Semtilbu 31
1 Jacob in Laban chapate ama chung'a alung damlou'u thu aja tan ama hon aseiyun, “Jacob in ipau thil jouse akilah tan, chule anei agou athil keu jouse khu ipauva konna akilam doh ahi,” ati tauve.
Men Jakob hørte Labans Sønner sige: »Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand.«
2 Chujong le Jacob in Laban maiso aven ahile alung lhailou lungthim chom agel jong ahe chen tan ahi.
Og Jakob læste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere.
3 Hichun Pathen in Jacob chu ahoulimpin, “Nangma ki nungle kit tan, napu napa chule na sopite chenna gam'a kei man ka umpi jing ding nahi,” ati.
Da sagde HERREN til Jakob: »Vend tilbage til dine Fædres Land og din Hjemstavn, saa vil jeg være med dig!«
4 Hichun Jacob in mi asol in loulam a akelngoi chin nauva Rachel le Leah aga kou sah tan ahi.
Saa sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud paa Marken til sin Hjord;
5 Chuin Jacob in hitin aseiye, “Keiman ka hechen tai, napa lhon maiso kavet le lungthim chom chom aneitai, masang tobang ahi tapoi, hijong le kapu ka pate Pathen in ei umpi jingnai.
og han sagde til dem: »Jeg læser i eders Faders Ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har været med mig;
6 Nangnin jong nahe lhon nai, katha nei sun kajo chan a napa lhon ding na toh ka tonge.
og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,
7 Hinlah aman eijou lhep tan, kanatoh man jong somvei tobang eikhel pehtai, amavang Pathen in keima chunga vang thil phalou imacha alhunsah pon ahi.
medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig Skade;
8 Aman hitin aseiye, gancha apol ho jouse chu nangma nikho tha man hitante atile gancha ho chu apol jeng ahe hatah in ahung pung tul tul kit tan, hichun aman alunggel akhel kit in gancha availang jenga pol ho atikit leh gancha anou jouse chu adung le avai langa pol bou apeng kit tai.
sagde han, at de spættede Dyr skulde være min Løn, saa fødte hele Hjorden spættet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde være min Løn, saa fødte hele Hjorden stribet Afkom.
9 Hitia hi Pa Pathen in napa gancha ho jouse alah a keima eipehsoh ahitai.
Saaledes tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.
10 Chuin phat chomkhat jou kelngoite kijang mat lai in jan mang khat ka neiyin, ka khodah in ahile kelpi chunga kal doh kelchal ho chu apol hole adup ho aki timat piu ka mui.
Og ved den Tid Dyrene parrede sig, saa jeg i Drømme, at Bukkene, der sprang, var stribede, spættede og brogede;
11 Chuin hitia mang kanei petin Pakai vantil khat in eihin houpin Jacob eihin tin kenjong “Hoijo hikoma kaum e,” kati.
og Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! Jeg svarede: Se, her er jeg!
12 Chuin Pakai vantil chun dah inlang gahve temin, kelpi ho chunga kal doh kelchal ho khu apol, adup, akangpol, availanga pol jeng in amat e, Ijeh inem itile Laban in na bolsetna jouse keiman abonchan ka musoh keitai.
Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig.
13 Keima na Pathen Bethel, muna song khom thao nanu a na kigah na Pathen chu kahi, tun kipat doh in hiche gam hi dalhan lang na penna gam langa kile kit tan.
Jeg er den Gud, som aabenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!«
14 Chuphat in Rachel le Leah in adonbut in, “Keinin imacha boina kanei lhonpoi; kapa lhon neile gou chanvou ka chan lhon ding um beh ham?”
Saa svarede Rakel og Lea ham: »Har vi vel mere Lod og Del i vor Faders Hus?
15 Aman dalpam mi a eigel lhon hilou ham? Ajeh chu aman eijoh doh lhon a keini kichoh na sum jouse jong eisuh mang peh tauve.
Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os og selv brugte de Penge, han fik for os?
16 Chule nei le gou jouse Pathen in kapa lhona kon a alah mang peh ho jouse chu eiho le ichate ho a ahi bouve. Hijeh chun tun Pathen in najah a asei jouse chu ipi hi jongle bol jeng in,” ati lhon tai.
Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhører os og vore Børn — gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!«
17 Hichun Jacob akipat doh in ajite le achate jouse chu Sangan chunga atoudoh sah soh kei tan;
Saa satte Jakob sine Børn og sine Hustruer paa Kamelerne
18 Chule agancha ho jouse amasang lamuva ahoiyin Padan-Ram gam'a anei agou jouse aki suhtup in Canaan gam'a apa Isaac henga che dingin aumtai.
og tog alt sit Kvæg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet sig, det Kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.
19 Chuin Laban chu kelngoi mulvou dinga akon doh phat'in Rachel in apa insung semthu pathen chu ana kiguh mang tai.
Medens Laban var borte og klippede sine Faar, stjal Rakel sin Faders Husgud.
20 Jacob'in jong Laban Syrian mipa chu alhem lhan in, ajam doh dingu jong aseipeh pon ahi.
Og Jakob narrede Aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke, at han vilde flygte;
21 Hichun Jacob in anei agou jouse akipoh in Eupharate vadung apal galkai in Gilead thing lhang lam ahin jontai.
og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.
22 Ahin ni thum jouvin Jacob ajam mang tai tithu chu Laban ahin seipeh un;
Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;
23 Chuin Laban in asopi ho cheng akou khom in, Jacob chu ahin nung del tauvin ahile, nisagi lhin ni chun Gilead lhang gamsunga ahin juilut tan ahi.
han tog da sine Frænder med sig, satte efter ham saa langt som syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge.
24 Hinlah Pathen in Laban Syrean mipa chu jan in ana kimu pin hitin aseiye, “Kichih thei jin Jacob chu imacha nalo theilou ding ahi,” ati.
Men Gud kom til Aramæeren Laban i en Drøm om Natten og sagde til ham: »Vogt dig vel for at sige saa meget som et ondt Ord til Jakob!«
25 Hichun Laban'in Jacob chu ahin phatan, chule Jacob in thing-lhang lah a chun apon buh akison tauvin, chuin Laban le a U anaoten jong Gelead thinglhang a Jacob to kigam lhat louvin aponbuh'u akison tauve.
Da Laban traf Jakob — Jakob havde han opslaaet sit Telt paa Bjerget, Laban med sine Frænder sit i Gileads Bjerge —
26 Chuin Laban in Jacob jah'a aseiye, “Ibola hi tobanga hi neijou lhep hitam ati, chule iti dana ka chanu teni jong gal a sohchang ho banga na bol jeng ham?
sagde Laban til Jakob: »Hvad har du gjort! Mig har du narret, og mine Døtre har du ført bort, som var de Krigsfanger!
27 Ibola guhthim cha a najam mang uham? Ibol'a neijou lhep ham ati, chule nache ding iti dan a neihet sah lou beh ham? Neina hetsah le chun thupitah a kilhahna ankong le la a ngei tah tah kisan tin, tumging to kithoa kivai lhah ta dinga ati.
Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; saa jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed og Sang, med Haandpauker og Harper?
28 Nathil bol hohi ngolna in na dimset'e, ka chanu teni cha katute jong kabeng chop man tapon, kilhahna jong kana bol thei tapoi! ati.
Du lod mig ikke kysse mine Sønner og Døtre — sandelig, det var daarligt gjort af dig!
29 Tua hi nangma ka suhbei thei nahi, Hinlah napu napate Pathen in jan hi nilhah in eina kimuto pin gihna jong eineiyin Jacob chu na suhboi theilou ding ahi eiti!
Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige saa meget som et ondt Ord til Jakob!
30 Nangma lunggel na in lam a nache ding na thanop na chu ka hethem lheh'e, kham thei jong na hipoi, napa insung miho toh kimu to kal nanga lel jong kahe nai, Hinlah ibola ka Pathen houna doiphung chu naguh ham? ati.
Nu vel, saa drog du altsaa bort fordi du længtes saa meget efter din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?«
31 Jacob in adonbut in, “Keiman nangma kana ging lheh in ahi, ajeh chu nang ma in, nachanu teho chu namphu a nei lah peh ding ham tia kana gel ahi.
