Danbu Ni Na 30
1 Hichengse hin nahin lhun den jeng uva, ka seidohsa phattheina leh gaosapna ahin, Pakai, Pathen henga nacheuva hiche gamsunga chu nachen tenguleh, na lungthim uva nageldoh sohkei diu ahi.
Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen Herren din Gud har fordrevet dig;
2 Chuteng nanghon nahin nachateu chengse jaona a Pakai, Pathen henga na hung kile diu, tunia ka thupeh chengse hi Pakai awgin mong ahiti, kichihset a najah a nangai diu ahi.
og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;
3 Pakai, Pathen in na phatthei nadiu lampi ahinsem ding, na chunguva lungsetna aumsah ding, Pakaiyin muntina nathe cheh nauva kona nahin suh khom kitdiu ahi.
da skal Herren din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke Herren din Gud havde bortspredt dig.
4 Vannoi tin chenga kithe cheh jong leu chun, hiche muna kon chun Pakai, Pathen in nahin sukhom soh keiyun tin, khat jeng cha jong ki dalha louva na kisuh kimsel diu ahi.
Om nogen af dig var fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra.
5 Pakai, Pathen in napu luiteu chenna muna chu nahin puilut diu, hiche muna chu chenna phatah nanei diu, Pakaiyin napu luiyu, napa luiteu sanga haosatna napeh diu, ha puna na punbe diu ahi.
Og Herren din Gud skal føre dig til det Land, som dine Fædre ejede, og du skal eje det, og han skal gøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
6 Pakai, Pathen in nangho leh nachilhahteu lungthim sunga chep atan ding, chuteng Pakai, Pathen chu na lungthim sung pumpiuva na ngailut diu chule na hebol diu ahi.
Og Herren din Gud skal omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, at du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl, at du maa leve.
7 Chule Pakai, Pathen in nangho sugentheiya pang galmite chunga, gaosapna hichengse hi aboncha alhunsah ding ahi.
Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som hade dig, og som have forfulgt dig.
8 Chuni tengleh nanghon avela Pakai awgin na ngaiyuva, Pakaiya kona thupeh keiman ka pehson chengse aboncha na nitsoh kei diu ahi.
Men du skal omvende dig og høre paa Herrens Røst, og du skal gøre efter alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag.
9 Nangho Pakai, Pathen in nabol natohna jouseu natha hatsah diu, na haodoh sah jeng diu, na chilhahteu ahin, na ganchateu ahin, thalhing soh kei diu ahi. Ajeh chu napu luiteu ahaosat uva akipa bang uva, Pakaiyin nangho na haosah'uva nakipa diu chu adeisah ahi.
Og Herren din Gud skal give dig Overflod under alle dine Hænders Gerninger af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt, dig til Gode; thi Herren vil atter glæde sig over dig til det gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre,
10 Nanghon Pakai, Pathen thupeh chengse hi na ngaiyuva, achonna jouse, danthu lekhabua kisun jouse hi nanit soh keiyuva, na chilhahteu ahin, na ganchateu ahin, na theiga hou jong aboncha bulhing sel ding ahi. Ajeh chu napu luiyu, napa luiteu ahao banga nangho jong na haosat uva Pakai, Pathen henga na hung kihei lut diu ahi.
naar du hører paa Herren din Guds Røst, saa at du holder hans Bud og hans Skikke, det som er skrevet i denne Lovbog; naar du omvender dig til Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
11 Ajeh chu tunia ka thupeh chengse hi thil hahsa tah leh, jui hah ding ahipoi.
Thi dette Bud, som jeg byder dig i Dag, det er ikke underligt for dig, det er ej heller langt borte.
12 Chule hiche hi vana aum in, nanghon ijah uva iboldoh na diuvin, koiham vana kal touva thuchin eihin poh peh diu ham tinjong seihih un.
Det er ikke i Himmelen, at du maatte sige: Hvo vil fare os op til Himmelen og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?
13 Nanghon hiche hi twikhanglen gala uma, koipen ham ilah uva galkaiya thuchin eihin poh peh diu ham? tiajong na sei lou diu ahi.
Det er ej heller paa hin Side Havet, at du maatte sige: Hvo vil fare os over paa hin Side Havet og hente os det og lade os høre det, at vi maa gøre derefter?
14 Hichengse hi gamla tah a aumpon, na lungthim uleh na kam sung'uva bou um ahi. Hitobang hi nanghon nabol doh diu mong ahi.
Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gøre derefter.
15 Vetan, keiman na masang lam'uva hinna leh thilpha kakoi in, thina leh thilse jong ka koipeh uve.
Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde.
16 Pakai, Pathen in na thupeh chengseu keiman ka seidoh peh hohi nanit soh keiyuva, Pakai, Pathen na ngailut uva, Ama lamlhah jenga bou nalam lhah uva, Ama thupeh chengse leh achonna dan jouse na nitsoh keijyuva ahileh, nangho na pun diu, chule tua na jot lutna diu gam sunga khu phattheina lhingset na chan diu ahi.
Thi jeg byder dig i Dag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det.
17 Ahinlah na lungthim'uva na kihei mang jeng uva, Pakai thupeh chengse nahsah moa na um-uva ahileh, pathen lim semthu chibai boh midang toh na che khah uva, hiche ho chu na jen leava ahileh,
Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:
18 Tunia hi na jah uva ka seipeh nahiuve, nangho na bonchauva manthah nan nalhun den diu ahi. Jordan vadung galkaiya chenna dinga na che lutna diu muna khu, iti nama jongleh na chensot lou diu ahi.
Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.
19 Tunin keiman nangho douna hettohsah na ding in van leh lei kakou khom in, ajeh chu na masang lam'uva hinna leh thina ka koipeh un, phatthei na leh gaosapna jong ka koipeh un ahi. Hijeh chun tunin hinna hi kilhen unlang nason na chilhah jeng ujong hinna chang diu ahi.
Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd,
20 Pakai, Pathen ngailutna neiyun lang, athupeh chengse nit jing un, ama jenga kingai leu chun thilpha ahi. Ajeh chu nangho dinga hinna leh hinkho sotna ahin, chuteng Pakaiyin napu luiyu Abraham, Isaac chule Jacob henga aki hahsel a, amaho peh dinga ana kitepna gam sunga khu nangho na chen diu ahi.
at du maa elske Herren din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som Herren tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.
