La Bu 49

1 Nangho mipite'n hichehi ngaijuvin! Nangho vannoi mite jouse'n ngaicheh uvin!

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 Milen le mineo, ahao avai in ngaisoh keijun!

baade høj og lav, baade rig og fattig!

3 Ajeh chu kathuseiho hi chihna thu ahin, chuleh kalung'a kagel jong hi hetgilna dimset ahi.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Keiman thuchih kaseiho chu giltah'in kagel'in hiti chun semjang sai a kitilkhou in thulem kaseiho suhlhap na kanei jie.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

5 Kagalmite'n eihin umkimvel'uva boinan eihin lhunkhum teng idia kakichat ding ham?

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 Amahon anei agouhou atahsan un ahaotheinau a akiletsah ui.

de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

7 Ahijeng vang'in athina diuva kon'in amaho le amaho akihuhdoh joupouvin Elohim Pathen henga sum in ahinkhou akichoh thei pouve.

Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

8 Lhatdamna kitihi bailam tah a um ahipoi, ajeh chu koiman alhingset'in apejou poi;

— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

9 tonsot'a hingjing a lhanmun'a chelou hel nading chu.

og aldrig faa Graven at se;

10 Michingho chu nikhat thitei diu ahi, hiche mingol le lungel neilou ho banga anei agouhou chu adalhah cheh di'u ahi.

nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

11 Lhanmol chu atonsot inn'u ahitan achen jingna di'u mun chu ahitai. Anei agouho'u chu amaho min putsah jong leu.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Aminthan nao chu sotlou ding ganhing ho bang'a thithou thou diu ahi.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

13 Amaho hi min miching dan'in geljong leu mingol bang'a thina ato thou thou di'u ahi.

Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Kelngoiho bang'a lhanmun lhung thou thou di'u thina chu akelngoi chingpa'u hiding, anei agouhou a kon'a gamlatah'a lhanmun khat'a monlha thou thou diu ahi. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Ahin keivang Elohim Pathen'in kahinkho eilhatdoh peh'in tin, Aman lhanmun'a kon'in eihuhdoh nante. (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Hijeh chun migilou ho ahung hao uva, a in chen ujong ahung hoibe cheh tengu le lunglhadah hih in.

Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

17 Ajeh chu amaho athiteng uleh imacha akipoh di'u aumpoi anei agou'un lhan sung'ah juilut thei pouvinte.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Hiche lei hinkho'a hin alolhin jeh'un vangpha le ochat um'in kigel jong leu,

Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

19 Chemasa ho bang bang'a thidiu khovah amukit louhel di'u ahitai.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.

20 Anei agou'u kiletsahpi ho chun amaho jong ganhing bang'a phat khatleh thithou thou diu ahilam akihetdoh lou'u ahi.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.