Isaiah 54
1 Vo cha neilou nu, cha hing khalou hel nu nangman, lan san! Vo Jerusalem, aw ging le kipah thanom tah in la san. Naoso nat thoh khalou hel numei, dalhah’a um numei nu chun, ajipato chengkhom nu sangin, cha atam hin johtai, tin Pakaiyin aseije.
Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger HERREN.
2 Na in keh lenin, chule abanin khat sahben. Na in sah chu kijalsah in, chule sumchena ding itchah hih hellin.
Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs Tæpper. Du maa gøre dine Teltreb lange og slaa dine Teltpæle fast.
3 Ajeh iham itileh bailam tah’a nangma na kidop sangna chun nakipa sah ding ahi. Nason nachi lhah ho chun nam dangho gam aloding chule khopi mangthah hoa chu gacheng kit diu ahi.
Thi du skal brede dig til højre og venstre, dit Afkom tage Folk i Eje og bo i de øde Byer.
4 Jachatna hinkho naman kit lou ding ahitah jeh in, kicha hih in. Nangma not thapna chang lou ding nahi tah jeh in kicha hih beh in. Nangman na khangdonlai jachatna ho le meithai lunghemna jong na geldoh kittah lou helding ahitai.
Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel.
5 Ajeh iham itileh na- Sempa chu najipa hung hiding; Amin chu Van Galmite Pakai akiti. Ama chu Vannoi pumpi Pathen, Israelte Atheng Penpa, na Chodohpa chu ahi.
Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers HERRE, din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
6 Ajeh iham itileh Pakaiyin - nangma khang dong cha jinei, ajipan adalhah tobanga, nangma nalung hemna’a konna hin koukitna ahitai, tin Pakaiyin aseije.
Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.
7 Phat chomcha kadon lou nahin, hijongleh khoto them tah’a kale lah kit ding nahi.
Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed;
8 Lunghan koujah jeh’a chomcha khat kamai kahei mang anahi. Hinla tonsot ngailutna’a keiman nangma kakhoto ding nahi, tin na-Pakai, na -Chodohpan aseije.
jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Aasyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, HERREN.
9 Keiman Noah phat laiya kana kihahsella, Keiman twi-sangletna leiset pumpi kachupsah kit tahlou hel ding ahi tia kanasei banga, tua hi kakihahsel’a, Keima kalung hangkit talou ding chule kagimbol lou ding nahitai.
Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, saa sværger jeg nu, at jeg aldrig vil vredes og skænde paa dig.
10 Ajeh iham itileh molsang ho kichon hen lang chule mol’ho kichon mang ding hijongleh, ka ngailutna kitahna nangma chunga ka umsah den ding, ka kitepna phatthei bohna chu itih’a kisukeh lou hel ding ahitai, tin ahepina nachunga koipa Pakaiyin aseije.
Om ogsaa Bjergene viger, om ogsaa Højene rokkes, min Kærlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, saa siger HERREN, din Forbarmer.
11 Vo khopi huijin asuh ling jing, boija chule kinepna um talou khopi! Keiman nangma songman tam’a kasah phatna chule na’inbul ho chu saphir songa kaphudet ding ahi.
Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med Smaragder, lægger din Grund med Safirer,
12 Keiman na in sang ho chu songman tam vah lap lap’a kasem’a, na kelkot ho chu valleh leh’a kajepma chule na- in bang ho jong chu song mantam’a kijep ding ahije.
af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg af Karfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur.
13 Keiman nachateho jouse kahil ding, chule amahon lungmonna bulhingset’ nomsa ding ahiuve.
Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver Børnenes Fred;
14 Thu adih le ahoia kivaipohna khat umna’a chu nangma ki huhbit ding nahi. Na melmate nangma’a konna gamla tah’a kichon doh dingu, nangma lungmonga nachen ding, tijatnan nahin nailou ding ahitai.
i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intet at frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær!
15 Nangma douna a nam khat galla nasat dinga ahunga ahileh, keima hinsol ahipoi. Koi hijongleh nano khum ho chu gallel’a kumsuh ding ahiuve.
Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig;
16 Keiman thih khengpa kasem ahin, ama chun pum meiya meihol ajapma chule gal manchah kisuh gamna ding akhendoh ahi. Keiman asumang ding sepai ho semsa kakoi ahitai.
det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op og tilvirker Vaaben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg ogsaa.
17 Hijongleh ahung lhung ding nikho’a chu nangma douna’a gal manchah pan ho chu lolhing pouvinte. Nangma oimo dinga aw sanga thusei ho chu nangman napho thip ding ahi. Hiche phatchomna hohi Pakai lhachate chang ding ahiuve. Hiche kisei adihna photchetna hi keija kon hunga ahi, Keima Pakaiyin kasei ahitai.
Intet Vaaben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der trætter med dig, faar du dømt. Dette er HERRENS Tjeneres Lod, den Retfærd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.
A Dove is Sent Forth from the Ark
