Thempu Dan 15

1 Pakai, Pathen in Mose le Aaron henga hiti hin aseipeh in ahi.

Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde

2 “Israel chate jah’a seipeh lhon inlang hiti hin um uhen, pasal khat chu ahinpia thilong aum khah a ahileh, hiche thi hung longdoh chu atheng lou ahi.”

Taler til Israels Børn og siger til dem: Hvo som helst det er, naar det flyder af hans Kød, da er han uren formedelst sit Flod.

3 Hitia thilong doh akona pasalpa athenglou ahitia dan kisem chu, atahsa akona athilon chu tanglou hela ahunglon jinga, chule atahsa akona akitang densah a ahijong leh, hichepa chu asunga athenglou aboh uma ahitai.

Og dette skal være hans Urenhed under hans Flod: Naar hans Kød udgyder sit Flod, eller hans Kød holder sit Flod tilbage, det er hans Urenhed.

4 Athia longpa imutna jalkhun chu atheng loua umjing ding, itobang thil hijong leh atoupha chan chu aboh a kisim ahi.

Hvert Leje, som han, der har Flod, ligger paa, skal være urent, og alt det Tøj, som han sidder paa, skal være urent.

5 Hijeh chun mihem koi hileh athi longpa imutna tongkha chan chun, aponsil jouse akisop ngimsel ding amatah jeng jong twiya kisil thenga, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver, som rører ved hans Leje, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

6 Hitia chu koi hijong leh athilongpa touna muna toukha chan chun, aponsil jouse akisop theng ding, amatah jong twiya kisil lha ding, nilhum keiya aboh a um ding ahi.

Og hvo som sætter sig paa det Tøj, som den, der har Flod, har siddet paa, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

7 Hitobanga chu koi hijong leh, hiche athilong pa tahsa tongkha chan chun, aponsil jouse akisop thenga, ama jeng jong twiya kisil lha ding, nilhum keiya atheng loua um ding ahi.

Og hvo som rører ved dens Kød, som har Flod, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

8 Chutia chu athilong pa chun mi koi tobang khat chu ngimsela aum pet a achil aset khum khah banga ahileh, aset khum pen pen chun aponsil jouse akisop ngim ding, amatah jong twiya kisil lha ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og naar den, som har Flod, spytter paa en, som er ren, da skal denne to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

9 Chule hiche athia longpa touna sakol jeng jong chu atheng louva um ding ahi.

Og hver Sadel, som den, der har Flod, rider paa, skal være uren.

10 Ipi thil hijong leh athia longpaa umsa kiti phot tongkha auma ahileh nilhum keiya atheng louva um ding ahi, hitobang thil kilah khah aum leh ama chun aponsil jouse akisop theng ding, amatah jeng jong twiya kisil lha a, hicheng jouse nunga chu nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver, som rører ved noget af det, som han har haft under sig, skal være uren indtil Aftenen; og hvo som bærer de Ting, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

11 Koi hijong leh athia longpan akhut twiya sop ngim louva atham khat napen pen chun, aponsil jouse akisop theng ding, amatah jong twiya kisil lha ding nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver, som den, der har Flod, rører ved, uden at have skyllet sine Hænder i Vand, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

12 Chu jongleh athia longpan atoh khah leibel kiti phot chu tekeh jeng ding, chule thinga kona kisem manchah ahikhah jongleh, hichu twiya sop ngimsel ding ahi.

Og det Lerkar, som den, der har Flod, rører ved, skal sønderbrydes; men hvert Trækar skal skylles i Vand.

13 Athia longpa chu akibol damteng, athilon jeh a suhda na achan jal'a chu amapan jong, akisuh thengna ding, ni sagi sung anga ding aponsil jouse jong akisop ngimsoh hel ding ahi. Atahsa ahinpi jeng jong chu twi long alhai lai mun khat achu akisil thenga, chuteng athenga um ding ahi.

Og naar den, som har Flod, bliver ren af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og to sine Klæder, og han skal bade sit Kød i rindende Vand, saa er han ren.

14 Niget alhin teng athia longpa chun vakhu ni ahilouleh vapalnou ni ham ahin choi ding, kikhop khomna ponbuh kotphung bula Pathen angsunga hunglut ding, hiche vacha teni chu thempupa henga apeh lut ding ahi.

Og paa den ottende Dag skal han tage sig to Turtelduer eller to Dueunger og komme for Herrens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og give Præsten dem.

15 Vacha teni chu khat penpen thempu pan alah a chonset thilto dinga atodoh peh ding, adang khat chu pumgo thiltoa atodoh peh a; thempu pan jong athia longpa ding jal'a Pathen angsunga athoi ding ahi.

Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer og een til Brændoffer, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt, for hans Flod.

16 Pasal koi ham khat chun abotwi achedoh a ahileh, atahsa jouse twiya asiltheng ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og naar der udgaar Sæd fra en Mand, da skal han bade hele sit Legeme i Vand og være uren indtil Aftenen.

17 Ponsil chung lah ahin savun chung hijong leh abotwi vet lhahna chu twiya soptheng ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og ethvert Klæde og ethvert Skind, som Sæd er kommen paa, skal tos i Vand og være urent indtil Aftenen.

18 Numei khat tou chu pasal toh alup khom naa abotwi ache khuma ahileh, amani chu twiya kisil lha lhon ding, nilhum keiya atheng louva um lhon ding ahi.

I lige Maade om der er en Kvinde, som har legemlig Omgang med en Mand, saa skulle de bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen.

