Ezekiel 11

1 Hichun lhagao chun eidom sangin chuleh Pakai houin solam kelkot phung khopi sunga milal cheh mi somnile nga ho kanamu namun a chun eipuilut e. Amaho lah a chun Azzur chapa Jaazaniah le Beniah chapa Pelatiah, mipiho lamkai teni jong chu ana um lhone.

Saa løftede Aanden mig og bragte mig til HERRENS Hus's Østport, den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd, og jeg saa iblandt dem Ja'azanja, Azzurs Søn, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

2 Lhagao chun kakomah “Mihem chapa, hiche mihem ho hi khopi sunga thildihlou gonga, chuleh thuhil dihlou jeng hilho chu ahiuve.

Og han sagde til mig: »Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønser paa Uret og lægger onde Raad op i denne By,

3 Amaho chu mipi jah a chun insah phat hilou ham? Hiche khopi hi thihbel tobang ahin, eihohi belsunga umsa bang kihong bit ihiuve tin amaho chun aseipeh uve tin kajah a aseije.

idet de siger: «Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi Kødet!»

4 Hijeh chun mihem chapa amaho dounan ging tah leh kicheh tah in gau thu seijin.

Profetér derfor imod dem, profetér, Menneskesøn!«

5 Hichun Pakai lhagao kachungah ahung um'in kajah a hiche thuhi seijin eiti. Hiche Israel mipite koma Pakai thusei ahi, keiman nathusei u chu kahenai, ijeh inem itile nalungsung uva hung lut a lunggel jouse chu keiman kahet ahi.

Saa faldt HERRENS Aand paa mig, og han sagde til mig: Sig: Saa siger HERREN: Saaledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders Aand.

6 Nangman khopi sunga mi tamtah nathat in lamlen ho chu mithi nadip set e.

Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte.

7 Hijeh a chu thaneitah Pakai chun hitia hi asei ahi, aphai hiche khopi hi thihbel chu ahi. Ahinlah asahal ho chu nanghon thudih louva natha hou sa chu ahi. Ahin nanga dingin vang keiman hiche bel sunga kona khu kaloidoh ding nahi.

Derfor, saa siger den Herre HERREN: De, som I dræbte og henslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg føre ud af den.

8 Keiman nachunga kichat umtah chemjama kidouna nachunga kahin pohlut khum ding nahi tin thanei tah Pakai chun aseije.

I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre HERREN.

9 Jerusalema kona keiman kadeldoh ding, nadouna a kathutanna mangcha a thu hin tanding, gamdang miho khut a kapeh doh ding nahi.

Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Haand, og jeg vil holde Dom over eder.

10 Israel gamgi dung, nalampi dunga chu nakisat chap diu hitia chu keiman nachunga thutanna kahin bolla chutah le nangin keima hi Pakai kahi tihi nahin hetdoh ding ahi.

For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.

11 Ahipoi hiche khopi hi nang ding thihbel chu hilou ding, chule sable sunga umsa tobang jong chu nehilou ding ahi. Keiman Israel gamgi chin geija nathu kahin tanding ahi.

Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødet deri; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.

12 Chutia chu nangin keima hi Pakai kiti chu nahin hetdoh ding ahi ati. Ijeh inem itile nangin kadan thupeh hole kachondan ho jui ding nanom pon, nakim vella nam mite chondan joh najui jin ahi.”

Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtægter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. —

13 Hitia gaothu kasei jing laihin Beniah chapa Pelatiah chu athitai. Hichun keiman tolla chun kamai kasulut in kakap doh tai. “O thaneipen Pakai, nangin Israel sunga mi jouse natha gam ding hitam?”

Men medens jeg profeterede saaledes, døde Pelatja, Benajas Søn. Da faldt jeg paa mit Ansigt og raabte med høj Røst: »Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?«

14 Hichun Pakaija thusei chu kahenga ahung lhunge.

Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:

15 “Mihem chapa, Jerusalem kidalha nalai chengsen, nangma leh Israel mi akidal mangsa miho thu jeng bou asei jiuve”. Amahon mipiho chu “Pakaija konna agamlat tah jeh uva tua hi agam u chu eiho eiki peuvah ahitai” tin asei uve.

Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: »De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!« —

16 Hijeh chun soh chang ho chu seipeh un, hiche hi thaneitah Pakai thusei chu ahi. Keiman nangho vannoi gam jousea sohchanga kathemang jeng vangun, keima hi nasoh chan phat sunga jong namun theng u kahi jinge.

derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Maade var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.

17 Keima thaneitah Pakaiyin kathethang nau namtin vaipi ho lah a konna kahin le khop tup kit uva, chuleh Israel gamsung chu khatvei kalepeh kit ding nahiuve.

Men derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.

18 “Mipiho chu achennau gamsunga ahung kile kit teng ule, amahon kidah um milim hole, kidah dah um milim doi ho melchih jouse alahdoh diu ahitai.

Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder;

19 Chule keiman amaho chu alungchang uva lung ngaitona khatseh kapeh uva, chuleh asung uva lhagao thah khat kakhum peh diu ahi. Keiman alung tah nau song tobang chu kalah mang peh uva, chuleh lungnem nachu alungchang uva kakhum peh dingu ahi.

jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Aand; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,

20 Hitia amahon kathupeh leh kachondan ho ajui diu ahi. Amaho chu kamite dihtah hiuvin tin, keima a Pathen u kahi ding ahi.”

for at de maa følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Saa skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

21 Ahinlah kidah um milim leh kidah dah um milim doi ngaicha jing nalai ho chu achonset nau jeh a bulhingsetna lethuhna kapeh dingu ahi tin keima thaneitah Pakaiyin kasei ahi.

Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre HERREN.

22 Hiti chun Cherubim ho chun alhaving u ajah un, apangpeh uva akang ho chutoh huilah a chun aleng tou tauve.

Saa løftede Keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

23 Hichun Pakai loupina chu khopi chunglanga alengtou vin, solam mol chunga akingan ahi.

Og HERRENS Herlighed steg op fra Byen og stillede sig paa Bjerget østen for.

24 Hicheng jou nung chun Pathen lhagao chun Babylon gam'a sohchang ho koma chun eilepui kit tai. Chuleh chuti chun lhagao thilmu na chu akichai tai.

Derpaa løftede Aanden mig og bragte mig ved Guds Aand i Synet til de landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort.

25 Chule ken sohchang ho chu Pakaiyin keima eimusah ho jouse chu kaseipeh tai.

Saa kundgjorde jeg de landflygtige alle de Ord, HERREN havde aabenbaret mig.