Danbu Ni Na 1
1 Mose’n thu hichengse hi, Israel mite lhumlam Jordan vadung gamthip noiya aum laiyun aheng uvah ana seipeh in, chule Jordan phaicham Suph, Paran, Tophel, Laban, Hazeroth le Di-zahab kimlaiya chun ngahmun akisem un ahi.
Disse ere de Ord, som Mose har talet til al Israel paa hin Side Jordanen, i Ørken paa den slette Mark, over for Suf, imellem Paran og imellem Tofel og Laban og Hazeroth og Di-Sahab,
2 Sinai molsang apat Kadesh-barnea chan chu angaiya banga nisom le khat kenglam ahin, chule Seir molsang kijotpa ahi.
elleve Dages Rejse fra Horeb til Seirs Bjerge, indtil Kades-Barnea.
3 Israel mite chun kum somli jou lhasom le lhakhat lhinna nikho masapen in Egypt gamsung ahin dalha tauvin, Pakaiyin Mose henga aseipeh bang chun, Israel mite jouse aseipeh soh keiyin ahi.
Og det skete i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det som Herren havde budet ham til dem,
4 Hichengse hi Amor mite Sihon lengpa Heshbon alal laiya thilsoh ahin, chule Bashan Og lengpan Ashtaroth le Edrei avaihop lai ahi.
efter at han havde slaaet Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, og Og, Kongen af Basan, som boede i Astharoth ved Edrei.
5 Israel mite Jordan vadung solam Moab gam'a aum laiyuva, Pakaiyin athupeh bang in Mose’n jong chingthei tah a aheng uva ahilchen chu anoiya chengse hi ahi.
Paa hin Side Jordanen i Moabiternes Land begyndte Mose at udlægge denne Lov og sagde:
6 “Sinai molsanga kaum laiyun Pakai, Pathen in kaheng uva hiti hin aseiye, 'Hiche molchunga hin phat sottah naum tauve.'
Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: I have længe nok været ved dette Bjerg.
7 Tun ngahmun phelhauvin cheuvin. Amor mite chenna thinglhang gam chule akimvel jouse le Jordan phaicham, Canaan mite, Lebanon mite chule Euphrate vadung chan gei cheuvin.
Vender om og rejser, og drager til Amoriternes Bjerg, og til alle deres Naboer paa den slette Mark, paa Bjergene og i Lavlandet, og i Sønden og ved Havets Strand; til Kananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Frat.
8 Vetan, Keiman hiche gam leiset jouse hi nangma kapeh nahi! Chen lang agam khu galo tan, ajeh chu hiche gam leiset jouse hi Pakaiyin peh dinga kitepsa napu napateu Abraham, Isaac chule Jacob chilhahte jouse loding ahi.”
Se, jeg har givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land, som Herren har tilsvoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres Sæd efter dem.
9 Mose’n asei kit in, hiche phatlai chun kana seiyin, nangho jouse ka changa kavaihom hi, keima din ahahsa lheh jeng tai.
Da talede jeg til eder paa den samme Tid og sagde: Jeg kan ikke ene bære eder.
10 Pakai, Pathen in na mite apun sah in, ahsi jat in nasemdoh tauve!
Herren eders Gud har gjort eder mangfoldige, og se, I ere i Dag som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed.
11 Chule napu napa khanga pat Pakai, Pathen chun asang sang in napunbe sah uhen, Akitepna bang in phatthei naboh uhen!
Herren eders Fædres Gud lægge tusinde Gange flere til eder, end I ere, og han velsigne eder, som han har sagt eder!
12 Nangho vetsui hi abei tapon, naboina hou iti kachanga kasuh lhapjou ding ham?
Hvorledes kan jeg ene bære eders Besvær og eders Byrde og eders Trætte?
13 Hijeh chun ama ama insung kaiya konin thu hethem upa phabep lheng doh tem in, keiman ama ho chu nangho lamkaiya ka pansah ding ahi.
Forskaffer mig vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.
14 Nang in jong, ‘Na thilgon hi aphalheh jenge tia nana seiye.’
Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gøre.
15 Keiman upa ching le thil hethem phabep ama insung kaiya kona nalhen doh hochu ka puijin, nangma thutan vaihom dinga ka pansah ahi. Miphabep chu mi sangsom chunga vaihom din apang in, miphabep mi jakhat chung, mi somnga chung chule mi phabep chu mi som chunga ding ahi.
Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Til Øverster over Tusinder og Øverster over Hundreder og Øverster over halvtredssindstyve og Øverster over ti og til Fogeder for eders Stammer.
16 Hichun keiman thutan vaihom ho henga ka seiyin, ‘Nanghon na sopiu Israel mite le gamdang mi nalah uva hung cheng hoa kona thutan ding nahin mudoh diu ahi. Na dinmun cheh uva dettah in pang cheh uvin.
