Danbu Ni Na 32
1 Vannoi leiset pumpin ngaiyun, ajeh chu keiman naheng uva hiche thuhi ka seiyin ahi. Keima kam sunga kona thu kisei hi leiset pumpin ngaisoh keiyun.
Hører til, I Himle! og jeg vil tale, og Jorden høre min Munds Ord!
2 Keiman nangho jah ding’a ka sei hi goju bang jeng hen, chule ka thusei jong daitwi bang in kai jeng hen, hampa lah gotwi nel bang in kai hen, hamhing lah a gotwiju bang in hung hen, ati.
Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal flyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter;
3 Ajeh chu keiman Pakai min ka sam jal jeng in, O Pathen alen tangeiye, tin sam cheh uhen!
thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud Ære!
4 Pathen hi songpi ahin, athilbol achamkim tangeiye. Ajeh chu alamlhah aboncha thudih jeng ahin, temmona imacha umlou leh kitahna dim jeng ahin, a kitah le adihna jeng ahi.
Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.
5 Hiche mitehon vang Ama hi a lam louvin abol'un, abonchauvin achate hi khalou tobang asoh tauvin, ajeh chu abonchauva nolna jeng ahiuvin, khang lamvaitah le lungput gih tah ahiuve.
Det har fordærvet sig for ham, det er ikke hans Børn, det er deres Skændsel, — en forvendt og vanartet Slægt.
6 Hitobanga chu Pakai hi lethuhna nei ding nagot uham, vo lungthim beiho, angol gam'a na hitauve! Ama hi nasempa, na Pathen hilou ham? Nangho sema tungdoh achu koi ham?
Skulle I gengælde Herren saaledes, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som har købt dig? han skabte dig og beredte dig.
7 Nikho masa lai chu geldoh in, kum masa laiya khang tamtah jong chu geldoh in, napa chu kidoh un aman nahil chen soh kei diu, na upate hou dong leu chun ama hon nahil diu ahi.
Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det.
8 Hatchungnung pen in nampi goulo ahop peh chun, Aman mihem chate alheng khen soh keiyin. Israel mite atam leh alhom dungjuiyin gamgi anasat khen pehsoh keiyin ahi.
Der den Højeste uddelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskenes Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
9 Ajeh chu Pakai chan chu amite chan ding ahin, Jacob hi ama chan ding hichu agoulo ding mong ahi.
Thi Herrens Del er hans Folk; Jakob er hans Arvelod.
10 Jacob chu gamthip laiya akimu in, gam mang thim lah a ki mudoh ahi. Pakaiyin amahi aveng tup jing in, khohsahna anei jing in, hiti chun amitmu jenga khohsahna lhingsel aneiyin ahi.
Han fandt ham i et øde Land og paa tomme Steder, blandt Ørkens Hyl; han værnede om ham, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øjesten.
11 Muvanlai in abu avil jinga, abu sunga anoute avet lhih jing bang in ave lhih jing in ahi. Jacob hi kolchah jing ding in alhaving ajah dohjin, alhaving’a Jacob hi apo le jin ahi.
Som en Ørn, der opvækker sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sine Slagfjedre.
12 Pakai ama tah in ahin pui len, Jacob in aki voppi chu pathen dang ahipoi.
Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.
13 Pakaiyin ama chu leiset chung mun sang lai laiya atousah jin, aman jong lhosohga akilo jin ane jin ahi. Songpia kon in khoiju achepsah jin, meituh song akon in jong thaotwi apot dohsah jin ahi.
Han lod ham fare frem over Jordens Høje, at han aad Markens Grøde, og han lod ham suge Honning af Klippen og Olie af den haarde Sten;
14 Bonghon lah akon in bongnoi apen, kelngoi hon lah akon in noitwi apejin, kelngoite ahin kelngoi chalte abonchan thaotwi in avah va jin, Bashan phaichama bonghon leh kelchan avah jin ahi. Suhlou chang leh lengpitwi chu nadon jin ahi.
han gav ham Smør af Køer og Mælk af Faar med Fedme af Lam og Vædre, fødte i Basan, og Bukke med Hvedens fedeste Marv; og Druens Blod drak du som Vin.
