Isaiah 8
1 Avelin Pakai chun kahengah, “Thuhetsah tahlangna lentah khat semin lang achunga chun: ‘Maher-shalal-hash-baz’ tiin sun in,” ati.
Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpå med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,
2 Keiman kathilsut chu naosen vop’ma aum masang ahinai ti photchenna dingin thempu Uriah le Jeberekiah chapa Zechariah, mithutah gella kiheteni chu thuhetoh-a pang dingin kaseiye.
Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!"
3 Chuin keiman kajinu kaumpin, amanu ahung gaiyin, chapa ahin neitai. Hichun Pakaiyin aseiyin, “Amin Maher-shalal-hash-baz tiin kouvin.
Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Så sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!
4 Aminin aphondoh chu kum phabep jou, hiche naosenin ‘hepa’ chule ‘henu,’ tia akoudohthei masanga Assyria lengpan Damascus le Samaria ahinbulua nei le gouho akichommang ding ti ahi,” ati.
Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5 Hichun Pakaiyin kakoma aseikitnin,
Fremdeles sagde HERREN til mig:
6 “Judah mite kagelkhoh dan hi Shiloah-a twi nemheova long dildel tobang ahi, hinla amahon einungsun tauve. Amahon Leng Rezin le Leng Pekah chunga thil hunglhung ding bou athanoppiuve.
Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas Søn,
7 Hijeha chu Pakaiyin amaho chu Euphrates vadung twilet hattah—Assyria lengpa le agalsat sepaiho alonvuhsah ding ahi. Hiche twi hattah chun twilam jouse ahinjuiya longlet gam diu,
se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger,
8 Chuleh Judah gamsunga ngong chan geiya hung kinonglut ding ahi. Alhaving kijaldoh ding, nagamsung among langkhat’na pat alangkhat geiya achupsoh ding ahi, O Immanuel.
styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det når Immanuel!
9 ‘Hungkhomun, nangho nammite, kichat tijatnin dimun. Ngaiyun, gamlataha umhon jong. Kisatto din kigongun, ahivanga jeplhuh-a umding nahiuve! Henge, gal sat din kigongun, jeplhuh-a umding nahiuve!
I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.
10 Nagalsat lamkaihou kikoukhomun, ahivanga pannabei hidiu ahi. Galla panlah ding dan kigonphatnuvin, ahivanga lolhinglou ding nahiuve. Ijeh-inem iti leh Pathen chu keiho lamah apange,’ tia Assyriaten asap diu ahi,” ati.
Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl, thi - Immanuel!
11 Pakaiyin mijousen thil agel banga thil gellou dingin gahtahin eithukhamin,
Thi så sagde HERREN til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej:
12 “Kot kikhakhuma aguh-agalla thil kigongho chu nakichaina ding ahitai tiin kichahih-in.
Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!
13 Hatchungnung Pakai tailou imadang gin neihih-in. Ama bou chu Athengpa chu ahi. Ama nagin pouleh imadang nakichat angaipoi.
Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.
14 Ama’n bitsella nakoi ding ahi. Hinla Israel le Judah dinga miho kipalna songchang hintin, miho kilelhahna songpi hiding ahi. Chuleh Jerusalemte dinga thang le pella hung pangding ahi.
Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,
15 Mi tamtah kithoudoh kit talou dinga kipallhua kitanglha ding ahi. Amaho chu thanga ohdenuva mat’na umding ahiuve,” ati.
og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes.
16 Pathen thuhil hohi chingphauvin. Athupehho hi keima nunga seijuiho henga jong chinsahsonun.
Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine disciples Sind!
17 Keiman eipanpi diuva PAKAI chu kanga ding ahi, Ama’n Jacob chilhahte eikinungheisan ta jongleu. Kakinepna pumpi Ama chungah kangap ding ahi.
Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb:
18 Keima le kacha, Pakaiyin eipeh hi Zion Molsang chunga Houin thenga chengpa Van galsatte Pakai thilgon le thukhamho Israelte henga hetsah din kapange.
Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor på Zions Bjerg.
19 Loikhat in, “Doithemho le athisaho toh kihoutheiho dongutin, phuisap bolsah leu hen eiseipehthei nauvinte,” ati nom diu ahi. Ahi’n Pathenin eilamhilna diuva itao diu hijolouham? Ahing nalaihon athisaho iti kikipuihoisah ding ham?
Og siger de til eder: "Søg Genfærdene og Ånderne, som hvisker og mumler!" skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?
20 Pathen thupeh ho le thuhil ho veuvin! Kohileh Ama thupeh ho nelkal chu muthimlah-a um imahelouhel ahiuve.
Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.
21 Hitobang miho chu mun chom choma thachol le gilkelin cheleuvinte. Agilkel jeh-un, lunghanguntin alengpau le a-Pathen’u jeng jong asapset diu ahi. Vanlam angat diu,
Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og når han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,
22 Chuleh leilam angat kit diu, ahivanga ahoilang avetnujongle, boina le lungkhamna chule lungjinna jeng muvinte. Amaho chu thimpi jing lah-a kilehlut diu ahi.
eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
