2 Lengte 7

1 Elisha’n adonbut in, “Pakai thupeh ngaijin! Pakaiyin hitin aseije, tuphat don jingteng le Samaria thil kijohna mun’ah antuitah chu atena khat dimchu dangka khatna kijohding, sakol chaang atena dim ni jong dangka khat dinga hung kijoh ding ahi,” ati.

Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!"

2 Hichun lengpa kithopi jing asepai lamkaipa chun Pathen mipa jah a chun, “Pakai amatah in vanna kona van bangkot ahondoh a, hitobang thilchu abol ding hijongleh hithei mong ding hi nam?” atin ahileh Elisha’n jong adonbut in, “Athilsoh ho chu namit tah a vang namu ding ahin, khatcha naneh khah louding ahi,” atipeh tan ahi.

Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

3 Tun khopi kelkot lutna kom’ah miphah li ana um’in ahi. Amaho chu khat le khat akidongto uvin, “Eiho hi thi ngah mai maija ihiti tou thim jingdiu hitam?” akitiuvin ahi.

Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten; de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?

4 “Eiho hitia hi ium uleh anngol’a ithi teidiu ahi, khopi sunga lut jong leuhen kel-khoh jeh a ithi thou thou diu ahi, hijehchun Syria sepaite kom’ahin kipelut jing leuhen eihing hoi maitheiju ahi, ijemtia eitha jingu jongleh ithi thou thoudiu ahin, hichu phajolou ham?” akitiuve.

Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der er jo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, så bliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"

5 Hiti chun jingpi phalvah-in amaho Syria ngahmun ah alut tauvin ahi. Hitia chu angah munna agalut uleh koimacha ana umpon ahi,

Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske at se.

6 Ajeh chu Pathen’in sakol lhaigin leh sakol kangtalai lhaigin chule sepai tamtah hung lhailut gin akithonsah in ahileh Israel lengpa hin, “Hit mite le Egypt mite akikou uva eihin nokhum mu ahitai,” atiuva kaple penga jammang gam'a ahitauve.

HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se, Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!"

7 Hijeh a chu kicha behseh uva aponbuh u, asakol teu, asangan teu chuleh athildang ho jouse adalhah uva ahinkhou kihuhhing nading a ana jamdoh gam’ah ahitauve.

Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren, som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at redde Livet.

8 Miphah hochu ponbuh sungkhatna alut’un chuleh khat’ah alut’un aneuvin adon’un, sana dangka leh ponho akichom’un akisel’un ahi.

Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind i et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.

9 Ajonan amaho akihouvun, “Ibol uhi adih tapoi, tunihi nikhopha khat ahibouve, hichehi eihon mitoh ichankhom lou uhi adihpoi, eihon hitia hi jing geija iche piuva ahileh hamsetna itotei diu ahi. Hijeh chun hung’un eiho cheu hitin lengte khopi sunga miho gahetsah uhite,” akitiuvin ahi.

Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og melde det i Kongens Palads!"

10 Hiti chun amaho acheuvin khopi sunga kelkot ngah ho chu thilsoh ho agahetsah tauvin ahi. “Keiho Syria mite ngahmun na kalut’un ahile koimacha anaum tapon ahi! Sakol hole Sangan ho ana kihen nalaijin, ponbuh ho jong abang bang in ana um’in, mihem koimacha anaum tapon ahi,” atiuve.

Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem den Melding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne bundet og Teltene urørt!"

11 Hichun kelkot ngahho chun khopi sunga mipiho lah’a chun hasap in asamphong tauvin ahi.

Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads.

12 Lengpa chu jan khangkim in alupna a konin ahung thoudoh in, anoija lamkai pipui ho kom’a chun hitin aseitan ahi, “Keiman thilsoh hohi kahei, Syria mite hin eiho an ngolla ium uhi ahet ahin, hijeh a chu angah mun u adalhah uva gamlah’a gakisel’ah ahiuve. Amaho hin khopi idalhah uva ipotdoh tenguleh eihohi ahinga matna khopi chu lonkhum ding atiu ahi,” ati.

Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken, i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levende og trænge ind i Byen!"

13 Anoija lamkai holah’a khat chun ahin donbut’in, “Ipi hileh eihon gakholtoh poupou uhite. Sakol athimoh nga hokhu mangchao hitin akholtoh ding sol’u hite. Ijemtia achung'uva thilkhat ahungso tah jongleh, hilai mun ah umjong leu eiho chengto ithikhom thou thoudiu ahin, akhoh dehpoi,” ahin tin ahi.

Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så får vi se!"

14 Hiti chun sakol kangtalai nichu agongun lengpan Syria sepaite chunga thilsoh chu gakhol toh dingin asol tauvin ahi.

De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes Hær og sagde: "Rid hen og se efter!"

15 Amaho Jordan vadung geijin acheuvin Syria sepaite ponho, manchahho ajamcheh nauva apai thanghou chu aga mu uvin ahung kile un, lengpa kom’a aseitauvin ahi.

Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af Klæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på deres hovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen.

16 Hijou chun Samaria khopi miho chu alhaidoh un, Syria te ngahmun chu agachom tauvin ahi. Hiti chun antuitah tah chu atena dim nga chu dangka khat aman’in chuleh sakol chang atena dim som chu dangka khat man’in, Pakaiyin ana tepbang bang chun akijoh tan ahi.

Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

17 Lengpan a sepai lamkaipa chu kelkot na mipi ting ding chun ana pansah in ahileh mipi hon anolhu uvin, achonlih tauvin ahi. Hiti chun Pathen mipan ain na hung lengpa kom’a ana phondoh tobang bang chun ana sohdoh tan ahi.

Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham.

18 Pathen mipan lengpa kom’achun, “Jing nikho tuphat dontah leh antui tah chu atena dim nga chu dangka khatna kicho ding chuleh sakol chang atena dim som chu dangka khatna kicho ding,” anati ahi.

Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!"

19 Hiche pet tah’a chu lengpa noija sepai lamkai pachun, “Pakaiyin vanna van bangkot jouse ahon lhahding hijongleh hithei ponte ana tin,” ahileh, Pathen mipachun, “Nangin thilsoh chu na mittah a namu ding ama vang naneh mantah louding ahi,” ana tipeh chu,

da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

20 Alollhina anahitai, ajeh chu mipihon amachu kotphung ah chun ana chonlih tauvin ahi.

Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han døde.