La Bu 36

1 Chonsetnin miphalou ho lungthim gilsungah thu aseijin ahi. Amahon Elohim Pathen ginna him him aneipouve.

Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

2 Akihisah naovin amaho le amaho akijou lhepmun ichan geija gilouleh phamo hiuvam ti akihet pouve.

Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

3 Athusei anatohna hou jousehi adihlou leh kijou lhepna ngen ahi. Chingthei tah a natoh leh thilpha bol dinghi adatthei pouve.

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

4 Jankhosot in ahah un thildihlou tohgon tamtah agong jiuvin ahi. Atohdoh uhi apha khatcha aum poi. Thilsea konna kiheidoh ding angaito mong mong pouve.

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

5 O Yahweh Pakai nami ngailutna longlouhi van bangin aki hohjale, nakitahna hin meilom kaina mun hohi akho khel e.

paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

6 Nadih na jong muolsang vum tobang ahi. Nathutan dihdan jong twikhanglen thuhtah abang e. Nangin mihemleh ganhing hojong kibanga nangailut ahi.

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

7 O Elohim Pathen nami ngailutna longlou hi eti mamtam hitam! Mihem jousen nami ngailutna lhaving limnoija chun choldo na anei ui.

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

8 Nainsunga nehkemlou ann a chun navah van, kanglou nalui a twi chun nadon sah e.

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

9 Ajeh chu nangma mihem hung kondohna twinah nahin, keihon kamu u vahjonghi nanga kon ahi.

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

10 Yahweh Pakai nangma ngailuho chung a nami ngailutna longlou chu londoh sah in, milung thengho chunga thu adih in tanpeh in.

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

11 Mi kiletsah ho neichotpha sah hih in, ahilouleh miphalouho sot tol le neihisah hih in.

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

12 Ven! Thildihlou bolteho alhugam taove! Amahochu kithoudoh kit loudinga sot lhuh ahitaove.

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.