Thuchihbu 31
1 Lengpa Lemuel anun anahilna thucheng ho aphondoh.
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 “O kachapa, kanaobua kon’a kahin kachapa, ipi mong mong ham, kitepna vanga kahinsa kachapa?
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Nathahatna chu numei pedoh hih beh in, chule lengho sumanga pang ho chu lampi na ot louhel ding ahi.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 O Lemuel, lengho dinga judon kiti hi angai ahipoi, vaihom’a pang ho dinga khamna theija lop hi angai ahipoi.
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 Ajeh chu ju adon tenguleh, thu adih’a kitansa le akiseisa chu aheimil diu; chutengleh gim hesoh changte dinga, adihnau chu asuhmil peh diu ahi.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Manthah nan aphah dingpa chu khamna thei donsah hih beh in, amavang alung hesoh val ho bou ju donsah tan.
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Hitichun amaho cheng chu donsah inlang, avaichat nau asuhmil nadiu le agenthei nau tincheng asuhmil nadiu ahi.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Ama ding kisei thei lou ho dingin seipeh in, chule achung'uva thu adih in tanpeh in.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Nakam kah inlang thu adih’in tan in, vaichate le angaichate chunga thu adih’a tanna chu umsah jing in.” ati.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Numei jipha tah kimu jou ding koiham? Amanu chu sana pah jem jouse sang in jong ahoi joi.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Ajipan alungthim akison pi lheh in, ajeh chu amanun ajipa hinkhoa ijakai abulhinsah ding ahi.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Amanu chun ajipa chunga thilpha chom atongdoh jin, ahinkho sung in ajipa setna atongdoh ngaipoi.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Samul le tupat abolpeh jin, pontho tah in pat abol jin ahi.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Hitobang numei hi kiveina kong innei tobang ahin, nehle chah jong gamla tah tah a kon’in ahinpo ji'e.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Jingkah khovah masangin athouvin ain-sung mite dingin neh le chah agong jin, chule asoh nungah ho nikhat sunga atohdiu agontoh peh jin ahi.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Amanu achen loumun agaven acho pai jin, amanu khutsoh mong mong in lengpilei abol in ahi.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Amanu hin atai akigah in thanei tah in apang jin, abanthahat ajedoh jing in ahi.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Amanu hin akiveina anatoh athilbol jouse thil phachom ahi, ti asumil ngaipon; jan khovah kahsen athaomei amit khapoi.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Akhut teni le muikung akisip lhop jingin, chule akhut tenin patkong kung atuh jing jinge.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Migentheite hunan akhut alhang jingin, chujongleh alhasamte dingin akhut alhang jing in ahi.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Hitobang numei hin ain chen buhbang hunglhah ding jong aging pon, ainsung mite abonchan ponsan vamleh in atom in hijeh chun alung monge.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Hiche numei hin ama le ama din jong ponsil akikhon in, aponsil jong tupat ponnem le ponsandup jeng ahi.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Khopi kelkot phung jousea ajipa akilang doh jingin, gamsung upa ho lah a atouteng jongle min ahesoh keije.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Hitobang numei hin tupat ponnem akhongin akhonjou tengle akijoh jin, kivei miho henga jong konggah khao ajoh jin ahi.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Thahat le gunchuna hi hiche numeinu dinga hi aponsil tobang ahin, khonunga phat hung lhung ding jong lungkhamna beijin agaldot theijin ahi.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Chingthei tah in thu aseijin, khoto tah a mihilna jong aneijin ahi.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Insunga um thil jouse avetup sohkei jin, thaset jeh’a don louva akoi khatcha aumpoi.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Hitobang numei hi achate ahung kipat doh jiuvin, numei nunnom nu tin asejun ahi; chule ajipa jeng in jong amanu hi apahcha lheh ji'e.
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 “Vannoi leisetna numei kitahleh numei lolhing tamtah aumme, hinlah nangin amaho nakhel sohkeije” ati.
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 Kijep hoisel nahi lhep lhahna bep ahin, melhoi jong hi chomcha ding bou ahi; hinlah Pakai ging jing numei hi pachat dinga lomtah ahi.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Hitobang numei chu atohdoh jouse jal’in kipaman peuvin, chule khopi kot phung tinchenga anatohdoh jousen; lhang phong in vahchoi cheh tahen.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
