2 Samuel 22
1 Hitichun Pakaiyin amelmate jousea kon leh Saul khut’a kona ana huhhing jal in David in hichela hi Pakai henga anasan ahi.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Hitin lacheng aseme, “Pakai chu keima dingin Kasongpi leh kakulpi chule eihuhhingpa ahi,
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ka-Pathen leh kasongpi Kakiselna nahi; Kapho le eihuhhinga kasakhia pang, Kakulpi pal le kakisel na nahin, Eihuhhingpa nahin, pumhat’a kinona lah a jong nei huhdoh ji'e.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Vahchoi dinga lomtah Pakai henga kataoyin, chule Kamelmate a konin huhhingna kachang tai.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 “Ajeh chu thina luipin eilon khuntan, Manthah na lam jousen eilon khum tai;
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Ahin “Kagenthei pet’in Pakai henga ka taovin. Ka-Pathen koma chun kataovin ahi. Pathen houin a aman kataona asang jin, hichea chun anabenga kataona alut ji'e.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Hichun leiset akinuh nuh jin ling akihot tan ahi; Van todap khompi jouse jong akiling soh hel jenge; Pathen alung han jeh chun lingpi ahin hot jengin ahi.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Chule Anah hom sung tenia konin meikhu ahung kitung doh in, chule akamsung a konin mi bahgam thei mei akonge; Meial deuje ju Pathena konin ahung kitung doh jenge.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Aman van mun jouse asonkun jengin ahung kumlhai, Akengto noiya muthim lhangkhal akiheh jenge.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Pathen Cherub chunga atouvin alenge, huipia akijap’a alen akimui.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Aman akimvela muthim lhangkhal akihehsah jin, chule Aloupi na meilhang thuh tah twipin akikhange.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 A-angsung vahchan thethu lah a konin meikong amleng lung ahung leng doh dohjie.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Pakaiyin van'a konin van akithinsah jin Hatchungnungpen chun o-thongin thu aseiye.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Aman thalpi ahinkap doh jin adoudal te athe cheh ji'e. Kol a phen a kithe jal lah lah jenge.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Chuteng leh twikhanglen togei geiyin akimu theiyin, Vannoi bulpi khom jouse jong akimuthei ye; Pakaiyin ahinpho jia Anah homsunga ahu alha teng chuti chun aumjie.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Van chungsang langa konin aman eihin huhdoh jin jin, Twipi kinong a konin eiladoh ji'e.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Chule kamelma hattah pa akonin eihuhdoh jin, Eihotbol tea konin jong eihuhdoh ji'e; Ijeh-inem itileh hitobang miho hi kei din ahatval jiuve.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Ka hamset ni jongle amaho hin eihin del khum jeng jiuve; Hijong leh Pakai in keima eikithopi jing nai.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Pakaiyin keima munlen tah a eipui doh jin, Eikipapi jeh in eihuhdoh jin ahi.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Lamdih a kachon jing jeh in Pakaiyin kipaman eipen, Chule kakhut te nin thil dih jeng abol jing jeh in kipaman eipei.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Ajeh chu keiman Pakai lamlhah na jouse kajui jingin, agilou bol’in ka Pathenchu kada lha khapoi.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Ijeh-inem itileh ama chonna dan jouse chu Kamaiya aki lang jing jengin, Hijeh chun ama chon na dan jousea jong Keima kavah mang khapoi.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Ama angsunga keima nolna beiyin kaum jingin, themmo na dingah kakivengdoh jing jenge.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Hijeh chun keima dihna jeh hin Pakaiyin kipaman eipen, chule ama mitmua themmona kanei lou jeh hin kipa man eipei.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 “Mi kitah ho hengah nang jong naki tahna namusah in, chule nolna bei mi hengah nang jong nolna bei mi nahina namusah jin ahi.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Milung thengho hengah nalungthen na namusah in, chule milung thim thenglou ho hengah nangma alungtheng lou bangin naumjin ahi.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Chuti chun nangman mi kineosah techu nahuhdoh jin, mi kiletsah te vang chu suhnem din nave lhih jinge.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 O Pakai nangma hi keiya din kathaomei nahin, Ka-Pathen nangin kei dia muthim jouse nasal vahe.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Nangma panpi najala keiman sepai hon khat jong kasuh mang ding, Chule Ka-Pathen vanga palvum jong ka chop khup ding ahi.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Hitichun Pathen hi alamlhah na jouse achamkim soh keiyin, Pakaiyin mi athutep jong agui lhung ji'e; Chule Ama koma kiselte dinginAma hi ompho ahijinge.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ijeh-inem itileh Pathen kiti chu koi dang ham? Pakai kiti chu ahin; Chujongle songpi kiti chu koipen ham? I-Pathenu amabou chu ahiye.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Hiche Pathen hi keima kisel na dettah ahin, kalam lhah na jouse jong phatah in eisem peh tai.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Hichun Pathen in kakeng phang teni jong sajuhpi keng abahsah-in, gamken lah dung jenga jong det tah in eidin sah theiye.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 Chule kakhut teni jong galsatje eihil them in, Hijeh chun kabanjang tenin sum-eng thalpi aheh konjin ahi.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Nangman na mi huhhingna ompho neipen, chujongle nagalvon chun keima eikhu khum jin; nakithopi nachun eisuloupi jin ahi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Kanoiya kapansat na ding mun lentah neihoi peh-in, hijeh chun kakengto teni kalho nal tapoi.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Ka melmate nung kadel jin kathat gam ji'e; chule aboncha kasuh gamhel masangin kahung kileji poi.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Hitichun abonchauvin kasat chap hel jin koima athoudoh aum tapoi, hitichun kakengto noiya akijam chap tauvin ahi.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Ajeh chu nangin galsat din tha neipen, eihin del khumpa chu kanoiya nalupsah tai.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Hiti chun kamasanga kamel mate najam sah sah jin, eihot bolte chu keiman kathat gam ji tai.
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Panpi ngaiya apen pen vanguvin ahuhhing diu koima aumpon, Pakai henga atao vang uvin aman adonbut dehpoi.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Keiman kholai dunga leivui bangin kachilngem ngemin, chule kholai dunga bonlhoh bangin kachot phan kachilgoiyie.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 “Gal eibol khum mitea kon in jong nei huhdoh chun, namtin vaipi chunga alenpenin neisemin, kahet khah louhel miten jong keima kin aboltauve.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Gamdang mite jong kineosah tah-in kahenga ahungun, kathusei ajah jah ule kathun anung jiuve.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Gamdang mite chu alungu aneo jin akisel nao kulsunga konin kichatah in kithing pum pumin ahung potdoh jiuve.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 “Pakai hingjing pa, Nunnom hen kasongpi chu; Choi-at’in umjing hen Ka-Pathen, eihuhhing na songpi chu.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Phu eilah sah a Pathen chun, mijouse chu keima noiya asonkun soh hel in ahi.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Kamelmate lah jenga jong eihuh doh jia, chule nangin kaki doupi kamelmate chunga neichoi sang ji'e; Pumhat jenga mi nokhum mite lah a konin jong nangman neihuh doh jing jin ahi.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 “Hiche jeh hin vo Pakai, namtin la ah navahchoi yinge, chule namin vahchoila sange.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 nangman Lenga natun keima hi galjona loupe tah neipin, thao anusa kei hi long louvin eingailui; David le kachilhah te din atonsot atonsot geiya dingin,” ati.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
