< La Bu 92 >

1 Thangvah na Yahweh Pakai peh a, chung nungpen vah choi ding hi thil pha ahi.
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 Jingkah le nami ngailut na longlou sap phong a, nilhah le nakitah na sap phong hi thil pha ahi.
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 Tumging jangsom to tho a lyre gin ngai tah to tho dia pha tah ahi.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 O Yahweh Pakai nei bol peh thil loupitah hochun kalung lai atong kha in, natohdoh ho jehchun keiman kipa la kasan ahi.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 O Yahweh Pakai nanatohdoh hohi iti loupi hitam! nalunggel ngeito ho jong iti gil a gil jeng hitam.
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Mihem mai mai het jou hoi ahipon, chih na a lhasam hon jong hedoh jou pouvin te.
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Migilou hochu hamhing bangin khangtou'un tin, thilse bolho chu pungthei jong leu, tonsot a suhmanga umdiu ahi.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Hinla Yahweh Pakai, nangma vang, tonsot a dopsang a naum jing ding ahi.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Namel ma te jouse mangthah tei diu ahi; chule gitlou na bol jouse suh chat vai a um diu ahi.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Nangin keimahi bongchal bangin neihatdoh sahtan, chuleh nangin kipanan neimalsom tan ahi.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Kamit hin kagal mite lhuh amun; kana kol in jong eidou a migiloute gallel na thu ajai.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Michonphate chu chahthing bangin khangtou untin, Lebanon a Cedar thing banga hat tah khangtoudiu ahi.
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 Amahohi Yahweh Pakai inn a kehdoh thingphung likeh ahiuvin, iPathen'u Elohim angsung a khangtouva ahiuve,
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Teh nung jeng a jong ga aso nalai diu; chuleh phattin'a noujingleh hatjing diu ahi.
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 Amahon aphon doh uva hitia hi asei diu ahi, “Yahweh Pakai chu adih jingin! Amachu kasong pi ahi! Ama a chun set na aumpoi!”
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

< La Bu 92 >