< Danbu Ni Na 8 >

1 Tunia ka thupeh chengse hi chingthei tah in jui bukim soh keiyuvin. Chutileh nahinkhou sot intin, Pakaiyin napu napate khanga pat peh dinga akitepna gam nalo thei diu ahi.
Alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I maa blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fædre.
2 Pakai, na Pathen uvin kum somli gamthip lah akona nahin puidohna geldoh jing un, ajeh chu Pakai thupeh ijakai nanit kimsoh nadiuva nangho patepna ahi.
Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve Aar har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig paa Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
3 Henge, Pakaiyin gilkiela naum laipet tah uvin mana napiuvin ahi. Hiche tobang an-hi napu, napateu khanga jong um khalou ahi. Ajeh chu mihemte hi changlhah jengseh a hing jou ahipoi ti, Pakaiyin nahetsah nau ahin; amavang Pakai kam sunga kona hung potdoh thu changa bou hinga nahiuve.
Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig saa Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgaar af HERRENS Mund, lever Mennesket.
4 Kum somli sung in von-ah ding jong nangaicha pouvin chule nakeng ujong imacha atipon ahi.
Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen paa dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve Aar:
5 Hichu geltem uvin: Minu mipan acha ahilna banga, Pakaiyin nang ho phatchomna dinga bou nakhoukhah nau ahi.
Saa vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin Søn.
6 Hijeh chun Pakai, na Pathen'u thupeh chengse abonchan nit kimsoh keiyun lang, Pakai ging jinga hinkho naman diu ahi.
Og hold HERREN din Guds Bud, saa du vandrer paa hans Veje og frygter ham.
7 Ajeh chu Pakai, na Pathen uvin na gamu phatah twi nenna muna nahin puiyuva, hichu phaicham leh thing lhang gam aboncha ahi.
Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem paa Bjerg og Dal,
8 Hiche gam pumpi hi mimchang le kolbu lei jeng ahin; theiba phung, kolbu thei phung, Olive phung leh khoiju lonna gam ahi.
et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,
9 Hiche gamsung hi Pakaiyin ijakai kimsela twi achap nou ahin, chule agam sunga thih jong song banga kimang ahin, thinglhang gam song mantam jeng uma ahi.
et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
10 Agamsungga naneh teng uleh Pakai, na Pathen'u thangvahna napeh jing diu ahi.
Men naar du saa spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.
11 Hinlah chingthei tah in um uvin! Ajeh chu hiche gampha laitah jeh a chu tunikhoa Pakai, na Pathen'u thupeh nasuh millou diu ahi.
Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, saa du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig.
12 Nanghon innom nahin kisah doh diu chule haosatah a nain chen diu,
Naar du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,
13 chule nagan chateu jong hung pung cheh cheh ding, sana leh dangka ijakai kimsela nahin neidiu chuteng chingthei tah naum diu ahi.
og dit Hornkvæg og Smaakvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges,
14 Chutengleh kiletsah hoithona imacha naneilou diu ahi. Ajeh chu Egypt gamsunga gim genthei nathoh lai uva Pakai, Pathen in nahuh doh’u ahi.
lad saa ikke dit Hjerte blive hovmodigt, saa du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,
15 Pakaiyin gamthip noiya aipi hang leh gulse holah a nahin puidoh nau nagel doh jing diu, hiche mun chu tolgo lah le gamsa mun ahin, hinlah Pakaiyin twi nape uvin ahi.
ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthaarde Klippe,
16 Pakaiyin gamthip noiya manna in navah vaset uvin, hichu napu napateu khanga um khalou anneh ahi. Hiche hi Pakaiyin nangho patepna dinga abol ahin athua nanun cheh diu ahi.
ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
17 Hiche ho jouse Pakaiyin nang ho dinga na atoh ahin, keima hatna a ka kilamdoh ahitia ima nasei louhel diu ahi.
Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen Kraft og min egen Haands Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.«
18 Pakai, na Pathen'u na geldoh jing diu ahi. Pakai bouvin nangho lolhin theina dinga tha napeh’u ahi, ajeh chu napu, napa teu khanga pat kitepna gui lhunsah nading ahi.
Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, saaledes som det nu er sket.
19 Hiche hi nahet jing diuva ka thupeh ahi: Pakai, na Pathen'u sumila pathen dang angsunga na bohkhup uva ahileh, na chung uva thina lhung jeng ding ahi.
Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, saa vidner jeg for eder i Dag, at I skal gaa til Grunde.
20 Pakai, Pathen nah sah louva naum uva ahileh, nam dang ki sumang ho banga nangho jong na ki sumang diu ahi.
Som de Folk, HERREN lader gaa til Grunde for eder, skal I gaa til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!

< Danbu Ni Na 8 >