Zephaniah 3
1 Hesoh gentheina kiboldoh jing, Ohe! ada ahi! Doumah mah bol’a kisuboh soh hel, Vo! Jerusalem khopi, kimatna khopi.
Ve den genstridige og besmittede, den Stad, som øver Undertrykkelse!
2 Hiche khopi hin kisuhdihna him him adoudal in, koima thudih sei ging aum poi. Amahon Pakai chu atahsan pouvin chuleh ama Pathen’u kom jong anaideh pouve.
Den hører ikke paa nogen Røst, dep annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
3 Khopi sung vaipo’a pangho chu, Sakei bahkai bangin kitumlet lutin, aneh ding bou akihol’un. A Thutan vaihom ho jong, kamkei hon, gilkei keija nilhah ngah’a, jan muthim lah’a nehding kihol’a, jingkah teng neh moh ima khenlouva umho tobang ahiuve.
Dens Fyrster i dens Midte ere brølende Løver; dens Dommere ere Aftenulve, som ikke levne et Ben til om Morgenen.
4 A themgao ho jong, jouleh nal’a ama phatchomna ding kihol ngen ahiuve. Chuleh Thempua pangho jong, Pathen thupeh nitlouvin, Hou-in sung asuboh gam tauvin ahi.
Dens Profeter ere letfærdige, troløse Mænd; dens Præster vanhellige Helligdommen, gøre Vold paa Loven.
5 Ahivang in, Pakaiyin khopi sung adalha pon, aumpi jing in, chuleh amaho din ima setna abolpoi. Aniseh in, aman thudih chu aphongdoh jing in, chuleh aman ima bolkhel anei poi. Amavang, thudih louva chonpa chem jum le ja lam ahepoi.
Herren er retfærdig i dens Midte, han gør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke derpaa; men den uretfærdige kender ikke til Skam.
6 “Keiman nampi vaipi katheh ngim in, akisel nau kulpi bang le in ho jon ahomkeuvin kakoi tai, kholai dung ajong koima avahle aumpon, athip gamtai. Ajeh chu ahing doh amoh khat jong umlou ahitauve.
Jeg udryddede Hedningerne, deres Hjørnetaarne ere ødelagte, jeg gjorde deres Gader øde, saa at ingen gaar igennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa at der er ingen Mand der, og ingen bor der.
7 Keiman kagel chu, tunvang hiche te hin eijabol intin, eiging tauvinte, kati. Ka hilchehna ho jong sang tei tauvinte, kati. Chu teng keiman achung'uva jepna pehkit dang’e, chuleh achennau inho jong kisuhmang kit dahen, kati. Ahivangin, amaho jingpitah In athouvun, abolngaiju setna jeng abolun, akhoh cheh cheh jingin ahi.”
Jeg sagde: Du skal kun frygte mig, annamme Tugt, saa skal dens Bolig ikke udryddes, alt eftersom jeg havde bestemt over den; men de have aarle gjort sig rede til at gøre alle deres Gerninger fordærvelige.
8 Pakaiyin aseiye,” Hijeh chun khongai jin, ngahhat in, keiman hiche namtin vaipi gitlou bolte hohi, keima kadin’a, themmo kachan sah ding ahi. Ajeh chu leiset chunga lenggam ho kasuhkhom ding, achung'uva ka lunghanna khosetah meikong tobang chu kabuh khum ding ahiuve. Hiche ka lunghanna meikong chun leiset pumpi ahalvam ding ahi.
Derfor, bier efter mig, siger Herren, efter den Dag, da jeg rejser mig til Rov! thi min Ret er den, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, for over dem at udøse min Fortørnelse, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkærheds Ild skal den hele Jord fortæres.
9 Chuteng leh keiman namtin vaipi kamcheng ka sutheng’n kakhel peh ding, chute leh mitin in lung kitoh’a Pakai ahou cheh ding ahi.
Thi da vil jeg omskifte Læberne til rene for Folkene, at de alle skulle paakalde Herrens Navn og tjene ham endrægtelig.
