Ka La 5
1 Pakai ka chunguva thilsoh ho hi hingeldoh temin, ven ichan geija vetset ka chan’u hitam?
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Ka goulo diu chengse hi namchom miho achang tauvin, Ka in ka lou jouseu la gamchom miho’a ahitai.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Keiho hi nunei lou panei lou kahi tauvin, kanuteu jong meithai ahi gam tauve.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Ka dondiu twi jeng jong kakichoh thu diuvin aumdoh tan, Ti ding thing jeng jong kakichoh thudiu ahitai.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Eihin nungdelteuvin eihin phah pai dingu ahitan, Keiho ka haisam tauvin, ahinlah kingahna ding mun ka neipouve.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Neh leh chah ning lhinga kanei jouseu, Ka kihinso jou nadiuvin Egypt leh Asssyria khutna ka kipelut tauvin ahi.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Kapu kapateu ana chonseuvin ahinlah amaho athi gamtauve, Hijeh chun amaho chan ding thoh gimna leh engbolna hi keiho chunga achu tan ahi.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Ka sohteu chu tun keiho Pakaiyin apang gamtauvin, ahinlah koima eihuhdoh diu aum pon ahi.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Gamsun’a pum hatin vai ahop jeh'in thiding kicha pum pumin anneh kakiholun ahi.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Kel khoh jeh'in ka vousou tapkonga changlhah kikang bangin avom gam tai.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Kagal miteuvin Jerusalema numei ho Judah khosunga nungah khang dong ho kichep nan anei gamtauve.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Ka lengteu jong akhutpiuvin akhaisangun, Ka lamkaiteu jong noise tahin ei bolpeh tauvin ahi.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Gollhang ho chu sumhei goi dingin akaimangun, chuleh pasal chapang ho chu tiding thing aputsahnauva a lonlele jeng tauvin ahi.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Lamkai ho khopi kelkot ngahin apang tapouve. Khangthahten lam leh la sah abol tapouvin ahi.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Kana lam nao chu lung khamna asohdoh tan, Ka lungsunguva kipana abeitai.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Ka luchang uva konin ka lallukhuhu alhamang gam tai. Ka chonset jeh'un ka chung uva sapsetna achu tai.
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Hijeh hin kalungu alhalhop tan chuleh kamit uvah mitlhi adimtan ahi.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 Ajehchu Jerusalem hi akeosehin aki jam tan, Sialten lhat nan anei tauve.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Ahinlah Pakai nangma abang na hi jing jeng e, nalal touna chu akhang khangin aum jing e.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Ipi dinga nei suhmil jing nahlaiyu ham? Ipi dinga donlou dai louva neikoi nahlaiyu ham?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 O Pakai neikiledohsah kitnun lang nangma komma nei puilut kittauvin! Ka kipanao masa chu neipe kittaovin!
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Ahilou leh neipui doh mong mong diu hitam? Ole Ka chunguva nalung hangjing nalai ham?
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
