Thempu Dan 22
1 Pakaiyin Mose henga, thu hiti hin aseipeh tan ahi.
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Aaron leh achapate henga seipeh unlang kamin theng asuhboh louna diuvin, Israel chate akona thiltheng aboncha keima lama ahin katdoh a houva kona akidalsena diuvin seipeh in, keima Pakai kahi.
Sig til Aron og til hans Sønner, at de afholde sig fra Israels Børns hellige Ting og ikke vanhellige mit hellige Navn, naar disse hellige mig noget; jeg er Herren.
3 Hiti hin seipeh tauvin, nanghon nakhang nakhang uva nachilhah teu chan geiya, then louna chang puma Israel chate jousen thil theng kitiphot ajot a asung lhah jeng a ahileh; amachu ka angsung akona paidoh a um jeng ding ahi, ajeh chu keima Pakai chu kahi.
Sig til dem: Hvilken som helst Mand i eders Slægter af al eders Sæd, der kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Urenhed er paa ham, han skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
4 Aaron chilhah kitiphot koima chan miphah hihen, athi long puma natna thoh hijongleh athen kahsea thil theng cheng chu aneh loubeh ding ahi. Koi hijong leh hiche hi thil thenglou ahitai tia, ahivanga tongkha nah nah chun mithi long tongkha hihen botwi potdoh jeh a athenglou ahitia kisei tongkha aum jongleh,
Hvo som helst af Arons Sæd, der er spedalsk eller har Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder ren; og den ikke heller, som rører ved nogen, der er uren formedelst Lig, eller den Mand, fra hvem der gaar Sæd,
5 Aop lhanga kithol tho ipi ganhing hile aboh ahitia, ahivanga tongkha chule athenlouna akon kilason thei asuh khahna akon aboh aum thei hijongleh, mihem a dia aboh ahina thei kiti poupou chu,
eller den Mand, som rører ved noget Kryb, som man kan blive uren af, eller ved et Menneske, som man kan blive uren af, hvad Slags Urenhed det end er;
6 Koi hileh hiche tongkha pen pen chu nilhum keiya aboh a um jeng ding, atibah pumpi twi a kisil lha ding achuti louva ahileh, hiche mihem chun thiltheng kiti aneh thei lou ding ahi.
den Person, som rører ved det, skal være uren indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
7 Chule nisa alhum teng levang ama chu athenga umkit ding ahitai, hitia chu thiltheng hojong aneh thei ding ahi, ajeh chu aboncha amapa dia chu hinna anneh a anei ahi.
Og naar Solen gaar ned, saa er han ren, og siden maa han æde af de hellige Ting; thi det er hans Mad.
8 Koi hileh sa thikam ahilouleh gamsa hang in athasa kiti phot aneh lou ding, hichu ne-in ama leh ama kisuboh hih hel hen, keima Pakai kahi, ati.
Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive uren paa det; jeg er Herren.
9 Hitia chu kathu lhah hi phatecha anitsoh keidiu, hichu ahilouva ahileh abonchauva chonset anei khah teidiu, thiltheng chu ahin suhkhah teng uleh, thina chan achung'uva lhung ding, amaho jouse suthenga Pakai chu keima hi kahi, ati.
Og de skulle holde det, jeg vil have holdt, og de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og dø derfor, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
10 Thiltheng kiti phot ahung gamvaikon hon aneh theilou ding, thempu koma hung kholjin hihen asoh thagoi hijeng jong leh thiltheng chu aneh thei lou ding ahi.
Og ingen fremmed skal æde det hellige; den, som bor hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det hellige.
11 Thempupa dia asoh ham, suma achohdohsa ham, ahilouleh ama insung tah a pengden ham vang chun thempupa dia kipe neh leh chah hochu nethei nante.
Men naar Præsten har købt nogen for sine Penge til Ejendom, da maa denne æde deraf; og hver den, som er født i hans Hus, de maa æde af hans Brød.
12 Thempupa chanu ham khat chu thempu hilou khat toh akichen leh, thilto thengho aneh thei lou ding ahi.
Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Ting, som ere en Gave.
13 Meithainu ham, akidasa numei ham, cha hinglouva um hichu apa inlama hung kile kit a apa jeng jong kingainaa neikit chu, thempu hina jal’in apan amu thil chengse vang chu aneh thei ding ahi. Hitia chu thempu insung kon hon bou hitobang thilto hohi aneh thei ding ahi.
Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller forskudt, og hun har ingen Afkom, og hun vender tilbage til sin Faders Hus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen fremmed maa æde deraf.
14 Thempu insung hilou ima hetoh louva thilto thengho nekha aum leh, amachun aneh doh jat man thempupa henga alepeh ding, hitia chu aman jat mong mong jakhat a somni to apeh tha jeng ding ahi.
Men æder nogen af det hellige uvitterlig, da skal han lægge den femte Del deraf dertil og give Præsten det tillige med det hellige.
