< Luke 2 >

1 Chuphat lai chun Rome gamvaipo, Augustus chun Rome gamsung pumpia minsut ding thupeh ahin neitan ahi.
Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 (Hiche hi minsut amasapen Quirinius Syria gamvaipo ahilai anahi).
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
3 Mijouse ama ama hung kondoh na khopi ah minsut na a kijihlut dingin akile un ahi.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Chule Joseph chu leng David chilhah ahijeh chun, Judea gam Bethlehem, David gollui laiya achenna in'a ache angaitai. Chua chun ama akholjin in Galilee gam Nazareth kho a pat in akipatdoh'e.
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 Aman agolngai Mary chu akipuiyin, amanu chu agaiyah ahi akichen in ahi.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Chule chumun a aum laiyun, naoso phat chu ahung lhing tan ahi.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 Amanun acha masa, chapa khat ahingin, pon'in phatah in ajel in gan ankong ah alupsah'e, ajeh chu gemun amaho dia onglou anahi.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Chuche jan chun kelngoi chingho loujao anai dungah aum'un, kelngoiho aventup u ahi.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Phulou helouvin Pakai vantil khat ahenguvah ahung kilah in, chule Pakai loupina in akimvel'u asalvah soh'e. Amaho akichauvin,
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
10 ahivangin vantil chun alhamon in, “Kicha hih'un” tin aseiyin “Keiman nangho kipana thupha, mijouse dinga kipana hinso ding kahin pohpeh uve.
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Huhhingpu, ahi, Messiah chu, Pakai chu tunin David khopi Bethlehem ah apengtai!
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Chule nanghon hiche melchihna a hi nahetdoh thei diu ahi: Nanghon naosen pon ajol jol'a kitup sel'a kijel, gan ankonga kilupsah nagamu diu ahi,” ati.
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
13 Phulou helouvin vantil chu vanmi janel honpi hon ahinjop'un–van sepai hotoh–Pathen avahchoiyun chule hitin aseiyuve,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Van chungnung pen'a Pathen loupi hen, chule leiset chunga Pathen lunglhaina mi ho lah'a cham leng hen,” atiuve.
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
15 Vantilte van lam'a akilephat un kelngoi chingho khat le khat akihouvun, “Bethlehem a cheu hite! Hiche thilsoh ho Pakaiyin eiseipeh uhi gaveuhite,” akitiuve.
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16 Amaho khosung a chun kinloi tah'in acheuvin Mary le Joseph agamu uvin, chule naosen chu gan ankong a chun analum'e.
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Ama amuphat uvin kelngoi chinghon thilsoh ho le vantil in naosen chungchanga amaho jah'a aseiho mijouse aseipeh tauvin ahi.
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 Kelngoi chingho thusei jajouse chu alungdong lheh jeng tauvin,
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 ahivangin Mary'n hitiho jouse hi alungsungah akoiyin khatvei vei kom le ahin geldoh ji'e.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 Kelngoi chingho akelngoi hon teu hengah akile kit un, athilmu hou le ajah hou jal'in Pathen aloupisah un chule avahchoi tauve. Vantil in aseipeh'u bang chet in thil asoh'e.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
21 Niget jouvin naosen chu chep atanpeh un amin Yeshua asah tauve, hichu vantil in akijil masanga pat'a anaminsah sa ahitai.
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Chuin kisuhthengna thilto phat alhing tan, Mose dan'in chapang khat apen jouva boldinga angeh dungjuiyin; chuti chun anu le apan Pakai henga pehdoh dingin Jerusalem'a ahin pui lhon'e.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 Pakai danthu chun hitia hi asei ahi, “Numei cha masa chu pasal ahia leh, amapa chu Pakai henga kikatdoh ding ahi.”
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 Chuin Pakai danthua kingeh bangtah in kilhaina chu atoh lhon in ahi–vakhu kop khat ahiloule vapal ni hiji ahi.
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Chuphat lai chun Jerusalem ah Simeon kiti mikhat anaum'e. Amachu michonpha le Pathen hou guttah chule Messiah ahunga Israel ahung lhatdoh ding kinem'a ngahjing khat anahi. Lhagao Theng achungah achun,
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
26 chule Pakai Messiah amutokah'a thilou dinga anaseipeh anahi.