15 Jeshurun chu ahung thaobehseh tan ahileh, akeng in athai mang mang in, nang jong nathao behseh tan nanoi gei gol jong achop lha jeng tan, Chuin asempa Pathen jeng jong asumil lotan, Ahuhhingpu Pathen jeng jong chu tot chavei nan aneitan ahi.
Men der Jeskurun blev fed, da slog han ud — du blev fed, blev tyk, fik Huld — og han forlod Gud, som havde skabt ham, og ringeagtede sin Frelses Klippe.
16 Hetphah lou pathen kin abol jeh uchun asu lung hang tauvin, chondan thet umtah tah abol'un, Pakai chu aphin lunghang tauve.
De gjorde ham nidkær ved fremmede Guder; med Vederstyggeligheder opirrede de ham.
17 Pathen hilou thilha ho henga kilhaina asem uvin, imatih chana ahet phah lou-u pathen lim semthu, pathen lim kisem thu thahho, hitobang ho chu napu napate hon jong ana het khah lou hel ahi.
De ofrede til de Magter, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kendte, til de nye, som vare opkomne for nylig, hvilke eders Fædre ikke frygtede.
18 Nangman nasempa songpi chu nagel jing jeng pon, nahingpa Pathen hi nasumil tan ahi.
Den Klippe, som avlede dig, glemte du, og Gud, som fødte dig, slog du af Tanke.
19 Pakaiyin athilbol-u ijakai amu chet phat in akidah lheh jeng tan, achapate, acha nuteuvin aphin lung hang gam tauvin ahi.
Og Herren saa det og blev vred af Fortørnelse over sine Sønner og sine Døtre.
20 Chuin Pakaiyin aseijin, keiman hiche mihemte akona kamai kasel mang ding, akhonna geiya itobang tauvem ti ka vet lhih jing ding, amaho hi abonchauva khanglam vaitah ahiuvin, asung jeng uva jong tahsanna bei ahi.
Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil se, hvad Ende det tager med dem; thi en forvendt Slægt ere de, Børn, i hvilke der ikke er Troskab.
21 Hiche mite hohin Pathen hi lou achombeh pathen kinbol in apang tauvin, keima ei hepha tapouvin, milim doi asem hou jeh in keima kalung ahansah tauvin, ajeh chu keiman mihem to tethei lou ho kaphin lunghang’a achung'uva ka thangtom sah ding, nam lah a angolpente ka phin lunghang peh ding ahiuve.
De gjorde mig nidkær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Afguder, og jeg vil gøre dem nidkære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.
22 Keima kalung ahana konin mei ahung kong doh jeng in, hiche meichun noimi gamchan akichai theiyin, leiset leh achunga thil jouse jong akichai hel soh jeng tan, molsang vum jouse jong meiyin akachai soh tan ahi. (Sheol h7585)
Thi Ild er optændt i min Vrede, og den brænder til Helvedes Dyb, og den fortærer Landet og dets Grøde og stikker Ild paa Bjergenes Grundvold. (Sheol h7585)
23 Hiche mite chunga hi thilse simjou lou kasit dimset jeng ding, achung'uva thalpi chang kakap ding ahi.
Jeg vil hobe Ulykker sammen over dem; jeg vil opbruge mine Pile imod dem.
24 Hiche mite hi gilkela thigamna ato diu, meikong in aleugam diu, gamna huise in alhun den jeng diu, amaho douna gamsa ka hansah ding, leivuiya kithol gulsi achung'uva kahan sah ding ahi.
De skulle udmagres af Hunger og fortæres af hidsig Sygdom og bitter Sot; og jeg vil sende Rovdyrs Tænder imod dem, med Gift fra Støvets Kryb.
25 Chule polama chemjam hem kalap sah ding, insung jeng ajong tijatna jeng lhung ding, nungah—gollhangho aboncha thigam ding, nao noichep leh pasal sam kangsa jeng jong atha gamset ding ahi.