15 Thempuhon thilto theng Israelten Pakai henga ahinto houchu, asuhboh thei lou diu ahi.
Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, dem, som de bringe til Gave for Herren,
16 Nehsah dia lomlou ho anehsah da jeng diu, hitobang chu aneh sah angai ule themmona chule talent matnaa kibol doh jeng thei diu ahi. Keima Pakai chu kahin, thilto jouse sutheng pachu kahi, ati.
og ikke belade sig med Misgerning og Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
17 Pakaiyin Mose jah a aseipeh in.
Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Abana kisei chondan jouse hi aboncha Aaron le achapate chule Israelte seipeh ding in athumop tan ahi. Israel ham ahilouleh Israel gamsunga ahung cheng midang koiham khat chun pumgo thilto ato tengleh, deilhen thilto hihen, kinepna dia lolhinsah ding thilto hi jongleh, hichu nolna beihel gancha bou ato thei ding ahi.
Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og sig til dem: Naar nogen som helst af Israels Hus eller af de fremmede i Israel vil ofre sit Offer, enten det er efter deres Løfte, eller deres frivillige Offer, som de ville ofre Herren til et Brændoffer,
19 Santhei ding dol chu ahileh achal hi ding, hichu nolna beihel hiding ahi.
da skal det, for at blive til en Behagelighed for eder, være uden Lyde, en Han af stort Kvæg, af Faarene eller af Gederne.
20 Nolna nei gancha tohdoh chu Pakai adia santhei dol hilou ding ahi.
I skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
21 Kitepna bulhitsahna ham, deilhen tum adia thilto ham, Pakai heng lama kikhop khomna dia katdoh chun nolnabei ato le bou santhei dol hiding ahi.
Og naar nogen vil ofre et Takoffer for Herren til at indfrie et Løfte eller til et frivilligt Offer af stort Kvæg eller smaat Kvæg, da skal det være uden Lyde, at det kan være til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det.
22 Gancha amit khomu lou ham, a elbai ham, ati bukim lou ham, atiphah ham, atibol ham, apat ham khat chu Pakai dinga nato doh thei louhel diu ahi. Thilto doh chu neh le chah ding ahijeh'in, hitobang hohi maicham phunga pehda jeng uvin, ati.
Det, som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller som har flydende Saar eller Skurv eller Fnat, det skulle I ikke ofre Herren, og I skulle ikke bringe Ildoffer deraf paa Alteret til Herren.
23 Deilhen chombeh thilto din natna neiya, akhang theilou tibu kimlou hi jongleh todoh jeng thei ahi. Ahinlah hitobang hochu kitepna molso nadia vang santhei dol ahipoi.
Baade en Okse og et Faar, som har et Lem for stort eller for lidet, deraf maa du gøre et frivilligt Offer; men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt.
24 Gancha atil kilasa ahin, akisukeh saham, akigot kehsa ham chu, Pakai henga nato lou diu ahi. Hitobang chondan kiti hi, nangho gamsunga najom thei lou diu ahi.
Og I skulle ikke ofre Herren noget, som er blevet krystet eller stødt eller sønderrevet eller afskaaret, og I skulle ikke gøre sligt i eders Land.
25 Gamchom mi akona kichosa gancha kiti chu nehthei ding thilto kitia nakatdoh lou diu, hitobang gancha hi nolnaa dim jeng ahin, santhei dol ahipoi.
Og I skulle heller ikke ofre af en fremmeds Haand eders Guds Brød af noget af disse Ting; thi der er Skade paa dem, der er Lyde paa dem; de skulle ikke blive behagelige for eder.
26 Bongham ahilouleh kelngoi ham kelcha hamkhat chu anou aso tengleh, hichu nisagi alhin kahsea apitoh nakhen theilou diu ahi.
Og Herren talede til Mose og sagde:
27 Ni sagi jou teng leh vang, hichu neh leh chah thilto dinga santhei dol hibep ding ahi.
Naar en Okse eller et Faar eller en Ged fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder, og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffer for Herren.
28 Nikhat sung chun bongpi anou jaonan chule kelngoi api chutoh, kelpi le anou chu ki lhaina nabol kop louhel diu ahi.
Hvad enten det er Okse eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med dets Affødning.
29 Pakai lama thangvah thilto na katdoh teng uleh, santhei ahina tei ding in, abol ding dan kisem jouse hi abonchan jui cheh un,
Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det for eder til en Behagelighed.
30 Hiti chun nathilto doh nikho mama chun nechai jeng un, ajing nikho chan in naneh moh houchu khen hih hel un,
Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
31 Pakiyin aseiye, ka thupeh chengse bol un ajeh chu keima Pakai kahi, ati.
Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
32 Ka mintheng hi suthang hih hel un, Israel pumpin kathen dan joh seiphong hen, keima Pakai chu kahin, keiman ka suhtheng nahiuve, ati.
Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn. Jeg er Herren, som helliger eder,
33 Nangho Pathen hina dia Egypt gam'a kona kahin pui galkai nahi tauvin, keima Pakai chu kahi, ati.
og som udførte eder af Ægyptens Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
