Isaiah 5
1 Tun keiman kagoldeiya dingin alengpilei lachoinan zaila oiyinge: Kagoldeiyin lhang hoitah chungah lengpilei aneiye.
Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj.
2 Alei alhouvin, songho aladoh-in chuleh lengpithei achi hoipenho chu atuin ahi. Alailunga chun insang atungin, anaiya songpi ho panga chun lengpitwi hehna jong atunge. Chuin ama’n lengpithei lhum lophat angah-in, hinlah lengpithei hung gaho chu akha’n ahi.
Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttårn deri og huggede også en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
3 Tun nangho Jerusalem le Judah mite, keima le kalengpithei chungah ngaidan hin peuvin.
Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingård!
4 Kalengpileiya dinga kanabollou ipi kabolbe ding umem? Lengpithei lhum jinjen kagaldot jing laiya, ipi dinga kalengpileiyin atheiga khachehchuh ahin so hintem?
Hvad mer var at gøre ved Vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
5 Tua hi kalengpilei hi ipi kalo ding ham naseipeh-unge: Keiman atho phelhangting subei tange. Apal volhusohkeiyingting, ganchaho lhalutninge.
Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingård: Nedrive dens Hegn, så den ædes op, nedbryde dens Mur, så den trampes ned!
6 Gammanglah banga alengpiguijamho kivekollou le kimalngimlouva chuleh hampa kehho kilhoungimlou, ling le khao lah kasosah ding ahi. Meilhangho jeng jong thu kapeh-a gotwi kachapkhumsahlou ding ahi.
Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Påbud om ikke at sende den Regn.
7 Israel nampi hi van galsatte Pakai dinga alengpilei ahi. Judah mite hi alunglhaina honlei ahiuve. Ama’n ahonsoh chu ahididoltaha kithutandihna gaso akineppi vang'in, kisuhgimna gaso joh amutai. Chondihna gaso akineppin, hinla kinah-kibaona awgin ajajotai.
Thi Hærskarers HERREs Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der kom Letfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!
8 Itobanga lungjin-um ding hitam inmun aban ban’a kichohbea, loumun aban ban’a kichohbea achainakeiya mijouse notdoh-a aumjouva achangseh-a chengho dinga chu.
Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
9 Keiman kajatai van galsatte Pakai kitepna: “In tampi nusea umding, in hoitahho asung ahomkeova umding.
Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: "For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
10 Lengpilei ching somin lengpitwi bel dim gup jeng jong asodoh joulou ding, amuchi lo dim som helin aga lo dim khatbou asosah ding ahi.”
thi på ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.
11 Itobanga lungnachim umlou ding hitam jingpitaha thoudoha donding ju holla chuleh jansot geiya lengpitwi donkhamphella tousot nomho dinga chu.
Ve dem, der årle jager efter Drik og ud på Natten blusser af Vin!
12 Amahon lengpitwi ninglhingtahin akikoiyun nguigin ginngei — semjang, selangdah, khong le theile — tho’n nunnop amangun, Pakai chu ageldoh tapouvin, athilbolho jeng jong ahephatapouve.
Med Citre og Harper holder de Gilde, med Håndpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
13 Hitia chu Keima eihetphahlou jeh uva kamite chu gamlataha sohchanga umding ahiuve. Alen-alal le jabolla umho chu gilkella thidiu, milhamho chu dangchah-a thidiu ahi.
Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
14 Lhankhuh jengin jong aduchan, alol-hom thamhelholin ado’n ahi. Alen le neo chuleh jukhamho chu avallhumsohhel ding ahi. (Sheol h7585)
Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
15 Mihem kisubei ding, chuleh miite chu kisunem ding; mikiletsahho jeng jong dahdoh ngamlouva kijumso diu ahi.
Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slår Øjnene ned;
16 Hinlah Van galsatte Pakai chu ahina bangtaha kichoisang ding, Pathen athenna chu adihna bangtaha kiphongdoh ding ahi.
men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
17 Chu nikho teng chuleh kelngoite hamhing engsel laha lhauvintin, kelngoi thaotahho le kelchaho khogem laha lhadiu ahi.
Og der går Får på Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
18 Iti’n ada tadiuvem bongin nunglama kang (kangtalai) akai banga jou le nalla kihol khaoguiya achonsetna hinkikai ding ho tah chu!
Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
19 Amahon Pathen jeng jong ataitomuvin, “Kinon lang ihamkhat bolin! Kinoin, naboltheina chu neimusah-un. Nathilgon chu kamunomuve,” atiuvin ahi.
som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!"
20 Ase chu apha ahi, apha chu ase; athim chu avah ahi’n, avah chu athim ahi; akha chu alhum ahi’n, alhum chu akha ahi; tia seiho suhchimit teidinga lha ahitauve.
Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
21 Iti’n ada tadiuvem ama mitmua ching kisa-a, ama kigella lungthimthemtah kisaho chu.
Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
22 Iti’n ada tadiuvem lengpitwi don’a hat kisalheh jenga, adontam chan’a bolthei kisaho chu.
Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
23 Amaho chun miphalouho selkhunan sumguh alauvin, monaneilouho gotna apejiuvin ahi.
som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
24 Hijeha chu, meikongin louchul laha changkung akahvama, hamgo meilhum sunga akileogep jeng banga amaho chu ajung geiya monlhauva apah-u chullha ding ahiuve. Ijeh-inem iti leh amahon Van galsatte Pakai danthupehho nahsahmon akoiyun; Israel dinga Athengpa thuseiho ahotbolun ahi.
Derfor, som Ildens Tunge æder Strå og Hø synker sammen i Luen, så skal deres Rod blive rådden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRERs Lov lod de hånt og ringeagted Israels Helliges Ord.
25 Hijeha chu Pakai lunghanna chun amite chu ahalvama, akhuttum adopma amaho chu aden ding ahi. Chuteng molsangho kilingsoh-intin, mithilongho chu lamlhong dungah nenthangho bangin chaplha jenginte. Ahijengvanga Pakai lunghanna chu dailhadehlou lai ding ahi. Akhuttum kijesa-a umnalai ding ahi!
Så blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrækker Hånden imod det og slår det, så Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn på Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
26 Aman gamlataha namtin vaipi henga melchihna asolding, leiset kolkimvella chengho jah dinga khutkoi amut ding ahi. Chuteng miten Jerusalem lam ahindel diu ahi.
For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
27 Amaho chu chollou diu chule kipallhulou diu ahi. Kicholdo dinga lamkaha khongailou diu ahi. Akonggah-u jong lhagenglou ding, kengchot khao jong tanlou ding ahi.
Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
28 Athalchang muh-u hemjetnintin, athallu jong galkap-ding-sadema kikamsaa umding ahi. Asakolteu kengtoa meisi pahhelintin, asakol kangtalaiyu akang jong chimpei banga kipei ding ahi.
hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
29 Keipibahkai ahatpenho banga kithong lenglunga ngih diu ahi. Ngih duldul puma amatdihou chu abokhumuva akilhohphei diu, chuteng ahuhdoh ding koima umlou ding ahi.
Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
30 Chuche suhchimit nikho lechun asuhlemhou chunga twipi kinong git kithong jeju banga ngih diu ahi. Koiham khattou chun agamlhang chu gah galdot leh muthim le lungjinna mu’ntin; khovah jeng jong meilhanghon alethim jeng ding ahi.
Men på hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som når Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