Udenfor skal Sværd og i Kamrene skal Forfærdelse bortrøve dem, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
26 Keiman hitia hi ka seiya, gam jousea ka thejal soh hel ding, amaho geldohna bei hel ta ding ahi.
Jeg havde sagt: Jeg vil adsprede dem, jeg vil udslette deres Ihukommelse iblandt Menneskene,
27 Hiche melmate kiletsahna hi kagin lou ham? Amelmate hou gilkel nan hinpha khante, ahilou jong leh hitia hi asei diu, ikhut thahat uvin gal ei josah tauvin, thil hichengse hi Pakaiyin eibol peh uva ahi oi, tia asei diu ahi.
dersom jeg ikke befrygtede at blive opirret af Fjenden, at deres Fjender skulde miskende det og sige: Vor Haand er høj, og Herren har ikke gjort alt dette.
28 Ajeh chu amaho hi lunggel beiya hinkho mang nam ahiuvin, alungthim sung uva jong hetkhenna ima umlou ahiye.
Thi de ere et raadvildt Folk, og der er ikke Forstand i dem.
29 Hetkhenna nei hileu hitobang hi ahetthem diu, kho nung chana ato diu thil jong ahet khen thei diu ahi.
Gid de vare vise, saa vilde de have Forstand paa dette, de vilde betænke, hvad Ende det vilde tage med dem.
30 Mikhat chun mi sang khat chu adeljam thei pon, mini seh in jong mihem sangsom adeljam thei pon ahi.
Hvorledes skulde een forfølge Tusinde, og to slaa ti Tusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem?
31 Ajeh chu amaho songpi chu eiho songpi tobang ahi pon, imelma teu hi amaho leh amaho kah a thutan'a pang jeng ahiuve.
Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, selv naar vore Fjender ere Dommere.
32 Amaho lengpigui hi Sadom akona hung jam lut ahin, Gomorrah loujao akona hung jamdoh ahi. Hiche lengpiga ho chu thina thei jing ahin, agaboh jouse jong akha ngen ahi.
Thi deres Vintræ er af Sodomas Vintræ og af Gomorras Agre; deres Druer ere Giftdruer, de have beske Klaser.
33 Amaho lengpitwi chu gulgu jeng ahin, aboncha gulsegu phalou ngen jeng ahi.
Deres Vin er Dragegift og grum Øgleedder.
34 Hichengse keima koma kikhola ahipon, nathil khol khomna in muna chu mohor kinam khuma hilou ham?
Er det ikke gemt hos mig? lagt under Segl i mine Skatkamre?
35 Phulah leh lethuhna kiti hi ania keiya ahi. Ajeh chu keng aki lhonal uva, hamsetna ato na diu ahung nai tan ahileh, hichete manthahna chu hetphah louva hung lhung jeng ding ahi.
Hævnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme hastelig.
36 Ajeh chu Pakaiyin amite suhdihna anei ding, alhachate chunga jong lainatna ahin nei thei ding ahi. Athahat nau aboncha kichai tading, sohchanga ahin ipi hijong leh abeisoh tai, ti amuchet diu ahi.
Thi Herren skal dømme sit Folk, og han vil forbarme sig over sine Tjenere, naar han ser, at deres Magt er borte, og at det er forbi baade med den bundne og den løsladte.
37 Chuteng aman hiti ahi asei ding, hichete pathen limsem thu hoiya um hitam, akisel nau songpi hoiya um hitam, tia asei diu ahi.
Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa,
38 Koiyin hiche teho kilhaina sathao aneh a, lengpitwi don dinga kikoi jong koipen in adon hitam? Hitobang pathen limsem thu hochu hung uvintin, nathoh gimnauva kon in nahung pan pitao hen, ati.
de, som skulle æde deres Slagtofres Fedt, og som skulle drikke deres Drikofres Vin? Lader dem staa op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder!
39 Tun neihin vetem un, Pathen kiti chu keima tah hi kahin, keima tailou pathen dang aum pon, keima tah in mihem ka that jin, hin jong ka hinsah kitjin ahi. Kam'a vojin, ka sudam kit jitai, kei khut a kona eichulha jou ding koima dang aum pon ahi.
Ser nu, at jeg er, og der er ingen Gud ved Siden af mig; jeg døder og gør levende, jeg saarer og jeg læger, og der er ingen, som redder af min Haand.