10 Chuteng leh, Ethiopia vadung gal‘a umho, chehsa kamiten jong, thilto ahin choi uva apeh dingu ahi.
Fra hin Side af Morlands Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som en Gave til mig.
11 Hiche nikho chuleh, nangman jum le ja nathuh tah lou ding, ajeh chu keima douva napantah lou ding ahi. Keiman nalah uva kon’a mi kiletsah ho chuleh ama kichoisang ho ka paidoh ding ahi. Chuteng kalhang theng’a chu kiletsah hoithona um talou ding ahi.
Paa den Dag skal du ikke skamme dig ved nogen af dine Gerninger, med hvilke du forsyndede dig imod mig; thi da vil jeg borttage af din Midte dine stolte Pralere, og du skal ikke blive ved at ophøje dig ydermere paa mit hellige Bjerg.
12 Ahingdoh amoh chengse, amaho chu, abon’a mi lungneng leh mi kinem sah ho jeng ahitauve. Ajeh chu amaho chu Pakai min’a taojing ho ahiuve.
Men jeg vil lade et nedtrykt og ringe Folk blive tilovers i din Midte, og de skulle forlade sig paa Herrens Navn.
13 Akidalha Israel amoh chengsen, adihlou abolkit tahlou ding’u, jou leh nal’a jong khat le khat kilhem talou ding ahiuve. Ajeh chu, amaho chu, koiman akichatsah tah lou dingu chuleh lungmong’a, nomsel’a aneh uva chuleh kichol diu ahitai.
De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, Og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.
14 Vo, Zion chanu, O thongin la sauvin; Vo Israel kholhang sam in! Nalungthim pumpin kipah le thanom in um'in, Vo Jerusalem chanu!
Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad og fryd dig af dit ganske Hjerte, du Jerusalems Datter!
15 Ajeh chu Pakaiyin akhut’a na chungthu atan ding chu alamang tan, chuleh na melma te jouse jong anomang soh tai. Pakai amatah Israel leng ahin, nalah uva aching jing e. Nangman navel’a thilse nagin kit tahlou ding chuleh na gentheina jouse beisoh ding ahitai.
Herren har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere.
16 Hiche nikho chuleh, Jerusalem kiseipeh ding cu, “Vo, Zion, kipah thanom in, kicha hih in, natha jong lhahsam sah hih in!
Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke!
17 Ajeh chu, na lailung uva Pakai na Pathen chu aching jing in, ama chu thaneitah huhingpu ahi. Aman thanom tah’a nakipapi ding, ami lungsetna chun na lungmon sah ding, nang dinga kipah thanom’a chuleh kipa la asah ding ahi.
Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.
18 “Keiman nangho, kut nikho’a lunghem leh lhasa umho jouse, kakhop khom soh ding, chuleh nangho avel’a koiman nabolset kit tahlou dingu ahi.
Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kunde komme til Højtiden, dem vil jeg samle; fra dig vare de; Forhaanelse har hvilet som en Byrde over dem.
19 Chuleh keiman nangho bol genthei ja pangho chu nasatah’a ka bolgim ding ahi. Keiman alhasam holeh bel ding neilou ho jouse kahuh doh ding, chuleh muntin’a ana kidel magho, keiman kahin puikhom ding ahi. Keiman amaho chu, loupina leh minthana akpeh ding, amaho dinga ajumnao leh ajachat nau jouse chu kilamang ding ahi.
Se, paa den Tid vil jeg skride ind imod alle, som plage dig; og jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne og sætte dem til Pris og til Navnkundighed i hele det Land, hvori de lede Skændsel.
20 Hiche nikho chuleh, keiman nangho jouse ka khopkhom ding, inlam’a ka puilut kitding nahiuve. Keiman nangho, leiset chung namtin vaipi lah’a, minphatna leh minthanna kapeh ding, chuleh amitmu cheng uva Hamphatna kapeh ding nahiuve. Hiche hi, keima Pakai Pathen in ka seidoh ahitai.
Paa den Tid vil jeg lade eder komme, og det paa den Tid naar jeg sanker eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til Pris iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fangenskab for eders Øjne, siger Herren.
