Semtilbu 24
1 Abraham chu akum ahung tam lheh tan Pathenin hatah in anatoh na jouse ah phatthei aboh sohkeiye.
Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder.
2 Chuin Abraham'in nikhat chu asohte lah a atahpen insung vaihom pa heng ah hitin aseiye, “Nakhut chu kaphei noiya koiyin lang naki hahsel ding ahi.”
Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,
3 Chuteng le Pakai van le leiset sempa min in ki hahsel in hichu nangman kamou ding hi Canaan gamsung tu a ichen nao muna konna hi nahin puilou ding ahi.
så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre. blandt hvem jeg bor,
4 Hinlah nangma che inlang keima um nalui gam ka sopi holah a Isaac ji ding naga pui peh ding ahi ati.
men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"
5 Sohpan Abraham adonbut'in “Ijemtin numeinu chu keiho toh hiche gam'a kanung hinjui ding da tale ikalo ding hitam? Ahiloule keiman nachapa Isaac hi nangma hung kondoh na gam a chu kanung puikit thei ding ham?” ati.
Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"
6 Abraham'in adonbut'in “hoitah in gelchen in lang ka chapa vang kholam a patna na hin nung pui lou beh ding ahi.”
Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!
7 Pakai van Pathen kanam mite le kapa insunga kona eipui dohpa, ka penna gam'a patna eihin puidoh pan kitepna aneiyin hitin eina seipeh e, nangma chilhah te hiche gamhi kapeh ding na hiuve.
HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;
8 Hinlah numeinu chun na hinyui nomlou le nangma keima dan kitepna a kona ongthol na hitai, thil khat chu ahile ka chapa hilanga kon chun nahin nungpui lou ding ahi.”
men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"
9 Hichu Abraham sohpan apu Abraham malnoiya akhut akoiyin apun ahilna thudol ahin aki hahsel tai.
Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.
10 Hichun asohpa chun sangongsao som apupa Abraham kom ah alan thil mantam ajat jat apon Mesopotamia lama Nahor khopi jon din ache tai.
Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim.
11 Aman sangongsao ho chu twi veina kotong koma khopi pam a akichol sah in nilhah langkai ahiphat in numei ho chu twi khai dingin ahung potdoh'un ahi.
Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;
12 Chuin Abraham sohpa chun, “O Pakai kapu Abraham Pathen, tunia neipi lhin sah na dingin na-angsunga kataove, kapu Abraham dingin khoto na hinneiyin.”
og han bad således: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!
13 Vetan keima hiche twikhuh phunga hin kadinge, chule hiche khopi sunga miho chanute twi khaiya hung ding ahiuve.
Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand;
14 Hichehi kangai chat ahi. Alah uva khatpen pen chu kadoh ding, lungset tah in nakhon a twi chu neidon sahin. Amanun hitia hi ahin donbut leh, heng'e, donin, chule na sangongsao ho jong keiman hin donsah ing'e! Hiche nu chu nangman Isaac inneipi a dinga nalhen doh hiding ahi. Hiche akon a chu keiman ichan geiya kapu chunga guitan lou ngailutna nachan ham ti kahet ding ahi.
og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"
15 Asohpa taona achai masang in Rebekah numei khangthah nu chun aleng kouva Twibel ahin pun ahung pot doh tan ahi, Amanu chu Bethuel chanu, Abraham sopipa Nahor le ajinu Milcah toh ahin lhon ahi.
Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen,
16 Rebekah chu nungah melhoi vetnom nom a melhoi khat ahin, chule pasal tojong kitimat na neikha lou hel lai ahiye. Amanu chun Twikhuh sunga achelut in a twibel dimset in twi aga kithal in chu jouvin ahung kaldoh tai.
en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.
17 Abraham sohpa chu Rebekah kom lama alhai in hitin aseiye, “Lungset tah in nabel a twi chu themkhat neidon sah thei ding ham,” atile,
Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!"
18 Rebekah in jong “Henge kapu nadon thei ma ma ahi,” chuin amanun a twi poh chu a lengkouva pat in ahin dom lhan Abraham sohpa chu adonsah tai.
Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;
19 Chuin Rebekah in twi adonsah jou chun, ana khongai tadin “Keiman na sangongsao ho ding jong twi gadom ta ding e ati, chule na sangongsao hon adon chim tokah sen keiman gathal peh ing'e,” ati.
og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."
20 Hichun Rebekah chu gangtah in atwi poh chu gancha ho twikong sunga alheilhan, twikhuh langa chun twithal dingin a lhaijel kit'in amapa sangongsao ho abonchauvin twi adon chim sah soh keiyin ahi.
Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler.
21 Chuphat'in sohpan thipbeh in Rebekah umchan chu aven ama akingaiton Pakaiyin ka hung kholyin lona penhi a lolhin sah ding khat hitam, hilou ham tin phot chen ding gon Rebekah um chan chu thip behchan ave ave jeng in ahi.
Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
22 Phat chomkhat jouvin sangongsao ho jousen twi ahin donva cheh tauvin, hichun sohpan sana bilba anah a budin ahin ladoh in chule sana chao jang ni lentah akhut cheng teni a bupeh din ahin ladoh tai.
og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme;
23 Amapan adong tan, “Nangma hi koi chanu nahim? lungset tahin eihin donbut in, napa in mun a chu tujan kaki ngah thei diu ham?” ati.
og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?"
24 Amanu'n adonbut in, “Keima hi Bethuel chanu kahi atin, kapu le kapi chu Nahor le Milcah ahi.
Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"
25 Henge, adih e, keihon chang pol tamtah kanei jun sangongsao ho neh thei ding, chule jin lhun in jong kanei uve,” ati.
og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte "
26 Hichun sohpa abohkhup in Pakai Pathen athangvah tai.
Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,
27 Pathen vahchoiyin umhen, kapu pa Abraham Pathen atitai. “Pakaiyin a lungsetna longlou chule phatkim na kapu pa amusah tai, ajeh chu ahile imacha boina umlouva kapu sopite koma eipui lhungjel tai.”
idet han sagde: "Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus."
28 Hichun khangthah nungahnu chu gangtah in a inlama alhai jel in ama chunga thilsoh um cheng a insung mite aga hetsah in ahi.
Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.
29 Rebekah chun sopi Laban aneiyin, amapa chun twikhuh kam'a chun ahung gamkon ho kimu pi din ahung tai.
Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;
30 Laban chun anah'a sana akiba a akhuta sana chaojang akibu chu amu tan, chuleh Rebekah in amaho chung chang thu asei chengse chu ajan, hichun ama alhaidoh pai jin twikhuh umna lama sangongsao ho nunga adin chu amun ahi.
og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;
31 Laban chun sohpa koma aseiye, “Hung in keiho kom a nage thei diu ahi, Pathen in phatthei abohsa teho khopam a iti nadin ding'u ham? Keima in a nangho gena ding mun aum e, chule na sangongsao te kol na ding jong gonsan aum'e.”
og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."
32 Hichun amapa chun Laban toh insung alut tauvin, Laban chun sangongsao ho chu alham lhan changpol ho apen aki choldo na diu, chuleh aneh diu jong twi jong sohpa ding, chule sangongsao hoiya pang ho dinga akeng kisop ngim na ding un apen ahi.
Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.
33 Hichun aneh diu an ahung kilui doh tan ahin Abraham sohpan aseiye, “Imacha kaneh nompoi kahung na ajeh kasei masang in,” aphai tin Laban in adon but in, “Neisei peh un” ati.
Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"
34 “Keima hi Abraham sohpa kahi,” tin aman asei tai.
Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.
35 Chule Pathen in kapu pa hi hatah in phatthei aboh in ama nei le gou jong ahao thei lheh tan ahi. Chule Pathen in kelngoi hon, le sa namkim jong anei sah tan, chule sana dangka le soh numei le pasal, sangongsao tamtah jong chule sangan tamtah apetan ahi.
HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler
36 Chuin kapu pa loinu Sarah chu akum ahung teh jou nung in, kapupa chapa pasal khat ahing in, kapu pan achapa chu anei agou jouse ama ape doh tai.
og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.
37 Hia chun kapu Abraham'in eikitep sah in, Aman hiti aseiye, “Nangman hiche ka chapa hi Canaan numei ho toh na kichen sah lou hel ding ahi.”
Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;
38 “Amavang ka pate kom langa, ka insung mite kom lang joh a nache a ka chapa Isaac ji ding nei gapui peh tan,” ati.
Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!
39 Hinlah keiman kapu ka donbut in “Keiman ipi kalo ding ham? numei khangthah keima toh hung kinung le ding ka mu thei lou leh kati'e.
Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?
40 Aman ei donbut'in, “Pakai ama umna limnoiya eiumpi pan avantil te nahin solpeh ding na kin jong thupitah a na lolhin sah ding ahi. Adih e! Hijeh a chu ka chapa aloinu ding keima insung miho lah a nahin pui tei ding ahi.
svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;
41 Hiche teng chule, keima a kona na ongthol ding ahitai. Kasopi ho lah a naga che a amahon a chanu u chu nangtoh hung ding anoplou ule hiche achu nangma na themmo tapoi.
i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!
42 Hijeh chun tun in, keima hilai twikhuh mun a hin ka touve, O Pakai, kapu pa Abraham Pathen tuchung hi ka hung ki gonna kin hi lungset tahin neilo lhin sah in kati'e.
Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!
43 Ven, keima hilaiya twikhuh koma kadin pet ahi, numei khangthah hon hiche twikhuh a twi thal a ahung teng ule hitia hi kasei ding, lungset tahin na khon na chun twi themkhat nei donsah thei ding ham?
Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!
44 Ama nun henge ati a chule keiman na sangongsao ho jouse jong twi ka donsah soh ding ahin tileh amanu chu kapupa chapa Isaac ji ding in nei petai tia ka lah ding ahi tai.
og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!
