< Jacob 4 >
1 Nalah uva kinah le kidel ho hi ipia kon ham? Nasung uva ngaichat dihlou ho chu kidouva hilou ham?
Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2 Naneilouvu chu na deiyun, hichu mutei na gongun chutia na got nalamun nathat jiuve. Mi dang thilnei nathangseuvin, hinla na neithei pouvin, hiti chun nanghon gal nasatun amahoa kona lahdoh pehding na gouve. Ahijeng vang'in, nanghon nadeiyu chu nanei theipouve, Pathen koma nathum loujeh u ahi.
I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3 Chule nathum jeng vangun namudeh pouve, ajeh chu nalung gonu chu abona dihlou ahi-nang ho nopsahna ding bou na deijeh u ahi.
I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
4 Nangho jonbolteho! Vannoito kigolvop theina hin Pathen melma a nasemu ahi geldoh lou nahiu vem? Seikit inge: Nangho Vannoito na kigolvop uva ahileh, Pathen melma a kisema nahiu ahitai.
I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 Pathen Thubun Pathen Lhagao isunguva cheng hin thangsetna a eidip dimu ahi kiti hi ipi nagel uvem?
Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.
6 Hinlah Ama hin hitobang lung gitlou ngaichatna idou jouna dinguva lungsetna eichan cheh joh u ahi. Pathen Thubun, “Pathen in akiletsah ho adouvin, akineosah ho akhoto'e,” ati.
Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."
7 Hitichun, Pathen masanga kineosah un. Diabol chu douvun chutileh nanghoa konin jamdoh tante.
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;
8 Pathen kom nailut un, chutileh Pathen in nahin nailut dingu ahi. Nakhut u sutheng un, michonse nangho; nalungu sutheng un, ajeh chu nangho Pathen le vannoi kikah ah nalungthimu akikehsotai.
holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9 Nathilbol chunguva kisihna mitlhi longdoh hen. Lungkhamna le lunghemna tahbeh soh hen. Nuina sangin kana, chule kipana sangin lhasetna sohhen.
Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
10 Pakai masanga kineosah un, chuteng Aman jabolna'a nadopsang dingu ahi.
Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11 Kasopi deitahte, khat in khat dounan thuse seihih un. Nangho naki oimo touva chule khat in khat chung thu natan u ahileh Pathen danthu chu oimoa chule athutana napanu ahitai. Hinla naboldiu dol chu danthu najui diu bou ahin, athutan ding nahi lou u ahi.
Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
12 Danthu pea pang Pathen bou chu Thutanpa ahi. Ama bou chu huhhingthei ahilouleh sumangthei hiya ahi. Achutileh, nangman naheng nakom chunga thutan theina ipi thu naneiyem?
Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
13 Tun veuvin, “Tuni ahilouleh jing tengleh khopi khat a gacheu hitin chule chuche mun a chun kum khat ga-umu hite. Chumuna chun sumkol gakiveiyu hitin chule sumpung holuhite,” natiuve.
Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
14 Jing nikhoa itobang hinkho naman diu nahet uvem? Nahin khou chu jingkah twimei tobang ahi-hikoma chomkhat uma, chujoule chemang tobang ahi.
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
15 Gahsei dia pha chu, “Pakaiyin eidei peh u ahileh eiho hingu hitin chule hiche ahilouleh khuche bolu hite,” tiuvin.
i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
16 Achuti louva natoh gon uva nakiletsah piuva ahileh hitobang kiletsah a thusei chu phalouva ahi.
Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
17 Geldohun, nanghon nabol dingu chu ipi ahi henasa'a nabol lou u chu chonset ahi.
Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.