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Hiche ni chun Lhagao chun Houin sungah apuilut in ahi. Chuin Mary le Joseph chun naosen chu Pakai koma danthua kingeh dungjuiya ahung pehdoh lhon chun,
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Simeon chu anaum in ahi. Aman naosen chu alan Pathen athangvah in, hitin ati,
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
29 “Chungnungpen Pakai, tun nasohpa lungmongin thisah tan nakitepna bangin,
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 Keiman namihuhhingna kamutai,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 Mijouse dinga nagon chu,
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32 Ama hi namtin vaipi henga Pathen phongdoh ding vah chu ahi, chule ama hi nami Israelte loupina chu ahi.”
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
33 Yeshua nu le pachu ama chungchang thu kisei ho jeh chun alungdong lheh jeng lhon'e.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Chuin Simeon in amaho chu phatthei aboh in chule Mary, naosen nu koma chun aseitai, “Hiche chapang hi Israel sunga mi tamtah lhuhna dinga got'a um ahi, ahivanga midang tampi a dinga kipana hiding ahi. Ama hi Pathen'a kona melchih na a hung kisol ahin, hinlah mi tamtah'in adoudal ding ahi.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Chuho jeh'a mi tamtah lunggel thuhpen ho kiphongdoh ding ahi. Chule chemjam in nalhagao asutkhah ding ahi.”
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
36 Themgao khat amin Anna kiti khat jong Houin a chu umah ahi. Amanu chu Phanuel chanu Asher phung'a mi ahin, chule hateh'a teh ahitai. A-inneipu chu akichen lhon kum sagi bep sunga thi ahitai.
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 Chutia chu amanu hin kum somget le li jen meithai hinkho ahin man ahi. Amanun Houin adalha ngai pon, asun ajan in aum jingin, an-ngol le taona pumin Pathen ahoujinge.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Simeon chun Mary le Joseph koma thu aseilai chun amanu jong ahungin Pathen avahchoi pantai. Chapang chungchang thudol Pathen in Jerusalem ahuhdoh nadinga gingcha tah'a ngah jing ho jouse komah aseiyin ahi.
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Yeshua nu le pan Pakai danthu dungjuiya boldinga lom cheng abulhit soh lhon phat in, a-in'u Galilee gam Nazereth kho ah akile tauve.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Chumun a chun chapangpa chu tahsa damthei tah le hattah in ahung khanglen in ahi. Amachu chihna adimset in chule Pathen khotona achungah aume. Jerusalem Hou'in a Yeshua
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
41 Kumseh le Yeshua nu le pa Kalchuh Kut mang'in acheji lhonin ahi.
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
42 Yeshua kum somleni alhin chun angaima bangin hiche kut mang ding chun acheuve.
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Kut kichaiyin inlang Nazereth a kile din akipan tauvin, ahin Yeshua chu Jerusalem ah aumden tan ahi. Anu le apan atil'in hichu ahedoh lhon pon,
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 ajeh chu kholjin dang hotoh kilhon khom dan a angaito lhon ahi. Ahivangin ama chuche nilhah'a ahung kilulah loubeh phat in asopi aheng akom le aloi agol ho komah aga vele lhontai.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Amulhon loubeh phat in Jerusalem lamah ama holdin akile kit lhon tai.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 Nithum jouvin achainakeiyin Houin sungah agamudoh lhonin, houhil ho lah a atouva, athuseiyu angaiya, chule thudoh anei chu amudoh lhon tai.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
47 Ama thusei jajouse chun athuhet le athudoh donbut ho chu adatmah lheh jeng tauve.
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
48 Anu le apan ima lunggel je jong ahelhon tapoi. Chuin anun ahinseiyin, “Chapa,” ipijeh'a hiche hi keini koma nabol ham? Napa le keiman munjouse kahol lhon'a lunggim a kahilhon tai, ati.
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
49 “Ahivanga ipijeh'a neihol khoh u ngai ham?” tin adongin, “Nahet lou u ham kapa in'a kaum ding mong ahi hi?” tin adonge.
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
50 Ahivangin ipi aseina ahi ahedoh lhon pon ahi.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Chuin amaho chutoh Nazareth lam'a a-kile un chuva chun anu apa thunoiya aumtai. Chule anun hitiho jouse hi alungthimah aguh'in avop jing in ahi.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Yeshua chu chihna le atahsa in akhangin chule Pathen le mihem deisah na in aumtan ahi.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.

< Luke 2 >