Thuchihbu 27
1 Jing nikhoa dingin kiletsah tothon thu seihih in, ajeh chu itobang nikho ahung lhun ding nahepoi.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Nakamsunga nakipachat sangin, midang kipachat sah jon, chule nangle nang nakam sunga naki vahchoi sangin, hetkhahlou kholgam mi kivahchoi sah in.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Songhi agih lheh in, neldi jong gihtah ahi. Hinlah mingol lunghanna hi neldi sanga jong gihjo nalai ahi.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Lunghan hi giloutah ahin, lungsat in jong mi achup jin; hinlah thangthipna hi akhoh jon ahi.
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Aguh a kingailut sangin, lhang phonga kiphosal aphajoi.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Gol phatah'a kon kimavona chu kitah jal ahin, melman eibeng chop vang kilhep lhahna ahibouve.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Mihem aoi-vasa dingin khoiju jeng jong lohso nabep ahin, agilkilpa din vang an tuimopen jong alhum tobang ahi.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Ain'a kon vahmangpa chu, abusunga kon lengmang vahcha tobang ahi.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Thao le gimnamtui in mihem lungthim akipahsah jin, gim hesohna vang hin mihem lhagao athohlal sah jin ahi.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Nagol hihen napagol hijongle nung sun hih in, hahsatnan nahin phah nikhon jong nasopipa in-a sunglha hih in; ajeh chu gam latah a um penpi sopi sang in, naicha um hengle kom aphachom joi.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Kachapa, chingthei jin kalungthim kipa sah jing in, chutileh eidoupa jeng jong kadonbut thei ding ahi.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Milung ching in thilphalou hung lhung ding ahethem masan, ama le ama ahoidoh theije, hinlah milham vang chu kho hephalou tah in aum in, gim hesoh atoh jin ahi.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Hetkhah lou mikhat batsah nadinga kitung pa chu, aponsil kichom peh jenga! Hetphalou mi dinga, hitobang mihem chu akipehdoh jeng thei nadem!
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Jingkah matah-a thouva othong jejua, phatthei osam chun aheng akom agaosap joh ahibouve.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Tanglouva nilhum keija gojuh hi, numei phunse tohbang bep ahi.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Hitobang numei phohtang theija chun, khohui geija aphotang jou ding ahin; akhutphang jet lam'a jong, thaotui akihamdoh thei ding ahi.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Thihchun thih mama anol hemthei bangin, mihem jong khat in khat akikhelsah thei ahi.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Koi hileh theiphung phut chan in aga aneh bangin, koi hileh apupa ngaichat jouse hethem chu, mi jabolna achang teijin ahi.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Twichung ivet teng mihem eima mai akilahdoh ji bangin, mihem kiti jong hi alungthim in aphondohji ahi.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Thina le thilse in bei tih aneilou bang chun mihem mit teni jeng jong thil vet achim joupoi. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Khangbel hi dangka lhahtheng na ding ahin, thuh khuh jong hi sana sonjolna'a kimang ahi; hijeh achu mihem jeng jong pachatna dinmun'a aum laitah a bou patepna changji ahi.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Mingol chu lhengkong sunga suhdun changbong toh goitha jongleh chun, angolna laitah chu amatahsa'a kon potdoh dehlou ding ahi.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Nakelngoi honte umchan hethem jingin, chule nabong honte jeng jong phaten vephan;
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Ajeh chu haona hi tonsotna ding ahipon, lallukhuh jong hi akhang khang ding um hinam?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Hampa apul chaisoh tengleh ana ahung noudoh kit jin, chule molchunga hampa louhing jouse jong kichom khomji ahi.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Nakelngoi teovin ponsil ding natopeh diu, chule nakelchateu vin jong loumun khat man natopeh diu ahi.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Nadon khopset kelcha noitwi tatlouva um jing ding, chule na in-sung vahna dingle nalhacha nungah ho vahna dia jong lhingset ding ahi.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
