1 Setouknae 17
1 Hahoi Devit teh im ao nah profet Nathan koe Devit ni khenhaw! kai teh sidar thing im dawk ka o. Hateiteh BAWIPA lawkkam thingkong teh lukkarei rim dawk ao telah atipouh.
Som nu David bodde i sitt hus, sa han til profeten Natan: Se, jeg bor i et hus av sedertre mens Herrens pakts-ark bor under telttepper.
2 Nathan ni Devit koe, na lungthin dawk kaawm e patetlah sak yawkaw, bangkongtetpawiteh, nang koe Cathut ao telah atipouh.
Natan sa til David: Gjør du alt det du har i sinne! For Gud er med dig.
3 Hateiteh, hatnae karum dawkvah, Nathan koe Cathut e lawk teh a tho.
Men samme natt kom Guds ord til Natan, og det lød således:
4 Ka san Devit hah dei pouh. BAWIPA ni hettelah ati. Ka o nahanelah nang ni im na sak pouh mahoeh.
Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Ikke skal du bygge mig det hus jeg skal bo i.
5 Bangkongtetpawiteh, Isarelnaw Izip ram hoi ka tâcokhai hnin hoi atu totouh im dawk awm laipalah lukkarei rim hoi buet touh hoi buet touh ka kampuen teh ouk ka o.
Jeg har jo ikke bodd i hus fra den dag jeg førte Israel op, og til denne dag, men jeg vandret fra telt til telt og fra tabernakel til tabernakel.
6 Isarelnaw hoi ka ceinae tangkuem dawk hai ka taminaw khoum hanelah kâ na poe e Isarelnaw lawkcengkungnaw koevah, bang dawk maw sidar thing im sak pouh hoeh telah ka ti boihoeh vaw.
Hvor jeg så vandret om i hele Israel, har jeg vel nogensinne talt således til nogen av Israels dommere, som jeg satte til å vokte mitt folk: Hvorfor har I ikke bygget mig et hus av sedertre?
7 Hatdawkvah, ka san Devit koe hettelah na dei pouh han. ransahu BAWIPA ni hettelah a dei. Tu pânae hmuen tu na khoumnae koehoi ka tami Isarelnaw dawk siangpahrang lah o hane na la teh,
Og nu skal du si så til min tjener David: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg tok dig fra havnegangen, hvor du gikk bak fårene, forat du skulde være fyrste over mitt folk Israel.
8 Na cei nah tangkuem dawk nang koe ka o. Na tarannaw hai na tâ pouh, talai dawk ka lentoe poung e na min ka lentoe sak han.
Og jeg var med dig overalt hvor du gikk, og utryddet alle dine fiender for dig, og jeg har latt dig vinne et navn så stort som de størstes på jorden.
9 Hothloilah, ka tami Isarelnaw hane hmuen ka rawi vaiteh, yuengyoe kampuen toung laipalah, amamae hmuen koe kho a sak thai nahanelah, ahnimouh teh ka ung han.
Og jeg har gjort i stand et bosted for mitt folk Israel, og jeg har plantet det der, så det bor i sitt hjem og ikke uroes mere, og urettferdige mennesker ikke herjer det lenger som før,
10 Yampa hai ka tami Isarelnaw dawk lawkcengkung ka ta pouh nah hai, kahawihoehe canaw ni rep a coungroe awh e patetlah runae poe awh laipalah, na tarannaw pueng hai koung ka sung sak han. Hothloilah, BAWIPA ni na imthungnaw a kangdue sak han telah na dei pouh awh.
like fra den tid jeg satte dommere over mitt folk Israel, og jeg har ydmyket alle dine fiender. Og nu forkynner jeg dig at Herren vil bygge dig et hus.
11 Hahoi na hnin a pout torei na mintoenaw koe na cei navah, hettelah ao han. Nama dawk hoi ka tâcawt e na capa buet touh ni a kangdue vaiteh, a uknaeram ka caksak han.
Når dine dagers tall er fullt, og du går til dine fedre, da vil jeg efter dig opreise din ætt, en av dine sønner, og jeg vil grunnfeste hans kongedømme.
12 Ahni ni im na sak pouh vaiteh, a bawitungkhung hai a yungyoe ka caksak han.
Han skal bygge mig et hus, og jeg vil trygge hans trone til evig tid.
13 Hattorei a na pa lah ka o vaiteh, ahni hai ka capa lah ao han. Nang koe ka lungma e ka lae patetlah ahni koe e bout ka lat mahoeh toe.
Jeg vil være hans far, og han skal være min sønn, og min miskunnhet vil jeg ikke la vike fra ham, således som jeg lot den vike fra ham som var før dig,
14 Ka im hoi ka uknaeram teh ahni koe yungyoe ka caksak han. A bawitungkhung hai a yungyoe ka caksak han telah ati.
men jeg vil la ham bli i mitt hus og i mitt rike til evig tid, og hans trone skal være grunnfestet til evig tid.
