Luke 9
1 Nikhat Yeshuan aseijui somleni ho chu akoukhom in, thilhaho jouse le natna jouse suhdamna thahatna le thilboltheina apen ahi.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
2 Chuin aman amaho chu Pathen Lenggam thudol mijouse seipeh ding leh adamlou te damsah dingin asoldoh'e.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 “Najin nadiuvah imacha kipoh hih'un” tin ahilchah in “Tenggol ham, sakhao ham, an neh ding ham, sum ham ahilouleh von khel jeng jong kipoh hih'un.
Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 Nache na chan uvah khopi nadalhah tokah uvin nalhun nau in a chun um'un.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 Chule khopi khat chun nangho lemding adauva ahileh, nakengphang uva vutkhu ho thinglhauvin, hiche miho chu aso so kisoh tauhen tia lhahdohna in,” ati.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
6 Hitichun amahon khotin'a gamchot apan'un, Kipana Thupha lhangsap chule ana damlou damsah toh aboluve. Herod In Yeshua Aki-Mupi Nom
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Herod Antipas, Galilee gamvaipopan Yeshua natoh thilbol jouse ajahdoh phat in alungboi dentai. Mi konkhat chun Twilutsah John athilah'a kon thoudoh kit ahi atiuve.
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 Adanghon Yeshua chu Elijah ahilouleh themgao holah'a khat athia kon thoukit ahi atiuve.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 “Keiman la John kathat tan,” tin Herod in aseiyin, “Ahileh hiche mipa, athusim kajah pa hi koiham?” ati. Chule ama chu mutei ding atup jing tan ahi. Yeshuan Mi Sang Nga Val Jen Avahva
Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
10 Seijui ho ahung kileu chun, Yeshua hengah athilbol jouseu aseipeh tauve. Chuin ama amaho chutoh guhthim chan Bethsaida kho langah ache tauvin ahi.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Ahivangin mihonpi chun hoiya ache aholdoh un chule ajui tauve. Aman amaho chu alem in, Pathen Lenggam thudol ahil'in, chule ana damlou ho asudam in ahi.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Nilhangkai vaigei thim lang hin seijui somleni akoma ahungun aseitauve, “Mihonpi hi naivellah khoho le loujao dungah soldoh tan, anneh le jan gena ding akimu thei nadiuvin. Hikom munthip'a hin neh ding imacha aumpoi,” ahung tiuve.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
13 Ahivangin Yeshuan aseiyin, “Nanghon amaho vah'un” ati. “Ahin keihon changlhah pheng-nga le nga ni bouseh kaneiyuve,” tin ahin donbut'un, “Ahilou le kacheuva nehding mihonpi hijat dinga hi kagachoh diuva nangaitom?” atiuve.
Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
14 Ajeh chu chukoma chu mi pasal sang nga jen umah ahi. Yeshuan adonbut in, “Mi somnga nga bep'a aloi loiya tou dingin seipeh un,” ati.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
15 Hijeh chun mipi abon'un atou tauve.
Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
16 Yeshuan changlhah pheng nga le nga ni chu alan, vanlam aven, phatthei abohtai. Chuin changlhah ho chu ahal hal'a asuhkeh toh kilhon in, changlhah le nga chu aseijuite komah ahin pedoh doh jengin, amahon mipi ho ahoppeh uve.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 Chuin abon'un aduchan chan aneuvin, chule chomkhat jouvin seijui hon nehmoh paipeh somleni alohdoh uve.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Nikhat achangseh'a tao dingin Yeshuan mihonpi adalhan ahi. Aseijuite bouseh toh um ahin, aman hitin adong tai, “Mihon kei hi koi ahi eitiuvem?” atileh,
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
19 amahon adonbut un, “Abangin Twilutsah John nahi atiuvin, abangin Elijah, chule adanghon malai themgaoho lah'a khat thoukit nahi atiuve,” atipeh uve.
Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
20 Chuin aman amaho chu adong'in, “Nanghon la koi ahi neitiuvem?” atileh Peter in adonbut in, “Nangma Messiah, Pathen a kon hung kisol chu nahi,” ati.
Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
21 Yeshuan aseijuite koi ahi koima koma aseidoh louna diuvin agihsal'in ahi.
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 “Mihem Chapa hin gim genthei tampi athoh ding,” tin ahinseiyin, “Amachu upa ho, thempuho, chule hou danthuhil hon ahin pampai diu ahi. Ama chu tha a umding, amavang anithum nileh athilah'a kona kaithouva umding ahi” ati.
idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
23 Chuin mihonpi jah'a chun aseiyin, “Nangho koi tobang kanungjui nom naum uleh, nangma chang kingailutna'a konin kiheidoh un, na thingpel niseh'in kiput un, chule neijuiyun.
Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 Nahinkho nahuhhing nom le nachan ding, amavang keima jal'a nakatdoh le nahuhhing ding ahi.
thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Chuleh ipi phatchomna mun natem, vannoi pumpi neiyin lang nangma tah kisusen kisumang le chun?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 Khattouvin keima le ka thusei eijachat pi leh, Mihem Chapan jong amachu aloupina a chule Pa le vantil thengte loupina a ahung kile tengleh ajachatpi ding ahi.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 Thutah kaseipeh nahiuve, tutua hikom'a dingho lah'a mi phabep'in Pathen Lenggam amu tokah uva thina atolou diu ahi,” ati.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
28 Niget hamkhat jouvin Yeshuan Peter, John, le James hocheng hi molchung khat'ah taodingin apuitouve.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
29 Chuin atao laiyin, amaiso ahung kikhel'in, chule avon'ah ho kidangtah'in abangsel jengin ahi.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
30 Phulou helouvin mini, Mose le Elijah ahung kilah lhonin Yeshua toh akihoulim pan tauve.
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Amaho chu vet ding'in aloupi lheh jengui. Chule amaho chu leiset a pat'a apotdoh ding thu, Jerusalem a guilhung vahding thun akihoulim un ahi.
som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 Peter le adang teni chu ihmu lhugam ahitauve. Akhahdoh uchun, Yeshua loupina chu amu'uvin chule mi ni amatoh adinkhom chu amu'uve.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Mose le Elijah in adalhah kigot pan laiyuvin, Peter in, aseijeng jong helou khop'in ahung eodoh'in, “Pipu, hilai mun'a ium'u hi anom'e! liem munthum hetjingnan song uhite–khat nang ding, khat Mose ding, chule khat Elijah ding,” ahintie.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Ahin, hitia asei jeng vang chun, meilhang khat in alekhu tauvin, meilhangin atomkhum toh lhonin kichat nan amaho alodim tauve.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Chuin meibol lah kon chun awgin khat'in hitin ahin seiye, “Hiche hi Kachapa ahi, Kalhendoh pa ahi. Athu ngaiyun,” ati.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
36 Awgin athip chun Yeshua chu achangseh anahitai. Hiche athilmu houchu chuche phat laichun koima komah aseidoh pouve.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 Ajing'a molchunga pat ahung suh jou uchun, mihonpi tamtah'in Yeshua akimupi uve.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 Mihonpi lah'a mikhat chun ahin kouvin, “Houhil, lungset'in kachapa neivet peh in tia katao ahi, ajeh chu ama bouseh hi kacha neisun ahi.
Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
39 Lhagao gilouvin aman jin, phulouvin apengjah jin, chule akam ah achilphon alhajin ahi. Ahehlhujin achangin amoh dalhah ji poi.
Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 Na seijuite hengah einodoh peh nadiuvin kathum'in hinlah anodoh jou pouve,” ahung ti.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
41 Yeshuan aseitai, “Nangho tahsan bei le midihlou ho! Nangho itih chan kaumpiuva kakhongai jing ding nahiu ham?” atin, chuin mipa jah'a chun, “Nachapa hikomah hinpuiyin,” ati.
Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
42 Chapang pa ahung machon jep laiyin, thilha chun tol'ah ahin sulhun, nasatah in aveingoi jenge. Ahivangin Yeshuan lhagao gilou chu aphoh thip in chapangpa chu asudam tai. Chuin aman amapa chu apa alepeh kittai.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 Chutobang thilsoh Pathen thilboltheina kidangtah amu uchun mipi chu atiu ajalheh jeng tai. Athilbolho jouse mijousen adatmah laiyin, Yeshuan aseijuite jah'a hitin aseiye,
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 “Ngaiyuvin chule kathusei hi geldoh jingun. Mihem Chapa hi agalmite khut'a pehdoh a umding ahi,” ati.
„Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
45 Ahin amahon ipi aseina ham ahethei pouve. Athupina chu amahoa kona kiselguh ahi, hijeh chun ahethei pouve, chule doh ding jong kichakit ahiuve.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 Chuin aseijuite koi alenpen ham ti akinel salah lah jeng tauvin ahi.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 Ahin, Yeshuan alunggel u ahen, hijeh chun chapang neocha khat akoma dingin alai.
Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48 Chuin aman amaho jah'a aseiye, “Koi hileh hitobang chapang neocha keima thalheng'a sang'a chun keima eisan ahi, chule keima eisanga chun eisol'ah kapa jong asan ahi. Nalah uva aneopen chu alenpen ahi,” ati.
Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
49 John in Yeshua jah'a, “Pipu, koihamkhat in namin'a thilha anodoh kamu uvin, ahivangin eiho loilah'a ajao loujeh in angah dingin kaseipeh tauve,” ahin ti.
Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
50 Ahivangin Yeshuan adonbut in, “Kham hih un, koihileh nadoudal lou phot chu nanga ding ahi” ati.
Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
51 Van'a lahtouva aumna ding phat ahung naitoh lhonin, Yeshua Jerusalem jon din dettah a kigellha pumin achen ahi.
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
52 Aman thupole ho Samaria khokhat'ah, availhun na dinga akigot theina diuvin asol masan ahi.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 Ahivangin hiche khoa mipi ho chun Yeshua chu asang tapouve, ajehchu ama Jerusalem jona achejing lai ahi.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
54 James le John in hiche amudoh lhon phat in, amanin Yeshua jah'a, “Pakai, van'a kona amaho gouvam jeng ding mei ikou lhah diu ham?” atilhone.
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
55 Ahin Yeshua akiheiyin amani chu aphoh'in ahi.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Hijeh chun amaho khochom khat ah ache tauve.
Og de gik til en anden Landsby.
57 Amahon chutia lam ajot laiyun, koiham khat'in Yeshua jah'a, “Nache na chan'ah najui inge,” ati.
Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
58 Ahin Yeshuan adonbut in, “Si-al hon chenna ding ko aneiyun, vachaten gena ding bu aneiyun, ahivangin Mihem Chapan alu ngapna ding jeng jong aneipoi,” atipeh e.
Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
59 Aman midang khat jah'a, “Hungin, neijuiyin” ati. Mipa chu anom in hinlah hitin aseiye, “Pakai, amasan inlam kileng ting kapa gavui masa tadinge,” ati.
Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
60 Ahivangin Yeshuan aseipeh in, “Lhagaova thihon amithi hou kivuiyuhen! Nangma kin chu chele a Pathen Lenggam thudol seiphong chu ahi,” ati.
Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
61 Achom khat in aseiyin, “Henge Pakai, keiman najui inge, ahin amasan ka insungmi tetoh gakivailhah tadinge,” ati.
Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
62 Ahin Yeshuan aseipeh in, “Koi hileh akhut'a langkon tuhta chule nunglam ve chu Pathen Lenggam a dingin alhing poi,” ati.
Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
