Thutan Vaihom Ho 5
1 Hiche nichun Deborah leh Abinoam chapa Barak hin vahchoila hi ana sa lhon in ahi.
Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde:
2 “Israel lamkai hon alamkaiyun chule mipin kipah tah in anung’u ajuiyun, Pakai chu thangvah in umhen!
Lover Herren, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.
3 “Leng teho ngaitem un! Nangho vaihom mithupiho phaten ngaitem uvin! Keiman Pakai thangvahna la kasah ding, Pakai Israel Pathen koma tumging tumpum’a keiman la kasah ding ahi.
Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg lovsynge.
4 “Pakai nangma Sier muna kon nahung kipatdoh a Edom phai nahin lonkhup chun, leiset pumpi akithing jeng in, chule vanlai jola meilhang jeng jong ajunlhan, gotwi juh’in ahung julha jeng in ahi.
Herre! der du uddrog fra Seir, der du gik frem fra Edoms Mark, da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede, ja Skyerne dryppede med Vand.
5 Pakai Sinai mol Pathen chu nahung kilandoh phat in, mol hochu Israel Pakai, Pathen masang ah apohkeh jeng in ahi.
Bjergene fløde hen for Herrens Ansigt, Sinai selv, for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
6 Anath chapa Shamgar nikholai leh Jael nikho laijin mipiten lamlen jeng jong apelun, kholjin ho jeng in jong lampellang ajotjji tauve.
I Samgars, Anaths Søns, Dage, i Jaels Dage vare Stierne tomme; og de vejfarende gik ad krogede Stier.
7 Israel te minu banga Deborah ahung kipat tokah chun Israel thinglhang khoho’a mihem themkhat bou ana kidalha tan ahi.
Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel.
8 Israel ten pathen thah thahho ahin kilhen phat nun khopi kelkot phungho’a gal ahung pohjal jengin ahi. Ahinlah Israel galmi sang-somli ho lah a chun tengchale lum hin kipatna akimudoh pon ahi.
Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel.
9 Kalungthim pumpihi Israel gal lamkai galsat dinga hung kipedoh hochung achengin ahi. Pakai chu thangvah in umhen!
Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover Herren!
10 “Nangho sangan hoitah tah chunga kampol pon hoitah tah toupha-a lhaiho leh lamlen dunga vahlehon ngaito uvin!
I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa Vejen, taler frit!
11 Thinglhang’a la a sathem tahtah ho tuilonlhah na vadung panghoa akikhom’un Pakai chonphatna galjona loupitah tah asamphong uve. Hiche jouchun Pakai mipiten khopi kelkotphung lang jonnin ahung konsuh tauve.
Skytternes Bøst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de Herrens Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg Herrens Folk ned til Portene.
12 “Thouvin Deborah thouvin! Thouvin, thouvin la saovin! Thovin Barak! Abinoam chapa nagal hing mat ho hinkaijin!
Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede, Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn!
13 Tabor molla kon in milen milal ho nokhum dingin mi themchabou ahung kijot suh un ahi. Pakai mipite chu gal-hat tah tah ho nokhum dingin ahung kijot suh un ahi.
Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; Herren drog ned for mig blandt de vældige.
14 Amalek mite’a konna kilah peh Ephraim ma kon in ahung suh un Benjamin nangma le nasepaite nahin juijuve. Makir a kon in gallamkai ho ahungsuh uva Zebullun na kon in gallam kaiho manchahchoi ho ahungun ahi.
De af Efraim, som havde Bod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir nedstege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven.
15 Issachar-a leng chapate chu Deborah leh Barak lam’ah apangun ahi. Amahon Barak ahinjui un phaicham langa ahung lhailut un ahi. Ahinla Reuben phungsung’a vang lungkhat ahitheipouve.
Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frem! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store.
16 Ibola nangho kelngoi hon holah a nomsatah a natouthim uva kelngoi chingho saisip sapchu namoh ngai ngai uham? Ahinla Reuben phung sunga vang kilungkhatna aneithei pouve.
Hvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet.
17 Gilead vang Jordan solamma aumden tan chule Dan chu ipi dinga inmunna umnalai ham? Asher vang twikhanglen panga kongkai munna achengden tan ahi.
Gilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene? Aser blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter.
18 Ahinlah Zebulun vang Naphtali teho bolbang’in galkisat khoh laitah a chun ahinkhou phal ngam’in pan alauvin ahi.
Sebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder.
19 Canaan lengte ahungun Megiddo twinah phung komma chun Taanach munnah gal asatnin imacha alemlo pon ahi.
Kongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Megiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv.
20 Chunga ahsiten vanna kon in gal asatnin, ahsiten akikhai khumnao munna kon in Sisera dounan gal ahin sat’un ahi.
Fra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera.
21 Kishon vadungin alhohmang gamtaove. Kishon kiti golluilaija tuihattah chutoh kalhagao hangsantah in kijotkhom lhontan.
Bækken Kison bortfejede dem, de gamles Bæk, Bækken Kison; træd frem, min Sjæl, med Styrke!
22 Hiche jouchun sakol kengin leiset achon in, Sesira sakol thupitah chu akinunkho jing jengin ahi.
Da trampede Hestenes Hove ved deres Heltes jagende, jagende Fart.
23 ‘Meroz mite chu sapsetna changhen,’ tin Pakai Vantil ten aseije nasatah in sapsetna changuhen tin asam’un ahi, ajeh chu amaho galsat hattah hotoh kisatto dingin Pakai langa pang dinga ahung pouvin ahi.
Forbander Meros, sagde Herrens Engel, forbander, forbander dens Indbyggere, fordi de ikke kom Herren til Hjælp, Herren til Hjælp iblandt de vældige.
24 Numei lah a phatthei chang chungnung Ken mi Kaber jinu Jael ahi, amanu hi numei ponbuh sung’a chengho jouse lah a nunnom penhen,
Velsignes skal Jael, Keniteren Hebers Hustru, fremfor Kvinderne; velsignes skal hun fremfor Kvinderne i noget Paulun.
25 Sisera in twi anathum’in ahileh aman bongnoi anadon sah e. Mithupi tahho peh dinga kilom khonna chun, bongnoi ha tuitah achoipeh e.
Han begærede Vand, hun gav Mælk; hun bar Fløde frem i de herliges Skaal.
26 Hiche jouchun akhut veilamma ponbuh thih hemkhat achoijin chule akhut jet lamma natohna sehcha chu achoijin hiche sehcha chun Sisera chu akhennin, aluchang akhenchip tai. Aman hakhetnin akhennin achalpang chu akhen lhumtai.
Sin Haand rakte hun ud efter Naglen og sin højre Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved og knuste og igennemstak hans Tinding.
27 Ama alhulhop jengin, amanu kengphang komma chun akijam jengin chuleh alhuh lhopna-achun athi dentai.
Imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt, laa; imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt; hvor han krummede sig, der faldt han og var tilintetgjort.
28 Bangkotna kon chun Sisera nu ahung khodah in, hiche bangkotna konchun achapa hung kileding chu galdot jing pummin hitin aseije, “I-atile tugeijahi sakol kangtalai chu hung kilelouva ham? Itidan'a sakol kangtalai khogin tugeija kijalouva ham?” ati.
Siseras Moder saa ud af Vinduet, og skreg overlydt igennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn med at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage?
29 Numei ching theitah kilhamonna thucheng hi navel vellin hiche thucheng hin amale ama akidonbut’in ahi.
De vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord:
30 Amaho hi ahin athilchomdoh uchu kihom uvah hiuvinte, numei khatle ni pasal khat cheh changun te, Sisera dingin ponjem hoitah tah gong’un tin, chule ponjem hoitah a kikhong keidingin jong hin gong’un te ati. Akichomdoh ho lah a chu alangtoa ponjem hoitah tah a kikhong ho jong jao ding ahinai.
Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne Klæder til Bytte? brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte?
31 Pakai, nagalmite ho jouse Sisera te bangin thina toh cheh-uhen! Amavang nangma ngailu jouse chu nisa bangin thanei tah’in khangtou jing taohen!” Hitichun gamsunga kum 40 geijin chamna ana ummin ahi.
Saa skulle, Herre! alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være ligesom Solen, der gaar frem i sin Kraft. — Og Landet havde Ro fyrretyve Aar.
