Semtilbu 48

1 Tun hitin ahung um phat chomkhat jouin nikhat chu Joseph chu thu asei peh un, “Napa chu alha suh lheh jeng tai; hichun Joseph chu apa kimu pi din achen achate ni Ephraim le Manasseh jong akipui in ahi.

Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig.

2 Chuin Jacob chu aseipeh un, “Ven nachapa Joseph chu nangma kom ahin jone,” hichun Jacob atha ahung kido in alupna apat in athou doh in atoutai.

Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst paa Lejet.

3 Hichun Jacob in Joseph chu ahoulimpin, “Pathen hatchungnung in Luz muna Canaan gam'a eiki mupi chun phatthei eiboh e ati.

Jakob sagde til Josef: »Gud den Almægtige aabenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;

4 Chuin aman eihoulim pin “Ven nangma kaga sah ding chule kapun sah ding chu jong le nangma chilhah tamtah'a kasem doh ding nahi; nachi lhah techu Canaan gam hi amaho nei le goudia atonsot a kapeh ding ahitai tin eihou limpi'e.

og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

5 Keima hung lhun masanga Egypt gamsunga nacha teni Manasseh le Ephraim hi keima a hiding ahi; Reuben le Simeon keija ahitobang hi amani jong hi keiya ahi lhon'e.

Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine saa godt som Ruben og Simeon;

6 Hinlah chapang naosen tu khonunga peng ho vang nangma a hiding ahitai; chule amaho se chu asopi ho goulo min lah aki simtha ding ahi lhon e.

derimod skal de Børn, du har faaet efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod.

7 Phatkhat lai chun keima Padan- Ram lama kahung kinunglen Rachel chu Canaan gam'a athipa tan keima ho Ephrathah toh kikah gamla thim lheh nalaiyin lung kham tah in Rachel chu Ephratha Jerusalem lampi noiya kahin vuitai.”

Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der paa Vejen til Efrat, det er Betlehem«.

8 Hichun Jacob in chapang teni chu aven adong kit in “hiche chapang teni hi nangma chate ham ati.”

Da Israel saa Josefs Sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?«

9 Joseph in adonbut in adih e ati, “hiche chate ni hi Pathen in hiche Egypt gamsunga eipeh ahi.” Jacob in adonbut in “Amani chu keima koma hinpui nai uvin phatthei kaboh ding ahi.”

Josef svarede sin Fader: »Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »Bring dem hen til mig, at jeg kan velsigne dem!«

10 Jacob chu akum atam phat in amittha jong alhasam lheh jeng tai, Ajeh chu aha muchen joutapoi; hichun Joseph in achateni chu apa kom Jacob naideu in ahin pui in chuin apan amani chu achop in akoiyin ahi.

Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, saa at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham, og han kyssede og omfavnede dem.

11 Israel in Joseph koma aseiyin, “Keiman nangma maichang mu kitdinga hi kana kigin chat lou ahitai, ahin tuhin Pathen in na chate ni jong eimusah tai,” ati.

Og Israel sagde til Josef: »Jeg havde ikke turdet haabe at faa dit Ansigt at se, og nu har Gud endog ladet mig se dit Afkom!«

12 Hichun Joseph in achateni chu apa Israel khup akon in akhin doh in amai tolang angan abohkhup tai.

Derpaa tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden paa sit Ansigt.

13 Joseph chun achate ni chu ani tah lhon in akaiyin, Ephraim chu akhut jet lam in Israel khut veilama chun akai lutpeh-in, chule Manasseh chu Israel khut jetlam a, akhut veilam in akai lut in anilhon chun amapa henga apuiluttai.

Josef tog saa dem begge, Efraim i sin højre Haand til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Haand til højre for Israel, og førte dem hen til ham;

14 Ahin Israel in Ephraim chu aneojo ahivangin akhut jetlam chu achunga angamtan, chule Manasseh chu apeng masa ahivang in Israel in akhut veilam chu Manasseh chunga angam tan ahi.

men Israel udrakte sin højre Haand og lagde den paa Efraims Hoved, uagtet han var den yngste, og sin venstre Haand lagde han paa Manasses Hoved, saa at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.

15 Hichun Jacob in Joseph phatthei aboh in hitin aseiye, “Ka Pathen kapu Abraham kapa Isaac masanga lamkai jingpa ka Pakai kelngoi chinga hung pang jing ka hinkho pumpi tuni geiya eipui hoipa;

Derpaa velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis Aasyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,

16 Thil gilou tin chenga kona eina lhatdoh jing vantil chun chapang teni hi phatthei hin boh hen; chule amani chunga hin keima min le kapu Abraham min, kapa Isaac min hung kihedoh jing jeng hen; chujong le amani hi leiset vaipi jalah a mipi atama tam in hung pung lhon hen,” ati.

den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, saa at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn maa blive nævnet ved dem, og de maa vokse i Mængde i Landet!«

17 Ahin Joseph chu alunglhai molheh jeng in apa Isaac in akhut jetlam Ephraim chunga angap jeh chun, ahin Joseph in apa khut chu atuh in ajetlam chu Manasseh chunga angap sah in akhut veilam chu Ephraim chunga angap sah tai.

Men da Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Haand for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den paa Manasses;

18 “Hepa ahipoi ati amapa joh hi apeng masa ahi bouve, nangma khut jetlam chu Manasseh chung joh ahin ngamtan,” ati.

og Josef sagde til sin Fader: »Nej, ikke saaledes, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Haand paa hans Hoved!«

19 Amavang apa Israel anom poi, ka hethem nai chapa keiman Manasseh jong ama chilhah te jong hunglen diu mitamtah hiding ahin anaopa amasanga hung nasa joding ahi, chule ama chilhah ho chu nam tamtah hung hiding ahibouve.

Men hans Fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Ogsaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!«

20 Hichun Israel in chapang teni chu phatthei aboh in hiche ni chun ama a kona phatthei jouse aboltai; nangma min a Israel in hiche phatthei hi naboh ding ahi, Pa Pathen in nangma hi Ephraim le Manasseh bang in pung jing tahen.

Saaledes velsignede han dem paa den Dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse.

21 Hichun Jacob in Joseph koma aseitai, “Ven keima kathi na ding anaitai, ahin Pathen in phatthei naboh ding, chule Canaan a napu na pate gam'a nanung puikit ding ahi.

Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.

22 Na sopite ho kapeh sanga nang ma lentah gam kapeh be ding nahi; chule leiset gam Amorite mite khut a kona kachoh dohsa Shechem molbih khat kapei atin ahi.

Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amoriterne med mit Sværd og min Bue!«