Jonah 3
1 Anivei channa in Jonah kom’a Pathen thu ahung lhung kit tan,
Men HERRENS Ord kom for anden Gang til Jonas saaledes:
2 “Kipatdohin lang khopi lentah Nineveh a chen lang akhopi mite kom’a keiman nang kom’a ka seipeh sa thuhi gasam phongtan atin, ahi.”
»Staa op og gaa til Nineve, den store Stad, og udraab over den, hvad jeg tilsiger dig!«
3 Hiti chun Jonah akipat dohin Pakai thupeh dungjui in Nineveh langa achetan ahi. Nineveh hi khopi lentah ahin nithum lam kijot ahi.
Saa stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENS Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
4 Jonah chu akhopi sunga alut in nikhat lhingset ajot pan tan ahi. Hichea chun Jonah in, “Ni somli jou tengleh Neniveh khopi hi akup athalla kileh ding ahi!” tin asam phong tan ahi.
Da nu Jonas var gaaet den første Dagsrejse ind i Byen, raabte han: »Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!«
5 Hichun Nineveh mipiten Pathen thupeh chu atahsanun aneo pen’a pat alen pen geijin an angolun khaodip pon akisilun alungkham na’u chu aphong doh tauvin ahi.
Da troede Folkene i Nineve paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa;
6 Nineveh lengpan Jonah thusei chu ajahdoh phat in alaltouna a konin ahung kum lhan alengpon loupi chu ahohlhan khaodip pon chu akisilin ahi.
og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
7 Hichun lengpa leh amilen amilal ten thupeh khat khopi sung pumpia aphongdoh un mihem hihen lang gancha ho hijong leh anneh twidon abollouhel ding ahi.
og han lod udraabe i Nineve: »Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Smaakvæg, maa nyde noget, græsse eller drikke Vand;
8 Mihem hihen gancha hijong leh lunggim lunghem pum’a, Pathen a lunggil taha taona iman diu pumhatna natoh leh ithilse bol nauva konna ikihei mang ding’u ahi, tin a phongdoh tan ahi.
men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 Ijeh innem itileh, Pathen jengin jong alung hin heijin tin eisuhgimna diuva kon’a eihin dohsah jing theiju ahi, atiuvin ahi.
Maaske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, saa vi ikke omkommer.«
10 Hitobang thil abol’u chu Pathenin amudoh a itobang taha thilse bolna a konna kihei manga kingai tom’a hiuvem ti amudoh phatin alung aheitan achunguva lhunsah dinga aseisa thilse chu abol datan ahi.
Da Gud saa, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
