Revelation 17

1 Vantil sagi sumlheng choi ho lah'a khat chu kahenga ahungin, chuin eihouvin, “Neihin juiyin, chutileh keiman noti lentah, twi tamtah chunga vaihomnu chunga thutanna hunglhung ding chu navetsah inge.

Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

2 Amanuto chun vannoi leiset lengho jonguva, chule hiche vannoi leiset mite chu jonthanhoiya akhamnau leh ju'a amanuto jonguva ahi,” ati.

med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

3 Hiti chun vantil chun keima Lhagaova gamthip mun'a eipuiyin ahi. Keiman chuche mun'a numei khat chu sahem santhip, lu sagi neiya chule ki som nei, chule Pathen taitomna dimset kijihna chunga atou chu kamui.

Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.

4 Numeinu chun ponsandup le asanthip akisilin chule ahoiya hoi, sana le khisong mantam chule twikohchanga akijem in ahi. Amanu hin sana a kisem jukhon, jamo thu kisun dimset chule ajonthanhoiya athenlounaho chu akhut'a akichoiyin ahi.

Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

5 Chule achalpanga chun min kidang le datmo umtah kisun: “Babylon khopi lentah, vannoi leiset'a numei kijoh jouse le jamo thusei dimset nu,” akitin ahi.

Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

6 Keiman amanu akham'a Yeshua thu hettohsah'a pang ho Pathen mithengte thisan adonkham a aum pet chu kamun ahi. Kadatmo behseh in amanu chu kave vejeng in ahi.

Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.

7 Vantil chun, “Ipi dinga nachuti datmo ham?” Keiman hiche numeinu le alu sagi chule aki som nei, sahem chunga atou thuguh khu naseipeh inge.

Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

8 Sahem namu chu phatkhatna ana-uma ahi, hinlah tua umtalou ahi. Ajeh chu amahi lei-ong amongbeiya kon'a hungpotdoh kitding, chule tonsot mahthahna a chelut ding ahi. Chule hiche vannoi leiset mite, vannoi leiset kisem masanga pat'a aminu Hinna Lekhabua kisunlou jouse chun, sahem thisa ahung hindoh kit chu adatmo lheh diu ahi. (Abyssos g12)

Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

9 Hichea hin hetkhenna lunggel nei angaina akimudoh-e: Sahem alu sagi chu numeinu vaipohna, mol sagi ho vaihomtu ahi. Amaho hi leng sagi jong vetsahna ahiuve.

Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,

10 Leng nga ho chu alhusa ahiuvin, agupna pa tua hi vaipo ahi, chule asagina chu hungnalai ding, hinlah avaipohna chomcha bou hiding ahi.

og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.

11 Sahem asanthip anaumsa, ahia umjom talou chu leng aget channa ahi. Amahi sahem sagi tobangma ahin, chule ama jong mahthah nalam manoa ahi.

Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

12 Sahem aki som ho chu leng som athaneinau pan'a vaihomna neiloulai ahiuve. Amaho chu sahemtoh phat chomkhat vai ahom khom diu ahi.

Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

13 Amaho hi abonchauva amachu athaneinau pecheh dinga kinopto diu ahi.

Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

14 “Amaho kitho khomuva Kelngoinou chu kisatpi dinga kondoh diu, hinlah Kelngoinou chun amaho chu ajo ding ahi, ajeh chu Ama pakai jouse PAKAI le leng jouse LENGPA ahi. Chule Aman akouva, alhendoh'a chule tahsan umho chu Amatoh umkhom diu ahi,” ati.

Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

15 Chuphat in vantil chun kajah a, “Notinu vaipohna twi tamtah kiti hin chitin namtin le paotin'a kon mihonpi chu kiseina ahi.”

Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.

16 Sahem asanthip le aki som ho chun abonchauvin Notinu chu athetbol tauve. Amahon amanu hi sagoh keova alha diu, asa aneh diu, chule atibah aneh mohchengseu chu meiya ahalvam diu ahi.

Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

17 Ajeh iham itileh Pathen in alunggel uva tohgon, asuhbulhit thei dinghou akhumpeh ding ahi. Amaho chun sahem santhip chu athaneinau pecheh dinga kinopto diu, chule hitia chu Pathen Thu chu suhbulhit-a umding ahi.

Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

18 Chule hiche numeinu nangman gaova namu hi, vannoi lengho chunga vaipoa khopi chu ahi.

Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.