Mark 7
1 Nikhat hi Pharisee holeh hou lamkai danthu sunho phabep Jerusalem a kipat'in Yeshua kimupi dingin ahung un ahi.
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 Aseijuite mi phabep khat in dan nitlou leh, khut soplouva an aneh uchu ahung mudoh tauve.
Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 (Judah ho adehset'a, Pharisee hon akhang akhanga chonna dan dungjuiya khut phatea sopngim louva anehji lou u ahi.
thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 Hitobangma chun, amahon kailhanga kicho hijongle twiya khut adelutlou leh ima anengai pouve. Hiche chu chonnangai tampi—khomho, belho, sum-eng chule jalkhun ho sopthengna kin-gun—hitobang chondan tampi anei lah-uva khat ahi.)
og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
5 Hiti chun, Pharisee holeh hou dan thuhil hon adong un, “Ipijeh'a naseijuiten akhang akhanga ichonna ngaiyu banga khut soplouva an aneh-uham?” atiuvin ahi.
så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
6 Yeshuan adonbut'in, “Isaiah Themgaovin mi phalhem nangho chungchang thua: ‘Hiche nam mite hin akamsung uvin eichoian un, alung thimula keiya konin gamlatah ahi.
Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Amahon eihouvuhi moh ahi. Mihem semthu lungsuhto ho chu Pathen thupeh dan'a ahil u ahi,’ tin anaseiye.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
8 Nanghon Pathen danthupeh ahibangtah chu nahsahmon nakoiyun nangho chonnamlhah joh natuhdetjo tauve.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
9 Nachonna ngaiyu natuh dettheina diuvin Pathen danthupeh tahbeh chu nahei lamdang uve.
Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Atekahnan, Mose'n Pathen'a hungkon danthu napeuve: ‘Nanu le napa jabolun,’ chule ‘Koihileh anu le apa housea chu thi jeng hen,’ ati.
Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
11 Hinlah mihon anu le apa koma, ‘Gelse hih'un, kahinpanhu joupoi, ajehchu kahinpeh ding chu Pathen'a dia kapeh dingin kakiteptai,’ tia aseitheiyu jongleh aphatmona aumpoi natiuve.
Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
12 Hiti chun nule pate agel-thupitah diu angaikhohpoi natiuve.
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 Hitia hi nangho chon-namlhah joh najui jing theina diuva Pathen thupeh hochu juilouva nakahlhah jiu ahitai,” ati.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
14 Chuin mipite chu athuhil ngaidin akouvin, “Nabonuvin ngaiyun, chule hetthem ding gouvin.
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
15 Polama kon'asunga lutchun ima asubohpon; lungsunga kon'a hung potdoh joh chun asuhbohji ahibouve.
Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 Angaina ding nakhang neiyin ngaihen,” ati.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
17 Chuin Yeshuan mihonpi chu adalhan insung alut leh aseijuiten thulem asei chun ipilamdol akoa avetsah ham tin adongui.
Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 “Nanghon jong nahet theilou laiyu ong? Natahsa sunga lut an nanehho chun nahin suhboh lou u ahi chu namu theilouvuham?
Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 An nanehlut'u chu lungsunga lutlouvin oisungah alut in posona-ah ahungdoh jitai.” (Hitia kiseihi, Pathen mitmun an jouse hi santhei dol ahisoh keiye ti aphondohna ahi).
Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
20 Chule Aman aseibe kit'in, “Lungsunga kon'a hungpot chun mi asuhboh ahi.
Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Ijeh inem iti leh mihem lungsunga konin apolamah—lunggitlou, jonthanhoi, guchat, toltha,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 Midangtoh-jon, papset, gitlou, mi-dohabol, huhna, kimitthipna, kitaitom, hoitho, ngolna kitiho hi ahung sohdoh ji'e.
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 Hiche thilpha louho hi lungsunga potdoh ahin, mihem suboh ji chu ahiuve,” ati.
alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
24 Chuin Yeshuan Galilee gam adalhan, sahlama Tyre gamsungah achetai. Hikoma chun in khat'a alhungin, aumna in chu koima hetsah anompoi, ahinlah akiselthei deh tapoi.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 Hiachun Ama thudol anajakha numei khat ahungin, akengbula ahung bohkhup in ahi. Amanu achanu chu lhagaoboh vop ahin,
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 Achanu a kon'a lhagaoboh anodohpeh dingin ahung taovin ahi. Amanu chu Syrian Phoenicia tolkon, Gentile-ho ahijeh chun,
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
27 Yeshuan ajah-a, “Amasapenin keima insung, Judate chateho kavahva masat tahdi ding ahi. Chate changlhah lahpeh-a uichate masanga selhah angai ahipoi,” ati.
Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
28 Amanun jong, “Hichu ahinai, Pakai, hijongle dokhang noiya um uichan jong chate lhengkonga kon tolkhe changlhah nehmoh anehkhah jiu khula-em,” tin adonbut in ahi.
Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
29 Chuin Yeshuan, “Nadonbut hoilheh-e! Tuhin na-in'ah chetan, nachanu chu thilhan adalhatai,” atipehtai.
Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
30 Hichun Amanu jong a-in'a acheleh achanu chu jalkhun'a analup amun, lhagaoboh anapotdohtan ahi.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
31 Yeshuan Tyre gamkol sungse adalhan, Sidon ajotpan Decapolis gamkai ajotpeh in, Galilee Dillen alhungtai.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Chuin anangong, pao jong paochen theilou khat hi ahenga ahin puiyun, achunga akhut angap dingin ataovun ahi.
Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
33 Hichun Aman mipi lah'a konin apuidohin, akhutchalin akol sung akhoiyin,
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 Achil aset in, alei athamin, chuin vanlam aven akhoisan, “Ephphatha,” ati. Hichu kihongin! tina ahi.
og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
35 Chuphat tah chun ana avangin, aleigui jong akilham tan, kichehtah'in apaotheitai.
Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
36 Chuin Aman amaho chu koima jah-a aseidohlou diuvin akhamtan ahi. Ahinla amahon ahaseiphong cheh'un ahi.
Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Kidang asabehseh jengun, avel avelin, “Aman ijakai abol jouse hi aloupi lheh jenge. Nangongla ana avansah-in, paomola apaosah-e,” atiuvin ahi.
Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
