2 Corinth 10
1 Tua hi Paul keiman Christa lungneng tah le nunnem tah ahina jal'a kangeh nahiuve–nang hon keima hi kamihina a mikichase chule gamlatah a lekhathot kajihna a bou lung ngamna nei dan in neigel uvin ahi.
Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",
2 Aphai, tua hi katemnau chu keima kahung tengleh keiho hi mihem hina lunggela lung ngama eingaito hou chuto lungngama kaumu ngailou ahina dinga kangeh nahiuve.
ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
3 Keiho mihem kahiuvin, ahivangin mihem galsat in gal kasat pouve.
Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
4 Keihon Pathen thahat tah gal manchah chu kamanguvin, vannoi galmanchah ho mihem lunggel pansat-na le kinelkalna lhemho chu ahipoi.
thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
5 Keiho hin mihon Pathen ahetdohna ding uvin kiletsahna in adoudal thei jouse kasumang uvin, keihon amahoa dou lungput jouse chu kaman tup un chule Christa thua nung dingin kahil uvin ahi.
idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
6 Chule nang hon sei ngaina lhingset nanei jou uleh, keihon sei ngailou ho chu amichang cheh a gimbolna kapeh dingu ahi.
og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.
7 Nang hon gahvet a akilom ding ho naveuvin ahi. Christa a kahi tia kigel ho chun amahon akigelna bang uva keiho Christa a kahiuve ti ahet dingu ahi.
Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.
8 Keima hi Pakaiyin thuneina eipeh kalvala kisona neiyin eikigel inte. Hinla ka thunei nau hin nakisahdoh sah u ahin; hichun nasuhlhah diu hilou ahi. Hitia kathuneina keiman ka manchahna a hin jahcha ponge.
Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
9 Keiman lekhathot kajih hoa hi nangho kichatsah ding kagot ahipoi.
for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
10 Ajeh iham itileh mi phabep in, “Paul lekhathot hohi thugil tah ahin chule thanei tah ahi, hinla ama hi thalhom ahi chule athusei hojong pannabei ahi bouve,” atiuve.
thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
11 Hitobang miho chun keiho tahsa tah a kahung lhun teng uleh keiho gamla tah a lekhathot a thunei tah'a kaseiyu banga khautah a thu katan dingu ahi, ti hi ahet uva pha ahi.
En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
12 Oh, olmo hih un, keihon nangho koma minasa tah a kiseiho tobanga chu keiho jong kidang tah chu kahiuve tia seina chu kanei pouve! Ahin amaho chu amaho lah a khat le khat kivetkah uva, amaho le amaho hin dan a kitekahna nei ahibouve. Datmo umtah ahiuve!
Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
13 Keima ho thuneina kallama keihon kisonna neideh pouvinge. Pathen in toh ding kin keiho einganse nau hop sunga bou chu kisonna kanei dingu, hichu nangho toh itohkhom nau chan gei hiya ahi.
Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.
14 Keihon nachung uva thuneina kaneiyuve tia kaseiyuhi akalval a seiyah kahi pouve. Ajeh iham itileh keiho hi Christa Kipana Thupha thudola Corinth khoa ana hung masa pen kahiuve.
Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
15 Midangin apatdohsa natoh chunga kisonga chule hichu keiho natoh ga ahi tia sei kahi pouve. Chusanga, nalah uva kanatoh uhi ahopsung kehletbea aumna dinga natahsan'u akhantou ding kinem a kahiuve.
så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
16 Chutengle nangho umna kallam peh'a koima dangin atohlouna muna kacheuva Kipana Thupha chu seiphongna kanei thei dingu ahitai. Chutengleh keiho hi midang gamhop sunga natong ahi tia dohna umlou ding ahitai.
og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
17 Pathen Thubun asei dung juiyin, “Nangma nakison noma ahileh, Pakai'a bou kisongin,” ati.
Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
18 Miho chu amaho kiseipha ahiuva ahileh, ima phatchomna ding aum gunpoi. Pakaiyin amaho chu aseiphat ding chubou akiphamo pen ahi.
Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
