Isaiah 22
1 Jerusalem chung changa thuhil hitin ahunge-Gaova kimu phaicham: Ipi thu um hitam? Inchung sao langa chu ibola mijouse lhai lou vaham?
Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa Tagene?
2 Khopi sung jouse tijan aboi taove. Ipi kamu hitam kipana a anadim khopi a hi? Thilong ho muntinna akijam in, gala thijong ahipouvin, natna leh kella thi ahibou vui.
Du, som var fuld af Brusen, du støjende Stad, du jublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.
3 Na lamkai hou ajammang gam taove kithuh a pangsa louvin akipedoh jeng taove. Mipi jong a jammang gutnaova mat tup in aum taove.
Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, tiden Bue ere de fangne; alle; som fandtes i dig, ere fangne, til Hobe, de maatte fly langt bort.
4 Hijeh a chu kasei ahi, “Kapdin neidalha uvin; lhepbi ding neigo hih un. Kamite kisuhmang kavet toh kilhonin amaho din kap inge.”
Derfor siger jeg: Ser bort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.
5 Aw, iti kisuchipdeh gallel nikho hia tam! Lungboina leh tijatna nikho hia hitam, van janel Pakai in ahin lhunsah hi, gaova thilmuna mun phaicham ahi. Jerusalem bang jouse akisuchip tan, molsang jouse akonin mithiho kana husa a kithong jeng jung jengin ahi.
Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa Hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.
6 Elamite ten thalpi a kipoh un, sakol kangtalai holeh a tolthem ho toh ahiuvin ahi. Kir miten galvon ompho ho a tuhdoh taovin ahi.
Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.
7 Sakol kangtalai jin na phaicham mun hoi jouse hin lon dimin tin, atolhon na kotpi ahin tum hong diu ahi.
Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.
8 Judate kivenna chu sutlhah peh in a um tan, galvon kikoina a galmanchah ladinga nalhai ding ahi.
Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.
9 Jerusalem bang kisuchim chu naga khol chilin, dilneo hoa twi nakholtup in ahi.
Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.
10 In ho na ga tetoh in, themkhat na phetlhan, bang ho alhou nadin songho nagol challin ahi.
Og I talte Jerusalems-Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.
11 Khopi sung bangho kikah a twikholna khat na sadoh in, dilneo lui a konin twi nakhom tup e. Ahinla, abolpa kom'a panpina nathum naisaipoi. Phat sot a patna hin gong jing Pa nageldoh khapoije.
Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.
12 Hiche phat chun Pakai, van janel Pakai chun na kouvin, puldou ding leh kapdin nasole. Na chonset naho jal'in lung lengvai tah in nalu kivomuijin atin, chuleh lung kisih na vetsahnan khaodip pon kivon din aseije.
Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at gøre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.
13 Ahin alamchom beh in nalam in, na kichemin ahi; na gancha holeh na kelngoi nathat in ahi. Ju leh sa in golnop nabolin ahi. Hiti jong hin na seije, “Neu hitin don uhite, ajehchu jing leh ithi diu ahi! “
Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: „Lader os æde og drikke; thi vi skulle dø i Morgen!‟
14 Van janel Pakai chun kei koma ahin seidoh tai: “Nathi nikho a hunglhun masang sen hiche chonset jeh ahi ngaidam nachan lou hel ding ahi. “Hiche hi Pakai, van janel Pakai thutan ahi.
Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.
15 Hiche hi ahi Pakai, van janel Pakai in kahenga asei chu: “Shebna, leng inpi vaihom chu kimaitopin chuleh hiche thuhil hi pen:
Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, og sig til ham:
16 “Koihija naki gel a, chuleh hilai jahi ipi nabol a, nakivuina ding khuh hoitah nakisah a, songpi chung sanga hetjing nading na kitun ham?
Hvad har du her? og hvem har du her, at du har hugget dig her en Grav? som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lader sig en Bolig udhule i Klippen!
17 Ajehchu Pakai in na lemang vahding ahitai, mihatpa. Aman nahung matchah ding ahi,
Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.
18 Kanglum akisea akichon banga naki chon sah ding, chuleh napei a, gam lataha napei mang ding ahi. Hilai achu nahung thi den ding, naloupina kangtalai ho kisusen tin, man thei hilou ding ahitai. Na lamkaipu molphouna nahung hiding ahi!
Han skal sno dig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!
19 “ahi, natoh namun a kona katoldoh ding nahi,” tin Pakai jin aseije. “Nadin mun sangtah'a kona kakai lhah ding nahi.
Og jeg vil støde dig ned fra dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads,
20 Hiteng chuleh kasohpa Hilkiah chapa Elaikim, nakhel dinga kakou ding ahi.
Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.
21 Amachu na lengvon kakivon sahding chuleh na minvo leh nathuneina kipeding ahitai. Jerusalem leh Judah tedinga mipa hung hiding ahi.
Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.
22 David chenna in kanglong honna kapeh ding-leng thutan namun dia dinmun sangpen ahi. Aman kot ho ahon teng leh koiman akhathei louding, akha teng leh koiman ahon theilou ding ahi.
Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og ingen skal oplade.
23 A insung ahin choisang ding ahi. Ajeh chu keiman amachu dettah a kakoi ding, Thingkil banga kikhen lut bang ding ahi.
Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.
24 Mopohna lentah peuvin tin, a insungmi aneopen geija choisanga umding ahi.”
Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skud, alle Smaakar, baade Bægere og alle Flasker.
25 Ahin, van janel Pakai in hitijong hin aseije: “Phat hung lhung ding ahi, thingkil detchet na kikhena angaitou chu, keiman kabo doh ding ahi. Hung doh intin, tol'a lhading ahi. Asuhdet ho puma hunglha mang diu ahi. Keima Pakai in kasei ahi!”
Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det.