45 Keiman ka lungthima katao chai masang in Rebekah in alengkou va twibel ahin pun twikhuh lam ahin jon in, hichun keiman amanu jah'a hitin kaseiye, lungset tah in don ding twi neipen kati'e.
Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!
46 Hichun Rebekah in jong gangtah in a lengkouva twibel a twi aput chu ahin domlhan hitin asei tai. Henge aphai, twi nadon thei ahiye chule keiman nagancha Sangongsao ho jouse jong twi donva sah cheh nange ati, hichun ken jong ka don in, a sangongsao ho jong abonchauvin twi avahva cheh in ahi.
løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.
47 Hichun keiman ka dong in nangma hi koi chanu nahim katile aman eidonbut'in, “Bethuel chanu kahin Nahor le Milcah chu kapu le kapi ahi, hichea chu keiman anah a sana bilba kaba peh a akhut teni a sana chaojang kabu peh ahi,” ati.
Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;
48 Hichun keima ka kun in ka boh khup in Pakai kavah choiye, kapu pa Abraham Pathen chu, Ajeh chu Pathen in lolhing tah in eipui jin ama sopi atute kom lama achapa ji puithei ding muna kaum tah jeh in ati.
og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!
49 Neisei peh in, nangman kilungset na longlou chule kingailut phot chetna hi kapu pa nasuh bulhit sah ding ham? ahilou leh ipi neilo ding ham? hiche teng chule keiman aban bolbe ding chu kigel tang kate.
Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"
50 Hichun Bethual le Laban in adonbut lhon in, “Pathen in hikoma hi na hin pui uchu ka nom e keima ho emacha seibe ding kahe pouve.”
Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN, vi kan hverken gøre fra eller til!
51 Rebekah hi kipui jun che tauvin nadei ma bang in na pupa chapa inneipi din kipui tauvin, Pathen in nahin puiji mabang in atilhone.
Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"
52 Abraham sohpan hiche thu kisei ho jouse chu ajah phat chun tol'a abohkhup in Pathen a thangvah tai.
Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.
53 Hichun Abraham sohpan dangka sum eng chule sana khivui, pon mantam ho chu Rebekah apeuvin, hiche tilou chun thil thupi mantam tah Laban le anu jong apen ahi.
Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.
54 Hichun amahon an ane khomun Abraham sohpa le ahin lhonpi ho jouse hiche jan chun ageh un, Hinlah jingkah matah in, Abraham sohpan hitin aseiye, “Ka pupa koma kinungle din neisol tauvin,” ati.
Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"
55 Amavang Laban le anun, “Rebekah chu nisom tobang aum be ding in adei lhon nalaiye. Hiche jouteng amanu chethei tante,” atiuve.
Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort"
56 Ahin sohpan nei ni chon sah sah hih un, ajeh chu ka Pakai ka hung na kin lenpen tah hi eilo lhin sah peh ahi tai. Lungset tah in kapu pa koma din eiki nungle sah tauvin.
Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"
57 “Aphai,” ati uvin, “Keima hon Rebekah kouvu tin dong ute aman ipi agel em.”
De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"
58 Hichun amahon Rebekah akou vun, “Amapa toh'in nache ding hitam,” tin adong uve. Chuin ama nun adonbut in “Henge kache ding ahi,” ati.
Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"
59 Hichun amahon damsel tauvin tin Rebekah chu alhau vin, Abraham sohpa toh ahin kilhonpi hotoh asol tauvin ahi. Rebekah chu aneova patna ahin sasah nu jong asol peh thauvin amanu toh kilhon ding ahi.
Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;
60 Amaho Rebekah in adalhah kon un hitin phatthei aboh un “Ka sahtah u sopinu nangman mi asang sang hin hing inlang, na chilhah te jong hat jing'u hen. Amahon amelma teu kelkot hinkal lhah jing'u hen,” atiuve.
og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"
61 Hichun Rebekah le asoh numei ho chu sangonsao chunga kaldoh un, Abraham sohpa nung chu ajui tauve, Hiti chun Abraham soh pan Rebekah chu apuiyun ahung tauve.
Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.
62 Hiche petna chu Isaac chu Beerlahai-roi japat achenna mun Negev lama ahung kinungle pettah ahi.
Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.
63 Nilhah khat Isaac chu avah len atao dinga ache le pet in phailei lam agahven ahile sangong-sang ho ahung chu amun ahi.
Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.
64 Chuin Rebekah agah khodah in ahile Isaac amuphat in sangongsao chunga kon in ahung kum lha tai.
Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen
65 “Koiham khulanga phailei lama vahle a eiho eigal dot'u khu,” tin Rebekah'in sohpa chu adongtan ahi. Chuin Abraham sohpan adonbut'in “Ama khu kapupa ahi,” hichun Rebekah'in adel alan akikhu khume.
og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.
66 Hichun sohpan Isaac chu ima jouse thusoh ho chu asei peh tan ahi.
Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
67 Chuin Isaac in Rebekah chu anu Sarah ponbuh in na ahin puilut in, aman Rebekah chu aji din asang tan hatah in alungset in, amanu chu Isaac anun adalhah jou alung hem na jouse jong amil tai.
Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.
