Isaiah 42
1 Kalhachapa, keiman thahatna kapeh pachu veuvin. Ama kadeilhenpa eilung lhaipen’a chu ahi. Keiman Kalhagao asunga kakhumpeh tai. Aman chitin-namtin lah’a thu adih’a atan ding ahi.
Se min tjener, som jeg støtter, min utvalgte, som min sjel har velbehag i! Jeg legger min Ånd på ham, han skal føre rett ut til hedningefolkene.
2 Aman kho sampon tin, mipi lah’a jong aw sanga thu aseilou ding ahi.
Han skal ikke skrike og ikke rope, og han skal ikke la sin røst høre på gaten.
3 Aman pumpeng chip jong ahebohpai lou ding chule khoilu thaomeipat akhulai jong asuhmit pai jeng lou ding ahi. Aman alamlouva kibol ho jong abonchauva chunga thu adih’a atan ding ahi.
Det knekkede rør skal han ikke knuse, og den rykende tande skal han ikke slukke; på rette måte skal han føre retten ut til dem.
4 Leiset pumpia thu adih’a vaihomna aum masang sea, Ama lhasam pontin, lung jong lunglha lou ding ahi. Gamla tah’a gamho twikhanglen gal lama hon jong ama thupeh anga diu ahi.
Han skal ikke bli mødig, og hans kraft ikke bli knekket før han får grunnlagt retten på jorden; og på hans lov venter øene.
5 Pakai Pathen’in vanho asem’in chule apha jal lin ahi. Aman leiset le asunga umjouse asem’in ahi. Ama’n mi jouse haitheina hu ape’in, leiset chunga vahthei jouse hinna apeh ahi.
Så sier Gud Herren, som skapte himmelen og utspente den, som bredte ut jorden med det som gror på den, som gir ånde til folket som bor på den, og ånd til dem som ferdes på den:
6 Pakai kiti Keima, kachonphatna vetsah dinga kakou nahi. Keiman nangma kakhutna kapuija chule kahonbit nahin, chule kamite Israel te henga kapeh nahi hi keima toh amaho kakitepna vetsahna khat ahitai. Chule nangma chitin-namtin puihoi lea napan ding ahije.
Jeg, Herren, har kalt dig i rettferd og tatt dig ved hånden, og jeg vil verne dig og gjøre dig til en pakt for folket, til et lys for hedningene,
7 Nangman mitcho ho kho namusah ding, sohchang ho songkulla konna nacham lhatsah ding chule songkul thim lah’a touho chamlhat sah ding nahi.
forat du skal åpne blinde øine, føre de bundne ut av fengslet og føre dem som sitter i mørke, ut av fangehuset.
8 Keima Pakai kitipa chu Kamin ahi! Ka loupina chu koima dang kapehdoh lou ding, chule eivahchoi nau semthu milim ho chuto chan kaneitha lou ding ahi.
Jeg er Herren, det er mitt navn, og jeg gir ikke nogen annen min ære eller de utskårne billeder min pris.
9 Gao thuseina kanei chasun aguilhung cheh in, chule tun keiman gao thu kasei kit ding ahi. Ahung guilhun masanga khonung thudol kaseipeh ding nahi.
De ting som er forkynt tidligere, se, de er kommet, og nu forkynner jeg nye ting; før de spirer frem, lar jeg eder høre om dem.
10 Pakaija lathah sauvin! Ama vahchoina ho leiset kolning lia chenghon sauvin! Twikhang len hoa kongtol ho le nangho twikol gam mun gam latah’a chengho geijin jong nabonchauvin la sauvin.
Syng Herren en ny sang, hans pris fra jordens ende, I som farer ut på havet, og alt som fyller det, I øer og I som bor der!
11 Gamthipma um khopiho lachom kisahna’a jao’uvin; Kedar khoho jong kipah uhen. Sela mite hon kipah in la sauhen; lhangchung vum hoa konin vahchoina ho sap thouvin!
Ørkenen og dens byer skal opløfte røsten, de teltbyer hvor Kedar bor; de som bor på fjellet, skal juble, fra fjelltoppene skal de rope høit.
12 Vannoi pumpin Pakai chu loupina peuhen; Avahchoina sauhen.
De skal gi Herren ære og forkynne hans pris på øene.
13 Mihat chungnung tah tobang'in PAKAIchu kipandoh intin, galsatpa tobanga lunghang tah’a kondoh ding ahi. Aman galsatna dinga kholhang asapma, amelmate jouse achilgoi ding ahi.