Da svarede Jakob Laban: »Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde rive dine Døtre fra mig!
32 Amavang nadoi bom vang chu ahile nang man hol in lang namu doh thei leh namu na michu koi hile ahinkho subei jeng tan ati, chule nangma thil ho jong keima sopiho in anala kha aumle kanung peh ding nahi; Jacob in vang Rachel in analah chu anahet lou ahi.
Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsøg i vore Frænders Paasyn, hvad jeg har, og tag, hvad dit er!« Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde stjaalet den.
33 Laban chu Jacob ponbuh a ache masa pen in doibom hol in, aban'in Leah kom ah, hiche jou chun Leah soh teni komah achen Hinlah imacha amudoh pon, achaina in Rachel pon buh a alut in ahi.
Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, Telt.
34 Rachel in apa insung doibom chu ana ladoh in Sangan pho kah a chu ana sel'a chule achunga chu ama ana tou ahi, hichun Laban in ponbuh sung aning akah aphet vang'in imacha amudoh tapon ahi.
Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat sig paa den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele Teltet og intet fundet,
35 Ama nun apa komma asei tai, “Lungsettah in nei ngaidam in ka Pakai keima numei hina lhinna kanei jin kadin theilou ding ahi,” Laban vang ahol chu atang dehpon amavang insung doibom chu amudoh pon ahi.
sagde hun til sin Fader: »Min Herre tage mig ikke ilde op, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det gaar mig paa Kvinders Vis!« Saaledes ledte han efter Husguden uden at finde den.
36 Hichun Jacob hatah in ahung lunghang tan Laban apupa jah'a asei tan ahi, “Keima ipi ka guchat na ka jonna umham atitan, chule ipi mong kabol khel a hichan geiya hi ka nung neihin del a keima migucha banga nei bol hitam?
Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: »Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd, at du satte efter mig!
37 Nang man kanei kathil koina jouse naphet in aning akah geiyin, twin neivet sah in ipi na khol doh ham nang thil, hinpo doh in sopi ule nao ho masang laitah ahin amahon eini kah lah a thutanna neimaiyu hen ati.
Du har jo nu gennemsøgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af alle dine Sager? Læg det frem for mine Frænder og dine Frænder, at de kan dømme os to imellem!
38 Nangma koma kum som ni na gancha ho kana vettup peh in, na gancha ho kelngoi ahin na kelcha ho ahin imacha boina ana umpon hiche kum hijat kana vettup sunga chun kelngoi khat jong kana kilah khapoi.
I de tyve Aar, jeg har været hos dig, fødte dine Faar og Geder ikke i Utide, din Hjords Vædre fortærede jeg ikke,
39 Keiman gamsa in, gancha ho athasa jong kahin polut khapon, athi amang ho jong keima nikho tha to suhto din kana boljin, gancha ho sun hileh jan hileh amang ho jouse chu keima lhalo toh suhto din neikah pehjin ahi.
det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min Haand krævede du, hvad der blev stjaalet baade om Dagen og om Natten;
40 Hiche hi keima dinmun ana hi, Hitipi chun sun teng nisan eihal vampai gon, jan tengle dap kathoh jin, kamit tenin la kei eimut na him him amupha pon ahi.
om Dagen fortærede Heden mig, om Natten Kulden, og mine Øjne kendte ikke til Søvn.
41 Hitobang achu kum somni nangma insunga kana kiman chah ahi. keiman kum som le kum li nangma insunga lhacha in ka na pang in, na chanu teni lona in kum gup ka na tohbe in gancha ho lona in chule kana toh man somvei tobang neikhel peh in ahi.
I tyve Aar har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten Aar for dine to Døtre og seks Aar for dit Smaakvæg, og ti Gange har du forandret min Løn.
42 Kapate Pathen, Abraham Pathen, kapa Isaac ginpa chun eipanpi lou hile tua hi nangman khut keohel tah bah a neina solmang ding ahitai. Pathen in ka gentheina le kakhut tah a katoh gimna hi amua jan nilhah a chu na gihsal ahiye,” ati.
Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, staaet mig bi, saa havde du ladet mig gaa med tomme Hænder; men Gud saa min Elendighed og mine Hænders Møje, og i Nat afsagde han sin Kendelse!«
43 Hichun Laban in hitin Jacob adonbut in, “Hiche numei hohi ka chanu ahin, hiche chapang hojong kachate katute ahi, chule gancha ho jouse jong abonna keima gancha ahi. Chule ipi hitale namu phah chan hi aboncha keiya jeng ahi cheh nai. Amavang keiman tua hi ka chanute chule achate ho chunga ipi kabol ding hitam ati.
Da sagde Laban til Jakob: »Døtrene er mine Døtre, Sønnerne er mine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit — men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre eller de Sønner, de har født?
44 Hijeh chun hung in eini kikah a kitepna nei hite hichun eini eikan khom cheh lhon ding ahi.”
Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem os.«
45 Hichun Jacob'in hetjing nading in song khom khat aphut dohtai.
Saa tog Jakob en Sten og rejste den som en Støtte;
46 Hichun Jacob'in asopi ho lah a aseiyin, “Songho hin chom khom un,” ati, amahon song chu khat chunga khat asethop un, hichun Jacob le Laban song kise thop komma atou lhon in kitepna ankong chu anekhom lhon tan ahi.
og Jakob sagde til sine Frænder: »Sank Sten sammen!« Og de tog Sten og byggede en Dysse og holdt Maaltid derpaa.
47 Songlhuh kise chu Laban in Jegar-sahadutha asah-in, hiche ma ma chu Jacob'in Galeed asah-e.
Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Gal'ed.
48 Hichun Laban in, “Tuni nikhoa hiche song lhuh hi kei le nang kah a sakhia panga ahi tai,” tia, hiche jeh chun amin jong Galeed asah in ahi.
Da sagde Laban: »Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem os to!« Derfor kaldte han den Gal'ed
49 Hiche mun jong hi Mizpah akiti tai, aman aseiyin, “Ajeh chu nangma le keima jong khonung teng jong leh gamla tah a umjongleh hen Pathen in ei umpi jing lhon hen.”
og Mizpa; thi han sagde: »HERREN skal staa Vagt mellem mig og dig, naar vi skilles.
50 Ka chanute ho nahin suh genthei ja numei dang ho jia nahin kipuiya ahile, koima chan muhih jongle abonchan Pathen in amusoh keiye, Pathen hi nangle kei kikah a kitepna a hiche thua hi pang jing ding ahi.
Hvis du handler ilde med mine Døtre eller tager andre Hustruer ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!«
51 Hiche song athopma kise ho hi Jacob in Laban jah ah, “Vejing in kei le nang kah a kihet themna hijing ding ahi tai.
Og Laban sagde til Jakob: »Se denne Stendysse og se denne Stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig!
52 Hiche song kise thop hile songphu hi sakhia a pang ahin, ken jong nangma suse dinga hiche hi kahin khokhel lou hel ding, nang in jong keima suse dinga hiche hi nahin khokhel louhel ding ahi.
Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Støtte paa, at jeg ikke i fjendtlig Hensigt vil gaa forbi denne Dysse ind til dig, og at du heller ikke vil gaa forbi den ind til mig;
53 Abraham Pathen, Nahor Pathen chule amani pa-Pathen chu eini kah a thutan ding ahi tai,” ati. Hijeh chun Jacob jong apa Isaac ginpa min akihahsel tai.
Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, være Dommer imellem os!« Saa svor Jakob ved sin Fader Isaks Rædsel,
54 Hichun Jacob in hiche molchunga chun Pathen henga maicham asem in kitepna ki hetthem na ankong jong asem in, an neh anei jou u-chun hiche jan machun molchunga chun ageh tauve.
og derpaa holdt Jakob Offerslagtning paa Bjerget og indbød sine Frænder til Maaltid; og de holdt Maaltid og blev paa Bjerget Natten over.
55 Laban ajing chun matah in athoudoh in achanute ho le atute ho jouse abonchan achop soh keiyin, chule abonchauvin phatthei aboh soh keiyin, hichun ama a inlam ma aki nungle kit tai.
Tidligt næste Morgen kyssede Laban sine Sønner og Døtre, velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin Hjemstavn,
