Ezekiel 3

1 Ogin khat chun kajah a thu aseijin, “Mihem chapa, ipi hile kapeh hohi nen – hiche lekhajol hi nen. Chuti chun chen lang kathusei ho hi Israel mipi gasei peh tan,” eiti.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du her modtager; æd denne Rulle, og gak hen, tal til Israels Hus.

2 Hijeh chun kakam kakat leh lekhajol eineh sah e.

Og jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde.

3 “Hichu oiva set in nen,” atin ahi. Chule keiman kanen ahileh hichu kakamah khoiju lhumin alhume.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! Du skal bespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.

4 Hichun kajah a “Mihem chapa Israel mipi ho henga khun chen lang kathusei ho hi amaho gaseipeh tan” tin aseije.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak hen, kom til Israels Hus, og tal mine Ord til dem!

5 Keiman nangma gamdang mi apauvu nangin kahet lou miho koma kasol nahi poi.

Thi du er ikke sendt til et Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, men til Israels Hus;

6 Ahipoi keiman hetkhah lou miho leh kihoupi hahsa miho koma kasol nahipoi.

ikke til mange Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaa; men jeg sender dig til dem, som kunne forstaa dig.

7 Ahinlah mipite chun kei thusei angainom lou sang uvin ngainom deh pouvinte. Ijeh inem itile apumpiuva hi milungtah te le milouchalte ahiuve.

Men Israels Hus skal ikke ville høre dig; thi de ville ikke høre mig; thi hele Israels Hus har haarde Pander og stive Hjerter.

8 Ahinlah ven keiman nangma hi amaho tobanga louchal tah leh lungtah tah a kasem nahi.

Se, jeg gør dit Ansigt haardt imod deres Ansigt og din Pande haard imod deres Pande.

9 Sontah pen tah sanga tah jon nachalpang kasem peh e. Hijeh chun amaho khu kicha hih in, ahiloule doumah in chon uhen lunghang tah in nahin ve jong leu

Jeg gør din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ej forfærdes for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.

10 Hichun aman abelap in mihem chapa kathuho jouse hi nangma lungchang mong monga longlut masa hen. Nanga ding tumin hicheho chu ngaiphan.

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, annam dem i dit Hjerte, og hør dem med dine Øren!

11 Chuti chun namite sohchangho koma khun chen lang chuleh amaho gasei peh tan, “Hichehi thanei vaihom Pakai thusei ahi, ngaiju hen lang ngaihih jong leu gabol in,” atin ahi.

Og gak hen, kom til de bortførte, til dit Folks Børn, og tal til dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre — hvad enten de lyde eller lade være.

12 Hichun lhagaovin keima eidomsang in ahile keiman kanung langa thilging lutlut husa gin khat kajan ahi. (Pakai loupina chu amun a chun vahchoijin umhen).

Da løftede Aanden mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst: „Lovet være Herrens Herlighed“, fra dens Sted;

13 Hiche ho chu ganhing ho lhaving khat leh khat akijap khah tou gin le amaho noija kangtalai ho ging lullul husa gin chu ahi.

og Lyden af hine levende Væseners Vinger, som berørte den ene den anden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og et stort Bulders Lyd.

14 Lhagao chun keima eidomsang in eipo mangtai. Keima lunghang tah le lung chih lah lah a kaumin ahi, ahinlah Pakai chu akhut thahattah chun eituh e.

Og en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men Herrens Haand var stærk over mig.

15 Hichun Kebar vadung pang Tel-abib mun a Juda sohchang ho chenna munna chun kahung lhunge, kalung akham val in amaho lah a chun nisagi kaga touve.

Og jeg kom til de bortførte til Tel-Abib, til dem, som boede ved Floden Kebar, og der, hvor de boede, blev jeg siddende i syv Dage, stum midt iblandt dem.

