Mark 5
1 Chuti chun dil gal langkhat lama, Gerasene gam agalkai tauvin ahi.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 Konga pat Yeshua ahung potleh, lhan'a konin lhagaoboh vop khat'in ahung kimupin ahi.
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 Ama chu lhanmol'a cheng ahin, koiman atuhtang joulou, thih khaova jong ahen joulou-u ahi.
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 Bul atuhsah uva thih khaova jong ahen ji vang un thih khao chu asattan jin, bul chu atumkeh jin, koima chan abolngoi jou louhel ahitai.
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 Sunle jan in lhan mola chun aumin chule molchunga a-aole a-aolejin, songhem in ama aki-at chen jin ahi.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 Gal a pat'in Yeshua ahin mun, ahung lhaijel in a-angah abohkhup in ahi.
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 “Pathen chungnungpen Chapa Yeshua, ipi dinga neihung suhboi got ham? Pathen min'a nahenga katao ahi, neibolgim hih-in,” tin apeng jeng tai.
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.”
8 Hichun Yeshuan ajah-a, “Mipa-a kon chun hung potdoh in, nang lhagao boh,” tin ano tai.
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!”
9 Chuin, “Namin ipiham?” tia adohleh, aman adonbut in, “Tamtah kahi jeh'un kamin Janel ahi,” ati.
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.”
10 Chuin chuche gamkai sunga kon'a nodoh ahilouna ding un Yeshua henga hataovin ataotan ahi.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Hiche mun lhang pang khat'a chu voh hon tamtah kilha-a ahi.
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 Janelte chun, “Voh hon lah-a kaluttheina ding un neisol un,” tin athum tauve.
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.”
13 Yeshuan jong aphalpeh tan, lhagaoboh ho chu ahung potdoh-un vohcha ho sunga chun alut tauvin, hichun vohcha sangni jen chu halhaiyin alhaiyun, kol ah alhai lhauvin dil ah alhalut'un, twi lah-a chun alhumgam tauvin ahi.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 Chuin ganching ho chu ajam un, khopi sung le loujaovah athu chu aseile tauvin ahi. Mipi chun ipi tidan hitam tin ave dingin ahung lhaipheiyun ahi.
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 Chuin Yeshua kom ahung lhun un, thilha Janel voppa chun pon akisila chule lunglima anatou chu amuvin akicha lheh jeng uve.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 Chuin thilha voppa leh vohcha ho umchan achen achaiya mua hetoh hon thil umje chu aseipeh tauve.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 Hichun amahon Yeshua chu agamsung uva kon'a potdoh ding in ahenga atao uvin ahi.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 Chuin konga alut konin masanga thilha voppa chun ama toh kilhon khom dingin angeh tai.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 Ahivang in Yeshuan ajadan ajah a, “Na in a chen lang nain kote henga Pakaiyin itobang thil loupi nabolpeh a, iti nakhoto'em abonchan gaseitan,” atipeh tai.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”
20 Chuin amapa chu akipatdoh in Decapolis (Khopi som) jousea Yeshuan thil lentah abolpeh chu lhangphong tah'in aseile pantai. Mijousen kidang asa lheh jeng un ahi.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 Chuin Yeshua konga akitol in agal langkhat alhung in, hiachun mi honpi tamtah ahenga ahung kikhom un ahi.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 Hichun kikhopna in'a vaipo holah-a mi khat, amin Jairus chu ahung in, Yeshua amu phat in akengbulah abohkhup in,
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 “Kachanu khangdongcha thiding dinmun'in aumtan, lungset in hung in lang achunga nakhut hung ngam in lang, ahinna ding in neijen dampeh-in,” tin ahung taove.
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!”
24 Chuin Ama chutoh akilhon pheiyin, mi honpin jong ahin juiyun, atom lellul jeng un ahi.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 Hikahlah chun numei khat jong kumsom le kumni athi longa damlou aum in ahi.
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 Louthem tamtah akivetsahna-a sum le pai anei jouse sumang jouva ahitan, imala phachom louvin khoh chehcheh a um ahi.
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 Amanu chun Yeshua thudol anajan, hijeh chun mi honpi lah achun ahung in Yeshua pon mong chu ahung tham tai.
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 Amanu chu aki ngaiton, “Apon jengjong hi thamleng dam nange,” ti atahsan ahi.
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.”
29 Chomloukah'in athiput chu akang in atang jeng tan, anat thoh lel a kon aol leh adamdoh dan chu atichunga akihettan ahi.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 Chutah chun Yeshuan atichunga kon'a amidamsahna tha apotdoh chu akihet in, hichun mipi lah-a chun akihei kimvelin, “Kapon thama chu koiham?” tin adongtai.
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?”
31 Aseijuiten ajah-a, “Mipi hijat'in naneh le jeng uva, itidan'a, ‘Koiham eithama?’ tia dohna nabol ham?” atiuvin ahi.
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?”
32 Hinlah Aman chuche bol a chu mudohna dingin avelen ahi.
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 Amanu chun achunga thilsoh chu ahen, kicha sasan kihot pum in ahung in a-angah abohkhup in, ama ahi akiseidohtai.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 Chuin Yeshuan ajah a, “Boinu, natahsan in nadamsah ahitai. Lungmong in chetan. Na thohnatna chu kichai ahitai,” ati.
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!”
35 Amanu koma thu asei jinglaiyin, thupole khat Jairus in'a konin ahung in, “Nachanu athitai. Houhil hi kisahboisah ngaitaponte,” tin Jairus komah ahung seiye.
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?”
36 Aki hounau chu Yeshuan ajatan, Jairus koma chun, “Kicha hih-in, tahsan poupoutan,” ati.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!”
37 Chuin Peter, James le John (James naopa), hicheng tailou midang koiman ajuiding ajadan akijuisah poi.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 Kikhopna in vaihompa, Jairus in alhun'u chun, mihonpi chu anapoh cheichoi jeng un, kap le maova aum'u chu Yeshuan amun ahi.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 Chuin ama alut'in ajah uva, “Ibola hitia hi napo cheichoiyuva nakau ham? Chapangnu chu athi ahipoi, aihmu ahibouve,” ati.
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.”
40 Thi op mi honpi chun anuisat uve. Hichun aboncha uvin asoldohsoh in, chapangnu nu le pa toh chule ahin kilhonpi seijui thum ho chengsetoh chapangnu umna'a chun alut un ahi.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 Chuin chapangnu khut chu atuh in, “Talitha koum,” atin ahi. Hichu “Boinu, kithouvin!” tina ahi.
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!” hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!”
42 Chupettah chun chapangnu chu ahung thouvin, ading in lam ajotpai jeng tai. Amanu chu kum som le ni bou ahina laiye. Chutah chun amaho chun kidang asa lheh jeng un.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 Hiche thuhi koima ahetsah louna diuvin Yeshuan akhamgah in, chule amanun aneh ding an apeh diuvin thu apen ahi.
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
