Minbu 30
1 Mose’n Israel chate phung sung upa ho henga thu aseipeh in, hiche hi Pakai thupeh ahiye, ati.
Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:
2 Na lah uva Pasal khat touvin kitepna anei khah tah’a ahi loule ama kihen oh na ding bepma aki hahsel hamma, ama le ama thilkhat chung changa aki peh doh jeng tah a ahile, hiche a thusei dohsa chu apel keh thei lou hel ding ahi. Akam sung’a konna a thusei dohsa bang bang’a asuhbulhit teitei ding ahi.
Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.
3 Chule numei khat touvin a khandon laiya, hichu apa insunga achen laiya ki tepna khat tou aneiya ama le ama thil khat toh lheh to dinga ki tepna asem tan ahi.
Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.
4 Numei nun kitepna a sem bang banga ama leh ama thil khat toh lheh to ding’a a kitepna chu apet tah jeng ajong apa chun a jahsoh keija ahin lah apa chu ima sei louva aum a ahile, numei nun kitepna asem chu ama nun aki dinpi jing ding, hi tia chu ama leh aman kitepna asem a thil khat toh lheh to ding aki tep na jong sumil louva um ding hichu a suh bulhit teitei ding ahiye.
og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
5 Ahin lah hiche numei nun kitepna anei chu apan ajah doh nini leh a lunglhai louna ahija, aphat sah louna ahin phondoh a ahile, numei nun kitepna asem chu donse a um talou ding, apan angai mah jeh a Pakaiyin hiche numei nu hi a ngaidam ding ahi tai.
Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.
6 Amavang hiche numei nu hin khonung ding gel louva kitepna asem jeng’a, ama le ama aki hen-oh tah a, kitepna anei sung’a hi pasal khat touvin a kichenpi tah’a ahija.
Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,
7 Khonung’a aji pan hiche kitepna anei chu ahin het doh’a ima sei louva aum a ahile, hiche numeinu kitepna chu ding det jing ding, amanun ama leh ama ding’a kikan na ding’a kitepna asem chu ki sudet jing ding ahi tai.
og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
8 Ahinlah numeinun kitepna a semdoh sa chu a jipa’n ajah doh ni nia a dei sah louna aphondoh a ahile, aji pan jong ajinu khonung ding gel louva kitepna ana sem a ama leh ama a kikan chung thu chu asem hoi peh a ahile, Pakaiyin amanu chu a ngaidam ding ahitai.
Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
9 Chule meithaisa a kidasa numei khat in kitepna asem vang chu ama leh ama kihen ohsa ahi tan, hichu suhboija umlou ding numeinu douna ding’a hing jing ding ahi tai.
En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.
10 Numei chun aji pa insunga aum laijin kitepna khat asem doh tan, ama leh ama chu thil man khat ding’a a kihahsel in aki tung doh jeng tan ahi.
Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
11 Hiche numeinu thil bol jouse chu ajipan ahetdoh nung jeng ajong ima seilouva aumma ahile, numeinu kitepna chu ijakai ding det jing ding, ama le ama thil man ding’a kitepna aneina chu keh theilou ding ahi tai.
og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
12 Ahinlah ajinun a thilbol jouse chu ajipan ajah doh ni leh deisah talouvin subei jeng henlang hile, hiche numeinun akitepna jouse chu suhbeija umjing ding ahi tai. Ajipa in aboncha a suhbei bang’a numeinu jong chu Pakaiyin a ngaidam ding ahi tai.
Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.
13 Numei khat chun gentheina ding’a kitepna asem a kihahselna anei khah tah a ahi leh hi chu a jipan a suhdet peh thei ding, lah jong alah doh peh thei ahi.
Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.
14 Hitabang chu ajipan ahin jah doh nikho leh ima sei louva a-uma ahile numei nun kitepna asem jouse chu ki phutdet ahitan, ajeh chu ijakai ajah doh nung jeng’a jong ima seilouva aum jeh chun a suhdet peh tan ahi.
Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;
15 Amavang ajipan hichengse hi ajah doh nunga asuh mang peh a ahile, hichun ajipan ajinu themmo na chu apoh hu ahi taiti photchet na ahi.
og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.
16 Hichengse hi Mose’n pasal le numei kah a chondan mipa leh a chanu a nungah laiya, insung a chen laiya apa toh akah lhonna ding’a a thupeh chu ahi.
Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.