Herren skal dra ut som en kjempe, som en krigsmann egge sin harme; han skal rope høit, ja skrike; mot sine fiender skal han vise sin makt.
14 Ama’n, Keima sottahpi kathip beh anahita’n, ahinai, keima hi kana kikangse anahi. Hinla tua hi naosonat thoh minu khat tobanga kapenna chule kakhoisatna, chule ka-eo’jah jeng ding ahitai.
Jeg har tidd fra eldgammel tid, jeg talte ikke, jeg holdt mig tilbake. Nu vil jeg skrike som den fødende kvinne, jeg vil puste og fnyse.
15 Keiman lhangsang ho le mol ho chu kasuhcham ding chule a’eng jin jen ho kasuhmangpeh ding ahi. Keiman vadung ho chu tolgolai kaso ding chule twi kiveina mun jouse chu kangsoh ding ahiuve.
Jeg vil legge fjell og hauger øde og la alle deres urter tørke bort, og jeg vil gjøre elver til land og tørke ut sjøer.
16 Keiman khomulou Israel chu lampi thah’a kapuile ding, ache khahlou nauva kapui le ding ahi. Keiman amasangu lampi thim jong kavahsah ding, chule amasangu lampi kanamsah ding ahi. Hitia hi keiman hichengse hi kabol ding, amaho kanungsun lou dingu ahi.
Og jeg vil føre blinde på en vei de ikke kjenner; på stier de ikke kjenner, vil jeg la dem ferdes; jeg vil gjøre mørke steder for deres åsyn til lys og bakker til sletteland. Dette er de ting jeg vil gjøre, jeg vil visselig ikke la det være.
17 Hinla semthu milim tahsan ho, nangho ka pathenu nahi tiho chu, jacha’a kihei mang ding ahiuve.
De skal vike tilbake og bli storlig til skamme de som setter sin lit til utskårne billeder, som sier til støpte billeder: I er våre guder.
18 Na’ngong hon ngaijun, mitcho nang hon veuvin, muchen’un.
I døve, hør! Og I blinde, lukk øinene op og se!
19 Kamite, tobanga mitchoa kasoh, koi um’em? Ka sottol tobanga na ngonga koi umem? Kalhendoh mite, Pakai sohpa, tobanga mitcho koi um’em?
Hvem er blind uten min tjener og døv som det bud som jeg sender? Hvem er blind som min fortrolige venn, blind som Herrens tjener?
20 Nangman adih chu ipi ham? ti namun chule nahedoh jengin, hinla hiche chu nabolnom hih in ahi. Na nabeng’a najanai, hinla jahchet ding nagopoi.
Du har sett meget, men du tar ikke vare på det, han har åpne ører, men han hører ikke.
21 Pakai chu chondih tah ahijeh'in, Athu loupitah chu achoi’an tai.
Det er Herrens vilje å gjøre loven stor og herlig for sin rettferdighets skyld.
22 Hinla Amite chu aneiyu achom’un chule asuhmang peh’un, asohchang un, songkul'a’a ahenun, chule thang kolla a’oh gam tauve.
Men det er et røvet og plyndret folk; de ligger alle sammen bundet i huler og skjult i fangehus; de blev røvet, og ingen reddet dem, de blev plyndret, og ingen sa: Gi tilbake!
23 Hiche thuhi koiyin thusim’a kona angaija, ahetdoh thei’ uva chule khonunga thil hung kisumang dingho nanga diu ham?
Hvem blandt eder vil herefter vende øret til dette, gi akt og høre på det?
24 Israel chu chomgam dingle suhkhah dinga phatsah koi ham? Ama douna’a ichonset jeh’uva Pakai chun aphal jeh ahi. Ajeh chu miho chu Alamlhah a che nom hih’uva, A Danthu jong ajui nom lou jeh’u ahi.
Hvem har overgitt Jakob til plyndring og Israel til røvere? Var det ikke Herren, han som vi syndet mot, og på hvis veier de ikke vilde vandre, og på hvis lov de ikke hørte?
25 Hijeh’a hi Alunghanna chu achunguva abuhlhah’a, chule gal’a atha’u ahi. Amaho chu meilhum sunga akilelut jeng vanguvin, hetdoh ding agopouve. Amaho meikouva akihal jeng vang’un, chihnan aneideh pouve.
Så utøste han over dem sin brennende vrede og en veldig krig; den satte dem i brand rundt omkring, men de forstod det ikke, den brente dem, men de la det ikke på hjerte.
