< La Bu 90 >
1 Yahweh Pakai, akhang khanga nangmahi kachennao inn nahijenge!
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Moul le lhang ho pen masang, vannoi le leiset hi natundoh masangin, thiljoue kipat a pat ajo na chen in jong, nang ma Elohim Pathen nahijing e.
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 Nangin mihemhi anahina masa-a kile kitding'in nasollin leivui nalesosah kitjin ahi.
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 Nangdin Kum sangkhat jeng jonghi achejing tunikho bangbep ahin, jan phat chomcha tobang bou ahi.
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 Nangin twisoh bangin neilhohmang jiuvin mang sangin asot jodeh poi. Keihohi hampa jingkah langa hung pahdoh tobang bou kahiuve.
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 Hichu akhangdoh loijin ahinla nilhah langle agop lhajin athijitai.
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 Keihohi nangma lunghan nan eisumang jitauvin chuleh nalung satnan eikichatsah'un ahi.
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Nangin kachonsetnao namasangah natahlang jin ahi, aguh a kachonset nauhi nakilandoh sahjin ahi.
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 Nalungsat na noi a higjing kahinkhou ahin, kakumkhou jong lungsat nan abeiloi jitai.
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 Kei hohi kum 70 hingding bep kahiuvin, kahat tah'uleh kum 80 bep hingding kahiuve, ahinla hiche sunga chun natna le boina bou ahin; amang loiji taovin, chule keiho kaleng mang taove.
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Nalunghanna thahat koiham ahe thei dingah? Naging a nalungsat khohje gelkhoh a koi ham?
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 Kachih theina diuvin kahinkhou chomdan hi neihetsah taovin.
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 O Yahweh Pakai, kaheng lam uva hung kile kit tan! Itihchan neikho ngai diu hitam?
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 Jingkah seh le nalungset longlou chun kalungthim kipasah in, chutile kahinkhou lhumkei a navah choi la kasha jing diu ahi.
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 Hesoh genthei kana thoh hou chuga kon in lunglhai na themkhat beh nei peu vin! Kakhoisat nao kumho jong kipana neisoh doh peh un.
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 Nasohte hi nathilbol kidangtah hochu neimusah'un; kachilhah teuvin nathaneina loupitah chu mu uhen.
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 Chuteng Yahweh Pakai ka Pathen Elohim un namalsom nauchu eimu sah uhen lang katohna jouseuvah lolhinna eipetao hen. Henge, katoh gao neiso peh un.
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!