Jeremiah 48
1 Moab chung chang thudol’a, Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, “Ohe, Nebo mite, iti nadau hitam! Nakhopiu kisumang ding ahitai. Kiriathaim khomite akijumson, akhopiu min atouphatai. Akulpia dettah chu akiphelhan, ajumtauve.
Om Moab. Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.
2 Koiman avel a, Moab loupina aphah poh louding ahitai. Ajeh chu Herbon a Moab suhmang dinga tohgon aum e. Amahon, aseiyun, Hungin namkhat ahinauva kon in sumang u hite. Mingol khopi chu kisuthip del’a, chulai mun’a chu chemjam in ajuiding ahi, atiuve.
Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderaab i Hesjbon; de oplægger onde Raad imod det: »Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!« Ogsaa du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.
3 Horonaim kho’a ka ogin khu ngaiyun, Hesohna leh manthahna nasatah ka ogin ahi.
Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!
4 Moab suhmang in aumtai. Aka ogin’u, Zoar geiyin akijai!
Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.
5 Gal jamho chu kap pum pum in Luhith jon’in akaltouvun, kicha tah in akap uvin, Horonaim jon in kappum in akumsoh uve.
Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning; ak, paa Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.
6 Na kihinso nadiuvin jam’un! Gammang lah’a gakisel uvin!
Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.
7 Ijeh inem itile, nanghon nahaosat nauleh nathepnau nakisonpi jeh uva, nangho sohchanga nakikaimang diu ahi.
Ja, fordi du stolede paa dine Borge og Skatte, skal ogsaa du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.
8 Khopi jouse abon’a kisumang ding, Thinglhang leh phaicham’a kon’a koima cha ajamdoh umlou hel’a kisugam ding ahi, tia Pakaiyin aseisa ahitai.
Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.
9 Ohe, Moab in lhaving ana neitave leh, ama chu lengmang jel tante. Ajeh chu akhopi jouse ahomkeova kijam’a, koima achengding umtalou ahitai.
Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, saa ingen bor der.
10 Pakai thua natoh ding donloupa chu gaosap changhen! Chule chemjam nungtuh kih’a, thisan soloupa chu gaosap chang hen!
Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENS Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.
11 Khanglui apat Moab chu lungmonga cheng a, sohchanga kikai mang khalou ahi. Ama chu bel khat a kon’a beldang khat a kilhei le le lou, kitungdet chet lengpitwi tobang ahi. Anam jong twitah leh namselou hoisel ahi.
Moab var tryg fra sin Ungdom, laa roligt paa sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.
12 Pakaiyin aseiye, “Phat ahunglhung’e, keiman mi kasol ding, amaho chu Moab mite chu belsung’a kon’a alheilhah uva, chuteng abeljong avohgoi diu ahitai,” ati.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.
13 Chutahle, Israel mite Bethel a ajachat bang uva, Moab mite jong a pathen’u Chemosh chunga jumna akimudiu ahi.
Da skal Moab faa Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede paa.
14 Vo Moab mite, nanghon kiletsah tah in, keiho gal hangte kahiuve, tin nakihatsah uve.
Hvor kan I sige: »Helte er vi og djærve Folk til Krig?«
15 Ahinla, Moab khopi jouse akisumang tai. Akineppiu khangdong ho jouse alhu lham un, athatgamtauve, tin Lengpa Hatchungnung Pakaiyin aseiye.
Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.
16 Moab mite manthahna chu gangtah in ahunglhung e. Tijat umtah hamsetna chu ahunglhung’e.
Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer saare hastigt.
17 Moab mite chenkhompi ho nanghon ka piuvin, lunghem piuvin, veuvin lengvaipohna thahatttah chu akehtan, chule lengpa tenggol hoitah jong akihehbong tai.
Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!
18 Vo Dibon mite, naloupinauva kon’in hung kum lhauvin, vutlah’a hung touvun. Ajeh chu Moab sumangpa chu Dibon jong asuhmang tha ding, chule nakulpi jouseu jong asuhmang tha ding ahi.
Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.
19 Aroer mite, lampi pam’a dingun lang, ngah uvin. Moab akon hung jamdoh hochu dongun, ipi thilsoh umham, dongtoh uvin.
Staa hen paa Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: »Hvad er der sket?«
20 Moab chu ahomkeovin akijam in, miho vetda achangtai. Arnor vadung panga gaseiphong un, Moab akisumang tai.
Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,
21 Phaicham gam khopi ho, Holon leh Jahaz chuld Mephaath chunga thutanna alhungtai.
at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefa'at,
22 Dibon leh Nebo chule Beth-diblathaim chunga,
Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,
23 Kiriathaim le Bethgamul, chule Bethmeon chunga,
Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon,
24 Kerioth leh Bozrah chule gamla leh naiya um Moab khopi ho jouse chunga, lhungsoh ahitai.
Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.
25 Moab thahat akisubei tan, Akhutjong akiheh bongtai, tin Pakaiyin aseiye.
Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.
26 Ama chu jukham lhu banga tollhanga kiseplhuding, Ajeh chu ama akichoisangin, Pathen adouve. Moab hi, alohlhah sa lah’a kibolding, mihon akidah uva anuisat diu ahi.
Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, ogsaa det skal blive til Latter.