Og jeg bød eders Dommere paa samme Tid og sagde: Hører Sagerne imellem eders Brødre og dømmer med Retfærdighed imellem en Mand og hans Broder og imellem den fremmede hos ham.
17 Chule thutanna hoa sihneina ima nei hihhel uvin. Ahao hihen avai chung hi jongleh thutan ding chu phatah in kholchil sohkeiyun. Mi khattou lunghan jeh in kicha hih uvin, ajeh chu adih’e tia thu natan uchu Pathen dei ahi. Amavang thutan ding ahahsa behseh aum leh keima henga hin lhut uvin, keiman hichu katan ding ahi.
I skulle i Dommen ikke anse Personen, I skulle høre den mindste med den største, I skulle ikke frygte for nogen, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, lader den komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
18 Hichun keiman ijakai bol ding jouse naheng uva kaseipeh soh keiyin ahi.
Da bød jeg eder paa samme Tid alt, hvad I skulle gøre.
19 Pakai, Pathen in eithu peh bang uchun, Sinai mol dalhan gamthip lah’a kichapum in ikitol uvin, Amor mite chenna lam ijon tauvin Kadesh-barnea mun ilhung tauve.
Saa rejste vi fra Horeb og gik igennem hele den store og forfærdelige Ørk, hvilken I saa, ad Vejen til Amoritens Bjerg, som Herren vor Gud befalede os; og vi kom til Kades-Barnea.
20 Hichun keiman hiti hin kaseiye, ‘Tun nangho Amor mite chenna gam Pakai, Pathen in eipeh nau gam i-lhung tauvin ahi.
Da sagde jeg til eder: I ere komne til Amoritens Bjerg, hvilket Herren vor Gud vil give os.
21 Vetan! Pakaiyin na masang lam uva gam nakoi peh tauvin ahi. Cheuvin lang galo tauvin ajeh chu na Pakai, na Pathen uchun nangho dinga kitepna anei ahi. Kicha hih uvin, chule lungthoi hih un, ati.
Se, Herren din Gud har givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, som Herren dine Fædres Gud har sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
22 Ahinlah naboncha uvin kahenga hiti hin nasei uve, ‘Amasan ei lamkai diuvin misol masa ute chutileh amahon ilhunna diu lampi aboncha ahin hetthem diu, chuteng hoilai khopi muna chu ilhun thei uvem kicheh ding ahi.
Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle bringe os Svar om, ad hvilken Vej vi skulle drage op, og om de Stæder, som vi skulle komme til.
23 Hichu pha kasan, mi somleni kalheng doh in, ama ama insung kai lhah akona mikhat cheh ahiuve.
Og de Ord behagede mig, saa jeg tog tolv Mænd af eder, een Mand for hver Stamme.
24 Amaho gamthip lama chun achepeh uvin chule Eshcol phaicham ahung gei tauvin, hiche muna chun aum tauvin ahi.
Og de vendte sig og droge op paa Bjerget og kom til Eskols Bæk, og de bespejdede det.
25 Amahon gamsung gasoh phabep ahin choi un hitihin asei uve. “Pakai, Pathen in eipeh nau gam khu tahbeh in apha lheh jenge, atiuvin ahi.”
Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de bragte os Svar og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud har givet os.
26 Ahinlah nanghon Pakai, Pathen thupeh nit louvin agam sunga che ding nanom pouve.
Men I vilde ikke drage op, og I vare genstridige mod Herren eders Guds Mund.
27 Na ponbuh uva kon in hiti hin na seiyun, ‘Pakaiyin eimu dauvin ahileh ‘Hijeh achu Egypt gam'a kona eihin puidoh uva, Amor mite thagam sah ding ati, ahi.’
Og I knurrede i eders Telte og sagde: Fordi Herren hader os, har han udført os af Ægyptens Land, for at give os i Amoriternes Haand til at ødelægge os.
28 Tua hoiya iche diu hitam? Isopite houvin thil um chan ijakai asei uvin, ‘Agammite khu eiho sang in asang thei un chule eiho sang in jong athahat theijun, akhopi hou jong alen thei in chule khopi kul kigen ho jong asang theijin chunga thangvan aphai! Chule hiche muna chun Anak chilhahte jong kamu uve.’
Hvorhen skulle vi drage op? Vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og højere end vi, Stæderne ere store og befæstede op imod Himmelen, dertil med have vi ogsaa set Anakiternes Børn der.
29 Ahinlah keiman hiti hin ka seipeh uve, ‘Amaho jeh in tija hih in, ki jong kicha hih in!
Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde og frygter ej for dem!
30 Na Pakai, na Pathen'u na masang lama uva achejing in ahi. Egypt gam'a namu bang uva, Pakaiyin nangho dinga gal asat ding ahi.
