La Bu 109

1 O Elohim Pathen koiham kathangvah ding, kei a kon in thipbeh leh gamla tah in umdan lang,

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

2 miphalouten eihousetna thujou eiseikhum teng u jong le thipbeh in umdan.

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

3 Thet umtah thucheng ho pum in eiumkim vel un, ajeh beihel'in eikisat piuvin ahi.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

4 Keiman amaho hi kangailui amaho dinga kataolai hin amahon thepmosah teiding leh suhmang dingin eigong jingun ahi.

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

5 Amahon thilpha kabol ho thilse jengin eilethuh'un, kangailutna hi vetda nan eithuh'un ahi.

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

6 Amahon asei un, “Ama doudin miphalou khat hintungdoh un, achungthu kitan theina dinga athepmo sahding hinsol'un” atiuve.

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,

7 Achungthu akitan teng amahi thepmosah uhitin, ataona chu chonsetnin simmu hite,

lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

8 Akum lhomsah uhite, michomkhat ama munna dinsah'u hite,

hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;

9 achate paneilou hisah uhitin aji meithai hisah'u hite,

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

10 achate khutdo a moh vahlele hiu henlang, inn gem in vah mang jeng uhen.

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

11 Bat le tham houvin a in alou chuleh anei agou kichom u hen, kholgam mihon asum lodoh jouse lahpeh uhen,

Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

12 koimachan lungset dauhen; koimachan paneilouva um achate chu khoto dauhen.

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

13 Ason apah jouse thisoh hen. A inn sung pumpiu min jong akhang cheh a din lah doh in um mai hen.

hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;

14 Yahweh Pakai in apateu chonsetna ngaidam hihbeh hen, anu-u chonsetna jong lekhabua kon in kikahdoh hihbeh hen,

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

15 Yahweh Pakai in achonsetnau geldoh jinghen, chuleh aminjong mihemten geldoh hihbeh hen.

altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

16 Ajeh chu mi koima ngailut aneipoi, aman mivaichaho leh tahlelte abol genthei e, chuleh lung gentheite thina a adellut e.

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

17 Ama mi samset athanom in; tun nang ama sugoi tan. Aman midang phatthei aboh khapoi; tun nangman ama jong phatthei boh hih in.

han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!

18 Mi sapset hi amadinga aponsil, atwidon, abuneh tobang a angaito ahitai.

Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

19 Tun amisapsetna chu hung kile henlang ama chunga pon bangin behdoh henlang angonga kong gah bangin kikhit chah hen,

den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!

20 Tun hiche sapsetna hochu eiseise hole eidem demho chungah Yahweh Pakai engbolna chujohen.

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

21 Hinla O thaneipen Yahweh Pakai neidin pi in, nangma min khoto najal chun! Neihuh doh in ajeh chu nangma hi chutobangtah a pha le kitah nahi.

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!

22 Ajeh chu keimahi mivaicha le tahlel tah kahin kalungthim hi ana behseh jenge.

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;

23 Nilhah langa nisa lim achemang bang a mangthah ding kahi, min khaokhopi apaidoh banga eikipaidoh ahitai,

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

24 Ka ann ngol na-a kon in kakengpah ho kisan atha aumtapon kavunleh kagu keubou kahitai.

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

25 Keima hi muntin a mi totnopna bep kahitan amahon eimu tenguleh noisena'in alu-u eiheikhum jiuvin ahi.

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.

26 Nei kithopin O Yahweh Pakai, ka Pathen Elohim! Nami ngailutna longlou chun neihuhdoh'in.

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

27 Yahweh Pakai nangin ka chung ahi nangma natoh mong ahiti ahetchet nadiuvin musah'in.

saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!

28 Hiteng chuleh amahon eisapset nom u jongleh eisamseuhen ajeh chu nangman phatthei neiboh ding ahinai. Amahon eihin delkhum tenguleh jumna akimudiu ahi. Ahinla nasoh keimavang kipah a kagalkai ding ahi.

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

29 Eitaitom jingho vang jumna ponbanga akikhu khumdiu ahin, suhnem a aum nao chun ponbanga atomkhudiu ahi.

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

30 Ahinla kenvang Yahweh Pakai kom a kipathu kasei jingding mijouse kom a kasei choile ding ahi.

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

31 Ajeh chu Aman tahlelte adinpi jingin suhmang ding gohoa kon in ahuhdoh jingin ahi.

thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.