16 Nisagi kichaijin Pakaiyin kakoma thu aseitai, aman aseijin,

Og det skete, der syv Dage vare til Ende, da kom Herrens Ord til mig saaledes:

17 “Miihem chapa, keiman nangma hi Israel ngah ding kapansah nahitai. Keija konna thu najah tihtih leh mipi ho chu gangtah in gihsal jengin.

Du Menneskesøn! jeg har sat dig til en Vægter for Israels Hus, og du skal høre Ord af min Mund og advare dem paa mine Vegne.

18 Keiman migiloupa chu thina chan gimna chang ding nahitai tia kaseija, ahialah nangin nagihsal louva ahileh amaho chu achonset naova thiden diu ahitai. Chule athinao themmona a chu nang chung kahin del ding ahi.

Naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej, for at frelse hans Liv: Da skal den ugudelige selv dø i sin Misgerning, og jeg vil kræve hans Blod af din Haand.

19 Nangin nagih salla ahija la amapa chun alung ahei nom louva a chonset jinga ahileh achonset na a chu thiden ding ahitai. Ahinlah nangin keima thu nangai jeh a nahinkho naki huhhong ding ahi.

Men naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst.

20 Michonpha ho chu achonphat nauva konna akihei mang uva akituh oh nao alampiuva kakoi peh akihetmo sah uva ahitah leh thiden diu ahitan, chule nangin nagihsal louva nakoija ahileh achonset nauva thidiu ahitai. Achonphat naoo khat cha jong kigeldoh peh talou diu ahitan, chule themmona chu nachunga kahin lhut ding ahi.

Og naar en retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for hans Ansigt, skal han dø; fordi du ikke har advaret ham, skal han dø i sin Synd, og hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; og hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

21 Ahinlah michonpha ho chu achonphat nauva konna achonset lou nadiuva nagih salla chule amahon nathusei angai uva achonset dauva ahileh amaho chu hingdoh diu ahi. Chutengleh nangin jong nahinkho nakihuh hing ding ahi.”

Men naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare, og du har din Sjæl frelst.

22 Chuin Pakai chun ituh chah in chule ahin seije, “Kipat doh in lang phaicham langa khun chen chule hiche munna chu keiman najah a thu kaseipeh ding nahi,” ati.

Og Herrens Haand var over mig der, og han sagde til mig: Staa op, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.

23 Hijeh chun keijong kakipat doh in kachetai. Chule hiche munna chun Kebar vadung pang kana mu masat tobang chun Pakai loupina chu kamun hichun kamai tolla kasulut tai.

Og jeg stod op og gik ud i Dalen, og se, der stod Herrens Herlighed ligesom den Herlighed, hvilken jeg havde set ved Floden Kebar; og jeg faldt paa mit Ansigt.

24 Chuin Lhagao chu kasunga ahung lut in kakeng phang tenin eidin sah tai, Aman eihoulim pin kajah a “Chenlang nainsunga nangma chang kot ga kikha khum tan” ati.

Og der kom Aand i mig og rejste mig op paa mine Fødder, og han talte med mig og sagde til mig: Gak hen, luk dig inde i dit Hus!

25 Mihem chapa, hiche munna chu nangma khaova naki kanchah a hijeh a chu miho henga nachedoh theilou ding ahi.

Og du Menneskesøn! se, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, at du ikke kan gaa ud midt iblandt dem.

26 Chule keiman nalei chu nadang chunga kabe den sah a hijeh a chu paomo a naum ding amaho chu nasap set thei louding ahi. Ajeh chu amaho khu doumah bolte ahiuve.

Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke være dem en Mand, som straffer; thi de ere et genstridigt Hus.

27 Amavang keiman thu kaseipeh tengleh nalei kalhap kang peh a thu kasei sah ding nahi. Chutengleh nangin amaho koma chu, hiche thanei vaihom Pakai thusei ahi, nati ding ahi. Koi hileh ngai ding goho chun ngaijuhen amavang angainom louho chun ngaida hen ajeh chu ama chu doumah bolte ahiuve.

Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et genstridigt Hus.