Nehemiah 5

1 Hiche phat laitah hin pasal phabep leh ajiteuvin a Judah chanpi ho dounan kiphin na thu ahin samphong tauvin ahi.

Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Brødre, Jøderne.

2 Amahon hitin aseiyun ahi, “Keiho hi insung mi tamte kahiuve, hijeh chun kaki hinso nadiuvin neh le chah kangaicha be uvin ahi,” atiuve.

Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at få Korn til Livets Ophold!"

3 Adanghon aseiyun, keihon kel lhah sunga anneh kakimu na diuvin ka in ule kalouvu chuleh ka lengpileiyu katungdoh tauvin ahi.

Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant for at få Korn under Hungersnøden!"

4 Chuleh adangin aseikit’un, “Keihon kai pehna dingin kalouvu leh kalengpileiyu sumpa lah na in katung gam tauvin ahi.

Atter andre sagde: "Vi har måttet låne på vore Marker og Vingårde for at kunne udrede de kongelige Skatter!

5 Keiho hi ahao ho insung mi mama kahiuvin, kachateu jong amaho chate tobang ahiuvin, ahinla kaki hinso thei nadiuva hi kachateu hi sohchang dinga suma kaki joh gam diu ahitai. Chule keihon kachanuteu hi kada kachamlou’uva kajoh gammu ahitan alonaje kahe tapouvin ahi, ajeh chu kalou’u leh ka lengpilei houhi mi koma katundoh gamu ahitai,” atiuvin ahi.

Og vore Legemer er dog lige så gode som vore Brødres og vore Sønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, effersom vore Marker og Vingårde tilhører andre!"

6 Hiche alunglhai lou nau thulhuh hi kajah doh phat in kalung ahanglheh jengin ahi.

Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;

7 Giltah a lunggel kanei jouvin, mithupi hole vaihom hochu kaphoh’in, “Nanghon nasopi houvin sumpa alahnauva sumthoi nalah’uhi nasuh gentheiyu ahi,” katin ahi. Hitichun keiman hiche thu suhtohna dinga hin mipi kikhopna khat kana gongin ahi.

og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Åger over for eders Næste! Så kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem

8 Hiche kikhopna a hin keiman hitin kana seiye, “Eihon isopi Judahte namdang ho koma amahole amaho ana kijohdoh hohi nung lhatdoh kitna dinga lung aki ngaito lai tah in nanghon amaho hi sohchang dingin nale joh doh kit tauvin ahi. Chule amaho hi i-jatvei lom i-lhadoh diu ham?” kati. Chujongle amahon akihon na diuvin ima sei ding ahepouvin ahi.

og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.

9 Chuin keiman kaseibe kitin, “Nathil bol’u hi adihpoi! I-melma nam hohin einoise louna diuvin I-Pathen’u ginna a hi ikimanchah lou diu ham?

Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle således! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?

10 Keimatah le kasopi ho chule kana tonghon mipi ho koma hi sum le pai chule chang leh mim ho kana hom un ahi, ahinla tubeh hin sumthoi hi lah dau hite.

Også jeg og mine Brødre og mine Folk har lånt dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!

11 Nanghon alou hou le alengpilei hou, le Olive thinglei jouseu chule a in hou chu, tuni tah hin lepeh tauvin. Chule bat dinga sum, changle mim, lengpitwi le Olive thaova kona athoi nalah hou chu nale peh teitei diu ahi,” katin ahi.

Giv dem straks dere Marker, Vingårde, Oliventræer og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I har lånt dem!

12 Chule amahon eidon but’un, “Keihon mipiho chu lepeh soh keijuving ting chule amahoa konin imacha ngeh tapou vinge, keihon nasei bang bang’a chu kabol diu ahitai,” atiuve. Hijou chun keiman thempuho le mithupi ho chule vaihom ho chu kakouvin akitepnau banga atohdoh tei na diuvin kakihahsel sah in ahi.

Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge på, at de vilde handle således.

13 Chuphat in keiman kaponchol chu kathingin kaseitai, “Nakitepnau dungjuija chu nabol louvu leh na insung’u leh na thilkeu houva konin nathing lhauhen kati,” Chule khoppi pumpin eidonbut’uvin, “Amen,” atiuvin Pakai athangvah’un ahi. Chule mipi ho chun akitepnau bang bangin atongdoh tauvin ahi.

Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud således ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, således skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit Løfte.

14 Hitihin kum som le ni sung in Judah gamvaipo in kapangin chule Artexerxes lengchan kal kum somni a pat kum som thumle ni changei, kei kahin kanoiya vaipo ho ahin katoh nau dinmun dungjuiya kachan ding dol’u chanvou chu kalapouve.

Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeriogsår, hele tolv År, spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom Statholderen,

15 Gamvaipo masa hon vang mipiho pohgih nasa tah anapoh sah un, dangka shekel som li kalval in mipi lah a neh le chah chule lengpitwi ana kidon jiuvin ahi. Chule alhachauva pangte ho jengin jong mipi chunga ana kinomsah jiuvin ahinlah keiman Pathen kagin jeh'in hiti chun kanabol pon ahi.

medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge på Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel Sølv, ligesom også deres Tjenere optrådte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.

16 Keima tah jengin jong pal sem na a hin lunglut tah in na katongin chule gam leiset lamdoh ding jong kana gelpoi. Chule kalhacha ho jeng jong hiche pal semna ahin kana mangcha soh keiyin ahi.

Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.

17 Gam chom choma kona kholjin hungji ho tilou vin jong Judah miho vaihom ho mi ja nga le som nga hi thonlou vin an neh kakhang jingjin ahivangin keiman ima kana ngeh pon ahi.

Og Jøderne, både Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;

18 Niseh a keiman neh le chah a kato doh jing chu bongchal khat, kelngoi ahilou le kelcha gup ahcha tampi ahijinge. Chule nisom seh leh donding lengpitwi suhneng jing angaiyin ahi. Ahiyeng vang'in keiman gamvaipo kahina a eikipe nehle chah kachan ding dol chu kangeh deh poi, ajeh chu mipihon pohgih apohkhop set sau ahi.

og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte Får og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede hårdt på Folket.

19 Vo ka Pathen keima hiche mite dinga thil hijat kabol hi neigeldoh peh in lang hiche jeh hin phatthei neiboh in.

Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!