40 Ajeh chu keiman vanlam kasang in, atonsot tonsot'a hing jing ka hi jeh in hiti chun ka seiyin ahi.
Thi jeg opløfter min Haand til Himmelen og siger: Jeg, jeg lever evindeligen.
41 Ka chemjam ka kinol hem teng ka khut a kona thutanna ka neiyin ahi. Keima eidou chan chunga phulahna ka lhunsah ding, keima eithette chunga lethuhna ka lhunsah ding ahi.
Naar jeg skærper mit Sværds Lyn, og min Haand griber til Retten, da vil jeg lade Hævnen komme tilbage over mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
42 Kathalpi chang jouse thisan a ka dekot ding, ka chemjam jeng in jong tahsa jeng asat gamhel ding, akithatsa mihemho thisan, sohchanna gal hinga kikai ho, melma samsao tah tah ho lu ka tansah jin ahi.
Jeg vil gøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kød, af den ihjelslagnes og fangnes Blod, af Fjendens Fyrsters Hoved.
43 Vo namtin vaipite jouse, vahchoi un amiten, ajeh chu Pakaiyin alhachaa pangte thisan phu chu alatan ahi. Ama doute chunga phu alan, amite ding mong monga gam sung hi asuh theng ahi.
Fryder eder, I Hedninger, over hans Folk! thi han skal hævne sine Tjeneres Blod og lade Hævnen komme tilbage over sine Fjender og sone sit Land, sit Folk.
44 Chuin Mose chu Nun chapa Joshua toh ahung kilhon in, Mose ahin Joshua ahin ahi lhon in Israel mite jouse henga la thu kisei chu ana beng uvah ajah cheh na diuvin asei peh sohkeiyin ahi.
Og Mose kom og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
45 Mose’n thu chu jat chu Israel mite jouse henga aseipeh soh keiyin ahi.
Og da Mose havde fuldendt at tale alle disse Ord til al Israel,
46 Mose’n miho jouse henga hiti hin aseiyin. Tunia keiman naheng uva thu hijat ka seipeh chengse hi na lungthim cheh uvah koi soh keiyun, hichu nung teng nachate hou henga naseipeh thei diu, chuteng amahon jong hiche danthu a kisei doh jouse hi aboldoh tei na diuva ching thei tah a um ding ahiuve.
sagde han til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder i Dag, hvilke I skulle byde eders Børn at tage Vare paa, saa at de gøre efter alle denne Lovs Ord.
47 Hiche hi nang ho jouse dinga thasetna ding ahipon, nahin theina diujoh ahi. Hichea kona nagal kai nadiu Jordan gal gamsunga khu nahin khou sot ding ahi, tin aheng uvah aseipeh e.
Thi det er ikke et ørkesløst Ord for eder; thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, til hvilket I drage over Jordanen for at eje det.
48 Chuni ma ma chun Pakaiyin, Mose jah a hiti hin asei peh in ahi.
Og Herren talede til Mose paa samme Dag og sagde:
49 Jericho toh kigalsai, Moab gamsunga, Nebo molsang, Abarim molsang kiti lai akhun kaldoh in, hiche muna kon khun keiman Israel mite chenna dinga kapehna gamsung, Canaan gamsung khu nagavet ding ahi, ati.
Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jeriko, og bese det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Ejendom,
50 Hiche nakal touna molsang chunga khu nahung thiden ding, namite hotoh nahung kigop khom ding ahi. Hor molsang chunga nasopipa Aaron athia amite toh akigop khom banga nangma jong nachuti ding ahi, ati.
og dø paa det Bjerg, som du skal stige op paa, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron din Broder døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk,
51 Ajeh chu Zin gamthip noi, Meribath-Kadesh tui phunga Israel mite lailungtah ah keima thu napal keh in, hiche muna chun Israel mite lah keima hi atheng in nei bol tapon ahi.
fordi I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Meribas Vand i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
52 Hijeh achu nangman namasang lama hiche gamsung khu namit a namu bepding, ahinlah keiman Israel mite kapehna gamsung vang nachutlut thei lou ding ahitai.
Thi du skal bese Landet tværs over fra, men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.
