Malachi 3

1 Veuvin keiman ka masanga lampi sujang dingin ka thu polepa ka sol’e, chutengleh na hol jing na Pathen chu pohphunga hou in a hung kilah jing ding ahi. Nanghon mukal na ngalel’u kitepna thu hungtei ding ahi, tin van janel Pakai chun asei’e.

Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth.

2 “Ahinlah ahung tengleh koi ham adoujou ding ah? Koiham ama ahung kilah tengleh amaija ding ngam dingah? Amachu thih kilhajol meikong al’lenglung tobang ding, ahilouleh pon sop bangna sabon tobang ding ahi.

Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud.

3 Sana lhajolpan, sana alhahjol banga, manthei louho a suhtheng ding, dangka leh sana asuhjol tobanga asuhjol ding chutengleh Pakai komma santheidol thilto ahin neithei ding ahi.

Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være Herrens og fremføre Offergaver i Retfærdighed.

4 Hiteng le chun Pakaiyin akomma hung kichoilut Jerusalem leh Juda mipite thilto ho chu tumasanga banga ahin santhei kit ding ahi tai.

Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren som i gamle Dage og som i de forgangne Aar.

5 Chuteng chuleh keima thutan dinga na kom’u kahin nai ding phunsan themho, mijong ho, mijou ho, sum lo a na tong ho, thaman penom lou ho, meithai holeh, nulepa beiho chuleh gamchom mi na lahuva cheng ho chunga thu adiha tan nomlou ho chuleh keima seijui lou ho chu ka engbol ding ahi, tin hatchungnung Pakaiyin asei’e.

Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den Herre Zebaoth.

6 Keima Pakai kahin kikhelna neilou kahi. Hijeh a chu nangho Jacob chate na kisumang soh louvu ahi.

Thi jeg, Herren, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte.

7 Napu napateo khanglaija pat’in nanghon ka danthu ho na nahsah pouvin jui jong na jui pouve. Tun hung kile kit ding ka hi tin hatchungnung Pakaiyin asei’e. Ahinlah nanghon na sei jun keiho chebon ki che mang kha louva iti ka kile kit diu ham? na tiuve.

Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, siger den Herre Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?

8 Mihemin Pathen achom angai ham? Ahinlah nanghon nei chomun ahi! ahijeng vang'in nanghon na sei jun “Pathen chu iti ka chom diu ham?” na tiuve. Na hopsom to lou jeh ule thilto to ding na tolou jeh uva nei chom’uvah ahi.

Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienden og Afgiften!

9 Hitia keima nei chom jeh uva na nam pumpiuva na ki gaosap sohkeiju ahitai.

Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig.

10 Hopsom jouse akholna munna hinlhut soh keijun chutileh ka hou in sunga nehleh chah lhingset ding ahi. Hiti a chu na bol uleh keiman van gam lang kot jouse ka hon lhah a phathei bohna lhingset a, akholna let lha gei ja ka hin sunlhah ding ahi. Hiti chun keima jeng jong hi nei patep mun tin hat chungnung pen Pakaiyin aseije.

Fører al Tienden til Forraadshuset, at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den Herre Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.

11 “Na chang le na min jong pha ding ahi, ajeh chu a susethei ho jousea konna ka ventup peh ding, na lengpi thei ho jong amin masanga lhulhop lou ding ahi” tin hatchungnung Pakai jin aseije.

Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marken skal ikke slaa eder fejl, siger den Herre Zebaoth.

12 “Chuteng chuleh chitin namtin in mi nunnom ahiuve ati diu ajeh chu na gamsung chu kipana dimset ding ahi” tin hatchungnung Pakaiyin aseije.

Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den Herre Zebaoth.

13 Pakaiyin asei’e, “Nanghon kei dounan thupha loutah tah na sei’uve, ahinla nanghon nangma douna a ipi ka sei uvem?” na tiuve.

Eders Ord have været stærke imod mig, siger Herren; og dog sige I: Hvad have vi talt med hverandre imod dig?

14 Nanghon, Pathen kin bolhi ipi phachom nam? na tiuve. A thupeh dungjui ja ichon’uva ipi phachom am, ahilouleh ka chonset jeh uvin ka kisih uve tia hatchungnung Pakai komma isei uva ipi phachom am? natiuve.

I sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

15 Tua pat'in mi kiletsah ho phathei achangin, thilse bolho a haodohun Pathen engbolna thoh ngap ho jong ahao doh theije, na tiuve.

Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.

16 Chujou chun Pakai ging khencha umho chu khat le khat akihouvun ahileh Pakaiyin amaho kihouna chu angai pehin ahi. Pakai angsunga chun, Pathen ging jing holeh amin domsang nom jing ho geldoh jingna dingin lekhajol khat a amin’u aki pehlutin ahi.

Da samtalede og de, som frygtede Herren, hver med sin Ven, og Herren gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte Herren og tænke paa hans Navn.

17 “Amaho chu ka mite hi diu ahi” tin hatchungnung Pakaiyin aseijin ahi. Keiman thu katanna nikho teng leh amaho chu atum be a kasahlut tah, ka gou hi diu, mipan athu ngai, acha thilsea konna ahoi doh banga, kenjong ama ho chu kahoidoh sah ding ahi.

Og de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham.

18 Chuteng leh nanghon michonpha le michonpha lou nahet khenuva Pathen kin bol hole abollou ho na hetkhen thei diu ahi.

Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjener ham.