Luke 15
1 Kaidong hole adang michonse ho Yeshua thuhil ngai dingin ahung jiuvin ahi.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Hiche hin Pharisee hole hou danthu hil ho aphunchel sah tan, michonse hotoh akipol'in nejong anekhom uve! tin aseitauve.
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 Hijeh chun Yeshuan hiche thusim hi aseipeh in ahi:
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Mikhat in kelngoi jakhat neihen chule alah'a khat chu vahmang taleh, ipi bol tantem? Adang somko le ko ho chu gamthip a adalhah'a chule avahmang pachu amu tokah'a agahol lou ding ham?
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Chuteng ahinmu tengleh, kipah tah in a'in lam'a din alengkouvah hin kipoh tante.
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 Ahung vailhun tengleh amapan aloi agol chule aheng akom koukhom in tin, ‘Nei kipa khom piuvin ajeh chu keiman ka kelngoi mangna chu kakimutai’ tinte.
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 Chutobang a chu michonse khat in lunghei na aneiya Pathen lama akile kit chun adang somko le ko lunghei ngailou michonpha ho chung sangin van'ah kipana aume. Sum-Pum Kimansah
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Ahilouleh, tekah nan, numei khat hin sum dangka som aneiyin chule khat amansah tai. Amanun meivah adet'a insung pumpi atheh'a chule chingthei tah'a amu tokah'a ahol lou ding ham?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Chule amanun hichu amuteng, aloi apai chule aheng akom cheng akoukhom ding, ‘Nei kipapiuvin, ajeh chu kasum mang kakinungmu tai’ atiding ahi.
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Chutobang chun van'ah Pathen Vantilte pan na'in, michonse khatseh lunghei na chungah kipana aum'e” ati.
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 Athusei hilchet be theina din hiche thusim hi aseiyin ahi: “Mikhat in chapa ni aneiye.
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 Aneojo pan apa jah'a, ‘Nathi masangin nanei nagou kachan ding ho tun kadei tai’ ati. Hijeh chun apan achateni chu anei agou ho hoppeh dingin anomtai.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Niphabep jouvin hiche chapa neojo pa chun anei jouse akisemtup in mun gamlatah a dingin achetai, chule hia chun asum le pai jouse hindan kinomsah nan asumang tai.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Chutia asum akiman chai phat chun, gamsunga chun kel nasatah alhan, kel athoh pan tai.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Chumun'a loulhoumi khat in natoh apeh na dingin akithujon, amapan jong aloumun langah vohchate vah dingin asol'in ahi.”
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 Khangdong pachu agilkel lheh tan, vohchate anehsah ji voh-an jeng jong chu twilheh dingin amitmun akilang tan ahi. Ahivangin koiman nehding ape tapon ahi.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 “Achainakeiya ahung khahdoh phat chun, ama le ama akihoulim in, Ka-in ah soh thalah ho jengin jong anehval set'u anneh aneiyun, kei hiche'ah gilkel'a thidingin kaume! ati.
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Ka-in a kache ding kapa koma, ‘Hepa, van le nangma dounan kachonse tai,
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 chule keima nacha tiding hoi kahitapoi. Lungset tah in soh thalah khat bangin nei sangin, tinge’ atitai.”
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Chuin ama apa koma dingin inlam akile tai. Chule amapa mun gamlatah ahung gei nalaiyin, apan ahung amutan ahi. Ngailutna le khotona dimset pum'in achapa komah alhaiyin, akolchuh chuh in, achoptai.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Achapan ahin seitai, “Hepa, keima van le nangma dounan kachonse tai, chule tun nacha tiding jong kalhing jou tapoi,” ati.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Ahinlah apan asohte komah aseitai, Gang'un! Insunga ponsil hoipen pen hinchoiyun lang silpeh un. Akhutjung'a akibu ding khutjem le akise ding kengchot hinchoiyun.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Chule bongnou ivahthao uchu that un. Eihon golvah loupi tah a ilop diu ahi,
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 ajehchu hiche kachapa hi athi anahitan, tua hi hung hingdoh kit ahi. Amangsa anahin, tua hi kimukit ahitai. Hiti chun golnop chu akipan tai.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Chutia aumlai chun, chapa a'upajo pachu loulanga um natong ahi. Inlam ahung kile chun, in'a chun tumging le lam gin ajatan,
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 chuin asohte khat komah ipi thilsoh umham ti adongin ahi.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Nasopipa hung kile ahi, tin aseipeh un, chuleh napan bongnou thaotah chu athapeh ahi. Damsel'a ahunglhun jeh'a ilop'u ahi, tin aseipeh tai.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 A'upajo pachu alung hangin insung alut tapon ahi. Apa ahungdoh in ahung tem'e,
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 ahin aman adonbut in, Kum hijat hi nasoh banga kaum chule bol'in nati jouse kada na umkhalou ahi. Chuleh hiche phat jouse achun nangman kaloi kagol hotoh kaneh khom diuvin kelcha nou khatbeh neinape khapoi.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Ahivangin hiche nachapan noti ho chunga nasum jouse aveichai nungin, nangman bongnou thaotah nathapeh in nalop peh e, ati.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Apan ajah'a aseiyin, “Ven, kachapa ngaitah, nangma kakomah naum jinge, chuleh kanei jouse jong hi nanga ahi.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Eihon hiche kipa nikho hi ilop diu ahi. Ijeh inem itile nasopipa hi athi'ah ahitan chule hung hingdoh kit ahi! Amangsa anahin, hinlah tun akimutai!” ati.
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
