Acts 5
1 Ahin Ananias kiti mipa khat ana um'in ama chun ajinu Sapphira to agou themkhat ajoh lhonin,
Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2 Asum kehkhat chu solchahho henga ahin choi lhonin, abona kahin choi lhon ahitai atilhon in adangse chu ajinu toh kinopto in akikoi den lhon tan ahi.
og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3 Chuin Peter chun aseiyin, “Ananias ipi dinga nalungthim chu Satan nalodimsah hitam? Lhagao Theng najoulhep in nasum akehkhat nanga dingin nakikoi tai.
Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4 Nagouthil chu nanga ahi, johding le johlou ding jong nangma thu ahi, najoh jouva jong asum chu nanga ahin, pehdoh ding le pehdohlou ding jong nangma thu ahi. Ipi dinga hitobanghi nabol hitam? Hiche hi keiho neijoubol nau ahipon Pathen najoubolna joh ahi” ati.
Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.”
5 Hichethu chu Ananias in ajah jah chun lhonglaiya chun alhun athitai, chuin hiche thu ajapha jouse chu akichathei lheh tauvin ahi.
Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6 Chuin khangdong phabep ahungdoh un ponin atomun vuidingin apodoh tauvin ahi.
Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7 Nidan thum vel chejouvin, thilsoh imacha hephalouvin ajinu chu ahungin,
Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8 Chuin Peter in adongin, “Hiche sumhi najipa toh nagam mana namu lhon chu hitam?” atileh amanun jong “Henge hichu kagam man lhon ahi,” ati.
Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?” Og hun sagde: „Ja, til den Pris.”
9 Chuin Peter in aseiyin, “Ipi dinga nanitah lhon'a Pakai Lhagao napatep lhona hitobang thilphalou hi nabol lhon hitam? Najipa vuiya che gollhanghon kotphung ahinpha tauvin ahi, chule nangjong naputdoh diu ahitai,” ati.
Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.”
10 Apettah chun lhonglaiya chun alhun athipaitan ahi. Gollhangho ahunglut un ahileh amanu athisa anaum chu amu uvin chuin apodoh paiyun ajipa kivuina koma chun aga vui tauvin ahi.
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 Chuin Houbung pumpi le athu japha jouse chunga kichatna lentah achutan ahi.
Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12 Chuin solchahho chun miholah-a chun melchih nale thil kidang tampi abolun, tahsan chate jouse Houin a, Solomon kempum kiti muna chun niseh in akikhom jing tauvin ahi.
Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13 Ahin mipihon amaho chu amusang lheh vangun alah uva jaoding chu angam pouvin ahi.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14 Hijeng jongle tahsan chate chu Pakai henga hung akibe jing jengin, numei le pasal akibe jingin ahi.
og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
15 Solchahho natoh jehchun miho chun Peter avale komle alebeh achunguva achuh khah nading tin damlou ho jouse chu lamlen dunga ahinpodoh uvin lupna le pheh chunga alupsah un ahi.
saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16 Jerusalem kimvela khopi hoa kon chun mipi ahung khomun damlouho le lhagaoboh vop ho ahinpuiyun ahileh abonchauvin adamsoh keiyuvin ahi.
Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
17 Chuin thempu chungnung leh aloite Sadducee ho chu thangsetnan adimset un ahi.
Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18 Chuin solchahho chu amanun songkul'a chun ahentauvin ahi.
Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 Ahin jan in Pakai Lhagao ahungin, akihennau songkul kot chu ahongdohin solchahho chu apuidoh in,
Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20 “Hou'in a cheuvin lang miho koma hiche hinna thuhi gaseipeh tauvin,” ati.
„Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!”
21 Chuin ajing khovah-in solchahho chu Houin'a alut-un, Pakai Lhagaovin akomuva aseipeh bangun ahil tauvin ahi. Chuin thempu chungnung chu atohkhompi chengtoh ahungin, Israelte lah-a aupa houle houvaipoloi ho chu akoukhomun, chuin solchahho chu achungthu-u kholchet dingin songkul'a konin aga puidohsah-un ahi.
Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22 Houin ngaha pang sottolle ho chu songkul'a ahungun ahileh, songkul'a chun koima anaum tapon ahi, chuin amaho akile uvin houvaipoho henga chun thil umchan chu aseiyun,
Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23 “Songkul kot chu kikhah detchet a angah ho chu apama ding ahiuvin, ahin songkul kot chu ahonuva ahile asunga chun koima anaumpon ahi!” atiuve.
„Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.”
24 Chuin Houin ngahho lah-a lamkaipa le thempu pipuho chu alungboi lheh jengun, ipi khat ahungsoh tadem tin adatmo lheh jengun ahi.
Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
25 Chuin mikhat ahungin kidang satah in, “Songkul'a nakhum-u miho chu Houin'a adinguvin miho thu ahil uve,” ahung tin ahi.
Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.”
26 Chuin Houin ngaha pang sepai lamkaipa leh a sepai techu acheuvin solchahho chu aga manun, ahin ajokhat le mipi ho chun songin eisep unte tin boina sem louvin oltah in agabolun ahi.
Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 Chuin solchahho chu houvaipoloi angsunga ahinpuilut un, amaho chu thempu chungnung in thu adongun,
Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28 “Hiche mipa min chun thu hilkit tahih-un tia hakhama kakham nahilou uham? Ahinlah nathuhil'u Jerusalem nadipsoh un hiche mipa thina chungchanga hin keiho neimoso got uve,” atin ahi.
„Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!”
29 Ahin Peter le solchahho chun adonbut'un, “Keihon mihem thuneiho sanga Pathen thu kangaijoh dingu ahi.
Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30 Ipu ipateu Pathen chun thingpel chunga nakhaisanguva nathau Yeshua chu thina-a kona akaithoukit ahi.
Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
31 Ahin ama chu Pathen in Pakai leh Huhhingpu dinga achoisanga akhutjet lama atousah ahitai. Chule hiche hi Israel chate chonset lungheina dingle ngaidam channa dinga abol ahi.
Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32 Keiho hi hiche thudol hettohsah chu kahiuvin, chuleh athua nungho dinga Pathen in apeh Lhagao Theng jong chu ahi,” atiuvin ahi.
Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.”
33 Chuin hiche kisei ajah phat'un houvaipoloi ho chu alung hangdoh jah'un thading lung ageltauvin ahi.
Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
34 Ahin houvaipoloi lah a mikhat, Pharisee mi amin Gamaliel, amapa chu hou danthu them le mijousen ajabol mikhat ahin, adingdoh in miho chu chomkhat pamlanga soldoh dingin thu apen ahi.
Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35 Chuin aman aloite henga chun aseiyin, “Nangho Israel mite, hiteho chunga bolding nagot uhi chingtheiyun!
Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36 Tu masang chun Theudas kiti mikhat anaumin, ama chu milen khat bangin ana um'in ahile mihem jali valin anung ana jui un ahi, ahin ama chu anathat'un ahileh anungjui ho chu lamchom cheh a anavahcheh gamun, abol atoh hou jouse imalou asohtan ahi.
Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37 Amapa jouchun hichu min kisut lai ahin, Galilee mi Judas kiti mikhat anaum kitin ama jong chun anungjui mitampi ana neiyin, ahin athat kitun ahile anungjui ho jouse chu ana kithecheh kit tauvin ahi.
Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38 Chuti ahijeh chun hiche mite hi ima lohih un, moh lhaong uvin, ajeh chu amahon angaitouva abolgot'u hi amaho lungchama ahile chomkhat joule hungmang paiding ahi.
Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39 Ahin Pathena kona ahileh nasuhmang jou lou dingu, nangho le nangho Pathen toh kidoubep nahilo dingu ahi!” ati.
men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!”
40 Chuin ama thumop chun akilol tauvin, solchahho chu akouvun ajep uvin, chujouvin Yeshua mina thu aseikit tahlou nadingun agihsalun alha tauvin ahi.
Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41 Chuin solchahho chu houvaipoloi angsunga kon chun apotdoh un, Yeshua mina suhgima aumjeh uchun akipah lheh jengun ahi.
Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42 chule aniseh in Houin le ainson tin'ah “Yeshua chu Messiah ahi,” tichu ahil'un asamphong jom jingun ahi.
Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