15 Hete lawknaw pueng hoi vision pueng teh, Nathan ni Devit koe a dei pouh.
Alle disse ord og hele dette syn bar Natan frem for David.
16 Hatdawkvah, siangpahrang Devit ni a kâen teh, BAWIPA e hmalah a tahung nah laihoi, Oe BAWIPA Cathut, bangpatet lae tami lah maw ka o teh, ka imthung hai bangpatet lae tami lah maw ao awh teh, hettelah totouh na tawm teh na hrawi.
Da gikk kong David inn og blev der inne for Herrens åsyn, og han sa: Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mitt hus, at du har ført mig hertil?
17 Oe Cathut hete hno heh na mit dawk hno kathoengcae doeh. Hahoi Oe BAWIPA Cathut, na san imthung hma lae kong hah kum moikasaw hane na dei toung dawkvah, kangduenae hmuen ka rasang e tami buet touh lah na pouk.
Og enda var dette for lite dine øine, Gud, og du talte om din tjeners hus langt frem i tiden, og du har sett til mig på menneskers vis, sa du kunde ophøie mig, Herre Gud!
18 Na san bari lah onae kong dawkvah, Devit ni nang koe bangmaw ka dei han rah, bangkongtetpawiteh, na san hah na panue.
Hvad skal så David mere si til dig om den ære du har vist din tjener? Du kjenner jo din tjener.
19 Oe BAWIPA, na san kecu dawk na lungthin dawk kaawm e patetlah ka lentoe e hno na sak teh, tami pueng na panue sak.
Herre! For din tjeners skyld og efter ditt hjerte har du gjort alt dette store og forkynt alle disse store ting.
20 Oe BAWIPA, hnâ hoi ka thainae dawkvah, nama patetlae khoeroe awm hoeh. Nama laipalah Cathut alouke khoeroe awm hoeh.
Herre! Det er ingen som du, og det er ingen Gud foruten dig, efter alt det vi har hørt med våre ører.
21 Izip ram hoi na ratang e taminaw e hmalah, Jentelnaw na pâlei e hnin ka lentoe e hah, kângairunae na sak e dawk hoi, namae min lentoenae kamnue sak hanelah, Cathut ni amae tami lah o thai nahanelah ratang han a ngai e Isarelnaw patet e talai van miphun alouke ao boimaw.
Og hvor er det på jorden et eneste folk som ditt folk Israel, et folk som Gud kom og fridde ut, så det skulde være hans eget folk, for å gjøre dig et navn ved store og forferdelige gjerninger, ved å drive ut hedningefolk for ditt folks skyld, som du fridde ut fra Egypten?
22 Bangkongtetpawiteh, na tami Isarelnaw teh yungyoe na tami lah o hane na sak e doeh. Hatdawkvah, nama teh ahnimae BAWIPA Cathut lah na o.
Og du satte ditt folk Israel til å være ditt folk til evig tid, og du, Herre, er blitt deres Gud.
23 Oe BAWIPA, na san kong hoi na imthung kong dawkvah, na dei e teh, yungyoe hanelah caksak nateh, na dei e patetlah caksak yawkaw.
Så la nu, Herre, det ord du har talt om din tjener og om hans hus, stå fast til evig tid, og gjør som du har sagt!
24 Hahoi, ransabawi Cathut, Isarel Cathut teh Isarel Cathut doeh telah na min teh, a yungyoe caksak nateh, pholennae awm seh. Na san Devit imthungnaw teh, na hmalah cak naseh.
Ja, la det stå fast! Da skal ditt navn bli stort til evig tid, så folk skal si: Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, er Gud for Israel! Og din tjener Davids hus skal være grunnfestet for ditt åsyn.
25 Bangkongtetpawiteh, Oe ka Cathut, na san koevah na imthung ka kangdue sak han telah na kamnue sak toe. Hatdawkvah, na san ni nama koe ka ratoum ngamnae doeh.
For du, min Gud, har åpenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener fått frimodighet til å bede for ditt åsyn.
26 Oe BAWIPA nama teh Cathut lah na o dawk na hawinae teh, na san koe lawk yo na kam toe.
Og nu, Herre, du er Gud, og du har lovt din tjener denne lykke.
27 Na san imthungnaw heh na hmalah a yungyoe ao thai awh nahanelah, yawhawinae na poe toe. Bangdawk tetpawiteh, Oe BAWIPA nama ni yaw na hawi sak e teh, yungyoe yawhawinae doeh telah ati.
Så la det nu behage dig å velsigne din tjeners hus, så det må bli stående for ditt åsyn til evig tid! For det som du, Herre, velsigner, er velsignet i all evighet.