27 Vo Moab, nangin Israel mite nadaithanga musittah’a nabol chu geldoh in! Gucha toh kimatkhom tha banga, noise tah’a nabol hilou ham?
Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det maaske grebet blandt Tyve, siden du bliver saa ivrig, hver Gang du taler derom?
28 Vo Moab mite, nakhopiu dalhauvin lang jamdoh un, songko lah’a gacheng uvin. Songpi khi lah a vakhu in bu asah bangin, nangho jong ga um uvin.
Røm fra Byerne og fæst Bo paa Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.
29 Moab akilitsah behseh jenge, Akilitsahna ho jouse kajasohtai. Ama hi ahoitholheh jengin, ama leh ama akichoisangin, ipi agel hitam?
Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Stolthed, Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.
30 Pakaiyin aseiye, “Keiman ama hoithona abon'in kahen, akilitsahna leh ahoithona jouse jong ahomkeo leh pannabei ahibouve,” ati.
Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.
31 Hijeh chun. tun Moab mite dingin kap ingting, pul dou inge. Chule Kir-hareseth mite dinjong kalung hemsah inge.
Derfor maa jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres maa jeg sukke.
32 Vo Sibmah mite, Jazer mite chunga kakana sangin, nangho din hakan kap inge. Naphattheinau lenglipei ho chu abahho twikhanglen pang geiya jamlut ahin; Ahivangin, abonchan misumang pachun asumang hel in, nipilai theiga holeh lengpiga ho jouse abon'in asumang tai.
Ja'zers Graad græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, naaede til Ja'zer; paa din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.
33 Moab gamsunga, nopna leh kipana jouse abeisohtai. Lengpitwi chilna mun’a jong lengpitwi akangtai. Lengpitwi lhoh’a pangho jong koima kipahtah’a a aodoh aumtapouve.
Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.
34 Amavang tija tah’a aka ogin uchu, Heshbon kholeh Elealeh kho chule Jahaz kho geiyin, akijai. Zoar kholeh Horonaim kho chule Eglath-shelishyah kho geiyin aka gin’u akijadoh peh in ahi. Nimrim vadung twi jengjong akang liutai.
Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.
35 Pakaiyin aseiye, “Keiman Moa mite kasuhgam ding ahi. Ijeh inem itileh, hiche miten semthu pathen doiphunga kilhaina thilto abol uvin chule pathen dihlou chom chom ho ang’ah gimnamtwi ahal uvin ahi,” ati.
Jeg udrydder af Moab den, der stiger op paa Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.
36 Moab leh Kir-hareseth mite dingin, Mithi nikho’a theile kimutgin bangin, kalung hempi e. Ajeh chu anei agou jouseu abon'in abeisohtai.
Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, gaar derfor til Spilde.
37 Amahon puldounan, alujang uleh abengmul u ahettol gam uvin; Akhut aki-at pop chet chut uvin, khaodip pon kisil in aumgamtauve.
Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.
38 Khosung lamlen dung jouse leh Moab mite insung jouse chu, kana leh lhisona adimlha jengtai. Ajeh chu keiman Moab chu bel luisa kivochip banga kavohchip hel ahitai, ati.
Alt er Klage paa alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.
39 Itobang tah’a kivochiop hitam! Aka ogin’u khu ngaiyuvin, chule Moab jum le jana khu veuvin! Mitin dingin nuisat in aum uvin, aheng akom din kihilna bep in apangtauve.
Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.
40 Pakaiyin hitin aseiye, “Vetan, mulaopi hung lenglha bangin, Moab chunga alhaving teni ajah in, melmapa chu ahung lenglha tai,” ati.
Thi saa siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.
41 Khopi jouse kilahpih ding, kulpi jouse jong kisuchim ding ahi. Moab mi gal-hang penjong, numei naoso nat thohlel banga umding ahi.
Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver paa hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.
42 Moab in Pakai adoutah jeh in, Moab chu kisumang ding, namkhat ahina-a jong umjoulou diu ahitai.
Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.
43 “Vo Moab! Tijat leh thang kikam in navel aumkim ahitai,” tin Pakaiyin aseiye.
Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;
44 Tija tah’a jamdoh pachu kokhuh’a lhalut ding; Kokhuh’a kon’a jamdoh pachu thangkol’a oh den ding: Ajeh chu nangma najamdoh louhel nading leh nachunga thutanna kaneikhum phat chu hunglhung ahitai, tin Pakaiyin aseiye.
den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der naar op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses Aar, lyder det fra HERREN.
45 Miho chu Heshbon kho geiyin ajam un, ahinlah akalval a achebe jou aumtapouve. Ajeh chu, Sihon lengpa vaihomna Heshbon khopia kon in mei ahung kongdoh in, Moab mite jouse leh agam pumpi chu meiyin akou jejutan ahi.
I Ly af Hesjbon staar Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds Isse.
46 Vo Moab, ada nahitai! Chemosh doi pathen houte abon'in akisumangtai. Nachapate leh nachanute jouse sohchang in akikaimang sohtauve.
Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosj's Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligesaa.
47 Hijongle, keiman ninunung lamleh, Moab chu ahamphatna ding kasemphat kit ding, ahi tin Pakaiyin aseiye.
Men jeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Saa vidt Moabs Dom.
