Acts 27
1 Chuin aphat ahung lhun phat in Italy cheding in konga katou tauvin ahi. Paul le songkul atan khompi mi phabep chu Rome sepai lamkai holah a Julius atiu khut'a chun apedoh tauvin ahi.
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 Chule Macedonia mi Thessalonica a kona Aristarchus jaonan, Asia gamsung sah-lhumlam a Adramyttium kong ngahmuna konin konga kache tauvin ahi. Chule hiche kong chu Asia gamsung muntina kingapa dinga kigong ahi.
Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 Chuin ajinga Sidon kong ngahmun kalhunun, Julius chun ngailut tah a Paul chu twipanga aloiho vilthei dinga phalna apeh jeh chun achen ahileh aloihon angaichat ho jouse ahin kithopiu vin ahi.
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 Chuin hichea kona twi chunga kachelai tah'un huipi hat tah khat in keiho lam nga-a einun den phat un kache jom thei tapouvin, hijeh chun Cyprus twikol sahlam twipi pang a kache peh tauvin ahi.
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 Hiti chun Cilicia le Pamphylia twipi kahopaiyun, Lycia gamsunga Myra munah kakingauvin ahi.
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 Chuin hikoma chun sepai jalamkai pan Alexandria a kona Egypt te kong Italy jonding khat ahin mu phat in hiche konga chun eiheng doh tauvin ahi.
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 Chuin nikho tamtah ol olin kakitolun hahsatah-in Cnidus kanai hamhamun, huiyin eilenan jeh-un Crete twikol pang panga kakitolun, Salmone jon kajot un ahi.
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 Twi pamchin china hahsatah in kacheuvin, nahchangsalin Lasea khopi muntoh kinaicha a um Kongkai munhoi atiu chu kalhung tauvin ahi.
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
9 Chuin phat tampi kamansah jouvun, konga chejom ding la aphat toh kitoh a toset toding kichat aum jeh chun, Paul in kongtol ho akimupin,
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 “Sopite ho, iche jom uva ahile, kongkeh thei, thil keuho jong mangthei, chule ihinkhou jeng jong ichan theiyu ahi,” tin aseitan ahi.
„I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
11 Ahivangin songkul tangho chunga mopo lamkai pa chun, Paul thusei sang in Kong neipa le kong tolho thuseijoh chu angaiyin ahi.
Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
12 Chuin Kongkai munhoi chu phalbia umna dinga ahahsat jep jeh chun, konga natong ho atamjo chun Crete twipi pang a Phoenix mun lhuntei ding hikoma chu phalbi manding adeisah un ahi. Phoenix mun chu kongkaimun nomtah ahin sah-lhum le lhang-lhum angatto ahi.
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
13 Chuin lhanglama konin hui ol olin ahung nung pan tan ahileh kongtol hon kong chethei nante tin khao alhauvin Crete vapang panga atol tauvin ahi.
Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 Ahivangin chomkhat jouvin huiche dan ahung kikhelin twikhanglen'a konin huipi le gopi hattah (solam hui) atiu chu ahung nung in twipi langa einuh lut tauvin ahi.
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
15 Chuin kongtol hon kongchu ahei jou lou phat uvin, huilah a chun kong chu amoh lha tauvin ahi.
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 Chuin Cauda atiu twikol neocha pang panga chun kakitol uvin anah nah in hahsatah in kongneo khat kaman ham hamun ahi.
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
17 Chuin kongtol hon hichu akhaidoh un ahunan amang un, khauvin kong noilamah akanbeh tauve; chuin ajole Syrtis kileng lut get inte ti akichauvin pondal kikhaina ho akainem uvin ahile eimoh lhoh lhoh jeng tauve.
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
18 Chuin huipi chun eisuh gim behseh jeh-u chun ajing nikhon thil apaidoh pan tauvin ahi.
Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 Anithum nin amaho tah in akhuttah in kong manchah ho chu apai tauvin ahi.
Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 Chuin tijat umtah huipi hattah a nikho tamtah anun a nisa le ahsi ho eisalvah-u beihela aum phat chun kihing inte tia kinepna jong aum tapon ahi.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
21 Chuin koima an nelouva nitamtah aum phat un Paul in mipi ho chu akoukhom un ajah uva, “Vo miho, kasei chu ngaiyuvin lang Crete chu dalhah da leuchun hitobang setto naleh manthah na hi ito lou dingu ahi.
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 Ahin tunjong lungneu hih un, konghi twiya lhalut jongle koiman nahin nau nachan lou dingu ahi.
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
23 Ajeh chu janlhah in kahou le alhachana katoh jing ka Pathen vantil khat kahenga ahung ding in,
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
24 Chule hitin aseiyin ahi, kicha hih in Paul ajeh chu iti jong le nangma Caesar angsunga nading teitei ding ahi, chule konga natoupi ho jouse toh nahoidoh soh kei ding-u ahi.
„Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
25 Hijeh chun kicha hih un! Ka Pathen in asei tobang hiding ahi ti katahsan'e.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
26 Ahin Twikol khat'a vang ikong-u seden teiding ahi,” ati.
Men vi maa strande paa en Ø.‟
27 Chuin Adria twikhanglen'a huipi hattah in eilhoh le le nau nisomle janli lhinni jan khangkimin kongtol hon kong chu toltoh akinai taiti aging chauvin,
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 Hijeh chun twi chu ateuvin ahile feet jakhat le somni bep in athuh in, chuin chomkhat jouvin atekit-un ahile feet somko bep ahitan ahi.
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 Hiche phat chun twipanga songho kitat khading ahitai tin akichauvin, kong nunglama chun pondal li asep doh un, ataovun khovah angah tauvin ahi.
Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
30 Chuin kongtol ho chu kongmai lama pondal khailha ding bang akisauvin, kongchu dalhan kongneova jamding angaito tauvin ahi.
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
31 Chuin Paul in Sepai jalamkaipa le asepai ho jah a “Kongtolho kong sunga aum lou u le nangho khatcha sohcha pouvin nate,” ati.
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
32 Chuin Sepai hon kongneo khaochu asat tanun alha mang tauve.
Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
33 Chuin ajing kho ahungvah phat in Paul in miho chu an neding in asolin, “Lungkham tah'a an le twi natoh khah lounau haptani ahitai.”
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 “Tun lungsettah in nangho phatchomna ding in an netauvin ajeh chu nasam'u jangkhat jeng jong mangthah louding ahi.” ati.
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
35 Chuin changlhah phabep alan Pathen athangvah in aheh balbal'in anetan ahi.
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 Hichun midangho jong ahung lunglen doh un amahon jong an anetauvin ahi.
Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
37 Kabon chauva konga touchu mi jani le somsagi le gup kahiuve.
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 Chuin konga touho jousen an aneh jou phat un kongchu asujang un, asunga um suhlou chang ho chu aseplha tauvin ahi.
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 Chuin jingkah kho ahung vah phat in, aumnau vapang chu hoilai ahi ahetapouvin ahi. Ahin twi-ninglutna vapang khat amudoh un, ahithei le kong huhna-a chu hilaimuna chu tollut ding tin angaito tauvin ahi.
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
40 Chuin thihhat ho alha lhauvin, twikhanglen'a adalha tauve. Chuin chuchetoh thakhat'in kongkhe kanna chu alham lhauvin, hui chena lama pondal atungdoh un, vapam lam chu ajon tauve.
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
41 Chuin twi kinong ni kisuhtona kalut khatauvin ahile, kong manghem chu tol'a akiphut dentai. Chuin kong mailam chu long louhelin aohdentan, kong meilam chu twi kinong chun hatah in ahin sutan ahile kong chu akeh pantan ahi.
Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 Chuin sepai ho chun songkul tangho chu twi aje galkaiyuva asochat louna dingun thading agouvin ahi.
Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 Ahivangin sepai jalamkai chun Paul chu ahing hoinom jeh chun ajadan, twi japthei theiyin anajap galkai masat dingin thu apetan ahi.
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 Chule adang twijap theilou ho chu kong sunga um thingpeh ham ahiloule kongse hel hoa chu kitol dingin thu apen ahile, abonchauvin twipanga bitkeiyin asohchauvin ahi.
og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