Herren eders Gud, som gaar foran eders Ansigt, han skal stride for eder, ganske som han gjorde med eder i Ægypten for eders Øjne,
31 Mipan acha akhohsah bang in, Pakai, Pathen in nache lena gamthip lamlhung keiya iti nahin puigal kaiham, ti nangman na hesoh keiyin ahi.
og i Ørken, som du har set, hvor Herren din Gud har baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn; paa hele den Vej, som I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
32 Ahinlah hichan geiya anatoh jouvin, nanghon na Pakai, na Pathen'u na tahsan hih laiyuve,
Men uagtet dette Ord troede I ikke paa Herren eders Gud,
33 amachu namasang lamuva achen munpha laipen achun ngahmun asem in chule janteng meivah khoma naveng jiuvin, sunteng meibol khoma na lhonpi jiuvin ahi.’
han, som gik for eders Ansigt paa Vejen at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde lejre eder, i en Ild om Natten, for at vise eder Vejen, som I skulde gaa paa, og i en Sky om Dagen.
34 Pakaiyin na phunchel nahou ahin jadoh tan ahileh, alung hang lheh jeng tan, lungdamsel in kitepna aneiyin ahi.
Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred og svor og sagde:
35 Itinama jongleh nanghon hiche khanga lungphat louna keng puma napu, napateu khanga pat peh dinga ka tepsa gam khu nalo louhel diu ahi.
Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, se det gode Land, som jeg svor at ville give eders Fædre,
36 Jephunneh chapa Caleb bouvin alo ding ahi. Aman hiche gam hi amu ding ahi, ajeh chu lunglha louva Pakai thupeh juijing ahi. Ama le achilhah ten hiche gam sung phabep masanga agamu masat bang uva alo diu ahi.
uden Kaleb, Jefunne Søn; han skal se det, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, som han har traadt paa, fordi han har fuldkommeligen efterfulgt Herren.
37 Nangho jeh in keima chung jeng ajong Pakai alungphamo tan. Aman aseiyin, “Mose, nangma jeng jong gam tepna nalut lou ding ahi!”
Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld, og sagde: Du skal ikke heller komme derind.
38 Nangma khela Nun chapa Joshua chun mipi aboncha gamsung chana alamkai ding ahi. Ama chu tilkhou vin, ajeh chu aman Israel miten alodiu gam sung chana alam kai ding ahitai.
Josva, Nuns Søn, som staar for dit Ansigt, han skal komme derhen; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.
39 Keiman gam khu na chate kho hepha-loulai ho ka chensah ding ahi. Ajeh chu amahon eimat gamdiu ahitin na kichauve, hinlah amahon alo diu ahi.
Og eders smaa Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaa godt eller ondt, de skulle komme derind, og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.
40 Tun nangho kileuvin gamthip jotpeh in, twipi san lam jon in che tauvin.
Men I, vender eder og rejser til Ørken ad Vejen til det røde Hav.
41 Chule nachonset phong uvin, “Pakai adia chonse kahi tauve! Pakai thupeh banga, gamsung akhu kache uva gal kaga sat diu ahi.” Ajeh chu namite hon athal cheh aki choiyun, gamsung lo ding khu baikhen chan agel un ahi.
Da svarede I og sagde til mig: Vi have syndet imod Herren, vi ville drage op og stride, ganske som Herren vor Gud befalede os; og I bandt om eder, hver sine Krigsvaaben, og vare letsindige til at drage op paa Bjerget.
42 Amavang Pakaiyin nangho koma seiyin tin thupeh aneiye, ‘Galsat nasat lou ding ahi, ajeh chu keiman kalhonpi lou ding, nangho bou na cheuva ahileh, nagal miteuvin nasat gam diu ahi.
Da sagde Herren til mig: Sig dem, I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I ikke skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt.
43 Hiche hi keiman kaseipeh nahiuve, hinlah nangaisah pouvin, avelin Pakai doumah bolin galsat in nakon un ahi.
Der jeg sagde eder det, da vilde I ikke høre mig; og I vare genstridige imod Herrens Mund, og formastede eder hovmodeligen og droge op paa Bjerget.
44 Chuin Amor mite chu khoite jat bang in ahung kon tauvin, Seir le Hormah chan geiyin nahin delkhum tauve.
Da droge Amoriterne, som boede paa det samme Bjerg, ud imod eder, og de forfulgte eder, saaledes som Bier gøre, og de knusede eder i Seir, lige til Horma.
45 Chuin Pakai henga kappum in nakile uvin, hinlah Aman nataona asang tapoi.
Der I kom tilbage og græd for Herrens Ansigt, da hørte Herren ikke paa eders Røst og bøjede ikke Øret til eder.
46 Hiti chun Kadesh muna phatsottah nacheng tauvin ahi.
Saa bleve I i Kades mange Dage, al den Tid, I bleve der.
