Acts 23

1 Chuin Paul in houvaipo ho chu ave changmel in, “Sopite ho, Pathen angsunga se le pha hetkhen na kicheh tah neiya hing jing kahi!”

Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."

2 Chuin thempu chungnung Ananias chun Paul toh kinaiya umho koma chun amuhsom abehpeh dingun thu apen ahi.

Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

3 Ahin Paul in, “Phatlouna a dim miphalhem pa! Pathen in nangma nabeh ding ahi, itobang thutan mi nahiya nangman dan napal keh a chutobang a eibeng dinga mi thu napeh ham?” ati.

Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."

4 Chuin Paul kimvela ding ho chun, “Pathen thempu chungnung chu na housal ngam ham?” atiuvin ahi.

Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"

5 Paul in adonbut un, “Sopite ho, neingai damun, thempu chungnung ahilam kanahet lou ahi, ajeh chu Pathen lekhabun ‘nalamkai te chunga thuse nasei lou ding ahi’ tin akisune” ati.

Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."

6 Chuin Paul in houvaipoloi ho kikhopna a chu Sadducee hole Pharisee ho kihal ahiu ahet doh phat chun, hatah in asamin, “Sopite ho, kapu kapate khanga pat'a Pharisee mi kahin! Thokit thudola kinepna kanei jeh a kachung thu kitan ahi!” atin ahi.

Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."

7 Hijeh chun Pharisee ho le Sadducee ho chu hopnin aki homkhen tauvin ahi.

Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8 Ajeh chu Sadducee ho chun mihem thokitna, vantil, chule lhagao um thudol atahsan lou-u ahi, ahin Pharisee ho vang chun aboncha-a hi atahsanu ahi.

Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

9 Chuin akah uva boina asousang tan, hou danthu hila pang Pharisee phabep chun thuneitah in, “Hichepa chunga hin thildih lou ima aumpoi, lhagao ahiloule vantil in ahenga thu asei hitei ding ahi,” atiuvin ahi.

Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"

10 Chuin akah uva kitomona asan cheh cheh phat in sepai vaipopa chun Paul chu kehni sokhauvin te tin, sepai ho chu asollin Paul chu hunam in aga huhdoh sah in kulpi sunga apuilut sah tan ahi.

Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

11 Hiche ni jan chun Paul henga Pakai akilah in, “Paul, lungneo hih in, hiche Jerusalema keima nei phondoh banga hi Rome a jong kipana thupha hettoh sah a napan ding ahi” ati.

Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."

12 Ajing jingkah in Juda miho phabep akiloiyun Paul itha tohkah uva an ineh lou diu ahi tin akihahsel tauvin ahi.

Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

13 Chutia kigahna sem chu abonun mi somli avaluvin ahi.

Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14 Chuin amaho thempulen hole upa ho henga acheuvin aga seiyuvin, “Paul katha tokah uva ima nelou dinga kihahsel kahiuve,” aga tiuvin ahi.

Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

15 “Hijeh chun nangho vaipo hon sepai vaipopa henga gaseiyun lang Paul chu achungchang thudol kholchet be ding in houvaipo ho anga hin nung puikit in tin gathum uvin, chuteng le keihon ama chu lamkah a katha diu ahi,” atiuvin ahi.

Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."

16 Ahin hiche tohgon chu Paul sopinu chapan ajah lhih phat in kulpi sunga alhailut jelin Paul henga aga sei tan ahi.

Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

17 Chuin Paul in Rome sepai jalamkai khat akouvin, “Hiche khangdong pa hi sepai vaipi popa henga puilut uvin ajeh chu seiding thupitah khat aneiye,” ati.

Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."

18 Chuin Sepai jalamkai pa chun aseiyin, “Songkul'a um Paul chun eikouvin, hiche khangdong pa hin sepai vaipipo henga seiding thupitah aneiye atin eihin puilut sah ahi,” atin ahi.

Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."

19 Chuin sepai vaipipo chun akhut in atuh in, “Ipi ham nasei nom chu?” tin adong tan ahi.

Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"

20 Chuin Paul sopinu chapa chun, “Jing nikho tengle Juda mi phabep in houvaipoloi anga dinsah kit dinga nahenga kona achungthu kholbe ding kisa a Paul ahung puidoh got diu ahi.

Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21 Ahin soldoh hih in ajeh chu mi somli valin lamkah a chanlhih a chuleh atha tokah uva ima nelou ding in akihahsel uve, chule tua hi nangma thulhuh bou angau ahitai,” tin asei tan ahi.

Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."

22 Chuin sepai vaipipo chun khangdong pa henga, “Keima koma hiche thu nahung sei hi koima hetsah hih in,” tin agihsal tan ahi.

Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."

23 Chuin sepai vaipipo chun sepai jalamkai ni akouvin “Tujan nidan ko tengleh Caesarea jon ding in sepai jani gotsan koi lhonin, chule tengchoi sepai jani le sakol sepai somsagi jong gong tup lhonin.

Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "

24 Chule Paul touna ding sakol khat jong gong lhon in lang gamvaipo Felix henga kitup selin gathah un,” atin ahi.

og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25 Chuin gamvaipo ding chun lekha khat ajih in,

Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26 “Jaumtah gamvaipo Felix, Claudius Lysias akon in salam!” tin athot in ahi.

"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27 “Hiche pa hi Juda ten abulhu uva thadinga anagot pettah un sepai hotoh kagalut un, Rome mi ahi kahetdoh phat in bitkeiyin kahin huh doh e.

Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28 Chuin ahehset nau hetdoh nading in houvaipoloi angsunga kadinsah in ahileh,

Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

29 Aheh nau hi amaho houthu toh kisai ahi kahedoh tan, ima songkul tan nading le tha nading kamupoi ahi.

og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30 Ahin thadinga agot-u kahet doh phat a apet pet a nahenga kahin sol ahitai, chule ahehse ho jong nang ma henga hung ding in kasei peh tauve,” ati.

Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."

31 Thupeh dung juiyin sepai hon Paul chu Antipatris heng alhut un ahi.

Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

32 Ajing jingkah in amaho ahung kinung leuvin ahin sakol sepai hon Paul chu Caesarea chan aga thah un ahi.

Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

33 Chuin Caesarea alhun un Paul le Lekhathot chu gamvaipo Felix henga apelut tauvin ahi.

Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

34 Chuin lekhathot chu asim jouvin Paul chu “hoilai gamkai mi nahim” tin adong in ahileh Paul in “Cilicia,” ati.

Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

35 Chuin gamvaipo chun, “Nahehse ho ahung lhun teng nachung thu kakhol ding ahi,” atin chujouvin gamvaipo chun Herod inpia songkul'a koiding in thu apetan ahi.

"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.