< La Bu 144 >
1 Yahweh Pakai chu thangvah'un Amachu kasongpi ahi. Aman kakhut teni hi galsatje dan eihil in, chule kakhut jung hohi galsatna'a manchahje dan eihil ahi.
(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
2 Amahi eipanpi phapen leh kakulpi ahin, kahoidohna pal leh eihuhdohpa ahi. Chitin namtin anoijah akunsahji ahi.
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
3 O Yahweh Pakai, mihem hi ipi hija hibanga nagel-lut'a, mihem chapa jeng jong ipi hija hibanga nakhohsah hitam?
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
4 Ajeh chu mihem hi hai khatseh'a hing ahibouvin, ahin-nikho jong nisa-lep tobanga mangpai thei ahibouve.
Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
5 Yahweh Pakai vanho hinhong in hung kum lhan, molsang hohi tham'in lang meikhun len mangsah in.
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
6 Kehchang len-dohsah inlang galmite thejalsah in! Nathalchang kap inlang jamsah soh hel in.
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
7 Vanna kon'in nakhut hin lhang in, twithuh lah'a konleh kagalmite thaneina'a kon in nei huhdoh in.
udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8 Akam'un jou jeng aseijun, thudih kaseije atiuvin akihahsel un, hinlah jou jeng aseijun ahi.
fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
9 O ka Pathen Elohim, na henga lathah khat sange; selangdah jangsom kibut chu mangchan na vahchoila sange.
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
10 Ajeh chu nangman lengho galjona napen! Nalhacha David jong athi nading chemjam'a kon in nahuhdoh jin ahi.
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11 Neihuhdoh'in! Kagalmite thaneina'a kon'in neihuhdoh'in, akam un jou jeng aseijun; thutah kaseiding ahi tin akihahsel-un, hinlah jou jengseh aseijun ahi.
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
12 Kachapateu akhandon laijun thingphung phatah bang in khanlhit sah in, ka chanuteu jong leng inpi jemhoi dinga kisem khompi hoitah ho bang u-hen.
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13 Ka chang pang jouseu jong lousoh jouse pum'in dimsoh hen, kalou jaova kagan chateu asang sang in, sangsom som chan geijin pung hen.
vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
14 Kagancha teu gai pha hen, veiset le apengsol um hih hel hen! Ka khopi sung jenguva jong lung gim khoisat beihel hen.
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
15 Hitobang thilpha achunga lhung ho kipah uhen! chule a Pathen'u Elohim, Yahweh Pakai hikha nam mite chu kipah cheh'u hen!
Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!