19 Numei khat touvin ahinpia kona thilong doh ngei chu anei teng, amanu chu nisagi sunga atheng louva um ding, koi hijong leh hiche numeinu tongkha chan chu nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og naar en Kvinde har Flod, at Blod af hendes Flod er paa hendes Kød, da skal hun være syv Dage i sin Svaghed, og hver, som rører ved hende, skal være uren indtil Aftenen.

20 Chule numei nun athi neilai tah a imut naa aneipen chu ipi hijong leh, atheng louva um jeng ding ahi; hitia chu ipi thil hijong leh atoupha chan chu atheng louva um ding ahi.

Og alt det, hun ligger paa under sin Svaghed, skal være urent, og alt det, hun sidder paa, skal være urent.

21 Koi hijong leh hiche numeinu imutna jal khun tongkha aum khah leh, atongkha pen pen chun akivonna jouse akisop ngim ding, amatah jong twiya kisil lha ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver den, som rører ved hendes Leje, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

22 Hitia chu ipi thil hijong leh hiche numei thinei nun atoupha tongkha chan chun akivonna jouse akisop lhah a, amatah jong twiya kisil theng ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver den, som rører ved noget Tøj, som hun har siddet paa, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

23 Hiche numei thinei nun atouphana chu pasal koi hileh, atongkha chan chu nilhum keiya athenglouva um jeng ding ahi.

Og dersom nogen ligger paa det Leje eller paa det Tøj, som hun har siddet paa, saa han rører derved, skal han være uren indtil Aftenen.

24 Pasal koi hileh hiche numei thi neinu chu aluppi noma aluppi khah a ahileh, numeinu thichu pasalpa chunga nat ahitan, pasalpa cu nisagi sunga aboh a um ding chule hichepa lupna jalkhun chu atheng louva um ding ahi.

Og dersom en Mand ligger hos hende, og hendes Urenhed kommer paa ham, saa bliver han uren i syv Dage; og hvert Leje, som han ligger paa, skal være urent.

25 Numei khattou nikho tampi athi tang louva alon khah a ahileh, athi neina ding phat jong hitalou, hitia chu athineina phat kalvala athi alon jing tah a ahileh, athilon sungsea chu numeinu chu atheng louva um ding, angaiya athi neilaia aboh a aum banga um ding ahi.

Og naar en Kvinde har sit Blodflod mange Dage, udenfor hendes Svagheds Tid, eller naar det flyder over hendes Svagheds Tid, alle de Dage, hun har sin Urenheds Flod, skal hun være som i hendes Svagheds Dage; hun er uren.

26 Athilon sungsea a-imutna jalkhun chu, angaiya athinei laiya a-imutna jalkhun banga chu atheng louva um ding; ipi thil hijong leh numei nun atoupha chan chu angaiya athinei lai banga atheng louva um ding ahi.

Hvert Leje, som hun ligger paa, alle de Dage, hun har sit Flod, skal være hende ligesom Lejet under hendes Svaghed; og alt det Tøj, som hun sidder paa, skal være urent, som naar hun er uren under sin Svaghed.

27 Chule hiche jalkhun leh touna tongkha chan chun aponsil jouse akisop ngim ding, amatah jong twiya kisil lha ding, nilhum keiya atheng louva um ding ahi.

Og hver den, som rører ved de Ting, skal være uren og skal to sine Klæder og bade sig i Vand og være uren indtil Aftenen.

28 Hiche numeinu chu athilonna akona boldamna achan khah leh, numeinu chu ni sagi sunga vet a um ding, chuteng amanu chu athenga kisim bep ding ahi.

Men dersom hun bliver ren efter sit Flod, da skal hun tælle sig syv Dage, og siden skal hun være ren.

29 Niget lhin ni tengleh numeinu chun vakhu ni ham vapal nou niham chu agakimat a, hiche vacha teni chu thempu henga, kikhop khomna ponbuh kot bula chu ahin choi ding ahi.

Og paa den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og bringe dem til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør.

30 Thempu pan jong vacha khat pen pen chu chonset thiltoa atohdoh peh a, chule vacha adang khat chu pumgo thiltoa atodoh peh ding, thempu pan hitia chu numeinu thilon doh thoidamna chu asempeh ding ahi.

Og Præsten skal lave den ene til Syndoffer og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, for hendes Urenheds Flod.

31 Hitia hi nangho jousen Israel chate athenlou nauleh aboh nauva kona nachom khen doh diu; achuti louva ahileh amaho lailunga kitung keima houbuh aboh a aumsah diu, hichea chu athenlou nauleh aboh nauva kona chu thijeng theiyu ahi.

Og I skulle skille Israels Børn ved deres Urenhed, at de ikke dø i deres Urenhed, idet de gøre mit Tabernakel, som er midt iblandt dem, urent.

32 Hitobang danthu hi pasal thinei le abotwi che doh jeh a, atheng lou aboh a umpa ding ahi.

Dette er Loven om den, som har Flod, og om den, hvem Sæd gaar fra, saa at han bliver uren derved;

33 Chule numei thinei pet thudola, numei hileh pasal hileh aphat achang louva ahin pia kona tang louva thilong ho jaonaa, numei athilon pat a pasal in aluppi ho ding dan kisem chu ahi.

og for hende, som er uren under hendes Svaghed, og for den, som har Flod, Mand eller Kvinde; og for en Mand, som ligger hos en uren Kvinde.