Isaiah 9
1 Hijengjongle hiche boina meipi jin le phat-hahsa chu tonsot geiya chelhajinglou ding ahi. Zebulun le Naphtali gamkai chu hung kineosahtantin, hinla Galilee a Gentile, Jordan lui le Twipi kikah-a lamlen pangdunga chengte chu loupina chang diu ahi.
Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
2 Muthima vahle mite chun vah loupitah amudiu ahi. Ajehchu hiche gam'a muthim thuhtah'a chengho laha chu vah hung vah-emsel ding ahi.
Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
3 Nanghon Israel nampi chu nakehlet diu, chuteng amipiho chu kipah thanom diu ahi. Amaho chu lou lholhun laiya loubol-ho akipa thanopmuva, galjouhon neile gou achomhou akihopkhenuva akipa thanop banguva nangho masanga kipah thanom diu ahi.
Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.
4 Ijeh-inem itileh asoh namkoljon’u chu nahebohpehtan chuleh alengkou-uva apohgihhou nadoplhahpehuva, Midian galsat sepaiho nasatlhuh banga abolgentheipau tenggol jong nahebohpeh ding ahi.
Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;
5 Gal thisan nat galsat-ho kengkoh le agalvonhou jong meiya hallhuma umsoh ding, hiho chu mei chapkouva pang diu ahi.
ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.
6 Ijeh-inem itileh eiho dingin naosen khat apengtan, chapa khat eikipetauve. Gamvaipoten Ama lengkouva thunei vaihopna angaplhah diu ahi. Chuleh Ama chu Thumopthem kidangtah, Hatchungnung Pathen, Tonsot Mipa, Chamna Lengpa kitiding ahi.
Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.
7 Agamvaipoh le chamna chu beitih umtalou ding, Ama’n apului David laltouna-a kon’a thudih le thutah'a tonsot geiya vai ahom ding ahi. Hitia chu Van galsatte Pakai tompanna jal'a thil hunglhung ding ahi.
Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det maa grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
8 Pakai chun Jacob dounan thu aseitan; athutanna chu Israel chungah alhutai.
Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slaar det ned;
9 Israel mite le Samaria mite kiletsahtah le kihisahtaha thuseiho chun kihetloiyuhen.
alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
10 Amahon, “Chehlhang achimlhaho chu songpeh-in saphau hitin, theiba thingho chu kisatbong gam jongleh, cedar thingin lhenguhite,” tiin aseiyui.
»Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi faar Cedre i Stedet!«
11 Hinla Pakaiyin Rezin melmate chu Israel dou dinga ahin puiya amelmateu jouse ahin tildoh ding ahi.
Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,
12 Solama kon Syriate, chule lhumlama kon Philistine-techu panguva, Israel chu avallhum diu ahi. Ahijengvanga Pakai lunghanna dailhadehlou lai ding ahi. Akhuttum jetsa-a alap jing nahlai ding ahi.
Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
13 Hitobang suhgimna athoh vanguvin Pakai henga kisih-in kile kit pouvinte. Van galsatte Pakai chu ahol dehlou lai diu ahi.
Men til ham, der slaar det, vender Folket ej om, de søger ej Hærskarers HERRE.
14 Hijeha chu Pakaiyin alua pat amei geiya lusu-bahho le pumpengho nikhatleh asatlhah ding ahi.
Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv paa en eneste Dag.
15 Israel lamkaiho chu alu ahi’n, themgaoho chu amei ahi.
Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.
16 Ijeh-inem itileh mipi lamkaiho chun mipi apuikhel tauvin, amaho chun manthahna lampiah apuiyun ahi.
De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
17 Hijeha chu Pakaiyin gollhangho le meithaiho chuleh naochagaho chung kisan’a hepina beihella alha ding ahi. Ajehchu amaho chu miphalou le miphalhemho ahiuvin chuleh ngolhoithu jeng aseiyui. Pakai lunghanna jong chimtheilouva, talen matsah dinga akhuttum jetsa-a umnalai ding ahi.
Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Daarskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
18 Akhohset ding dan chu gam-meika tobang ahi. Ling le khaoho jeng akahlhah seh hilouva agammang pumpi akah chaisohhel jeng ding ahi. Agam meikah-a kon chunglama meikhu kitungtou jeng ding ahi
Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild paa det tætte Krat, saa det hvirvler op i Røg.
19 Van galsatte Pakai lunghanna chun agamlei chu kavomsoh-intin, mite chu mei deo jeju lah-a kihallhumuntin, koiman apenpi asopi jeng jong ahoidohlou ding ahi.
Ved Hærskarers HERRES Vrede staar Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skaaner ikke hverandre.
20 Ainkengteu khutjetlama anokhumuva, ahiala gilkel jing nalai diu ahi. Veilama ainkengteu amaitho jenguva avallhum diu, ahiala agilkelnau oiva dehlou ding, achaina leh achateu jeng jong anehchai diu ahi.
Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,
21 Manasseh chu Ephraim’in avahva ding, Ephraim chu Manasseh-in avahva ding, Chuleh pangkhom lhon’a Judah avallhum lhon ding ahi. Ahijengvanga Van galsatte Pakai lunghanna dailhadeh ponte. Akhuttum jetsa-a umnalai ding ahi.
Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
