< 2 Thusimbu 20 >
1 Phat chomkhat jouhin Moab mite leh Ammon mite chuleh apanpi Meun mite chu Jehoshaphat doudingin ahung kon taovin ahi
Siden hændte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
2 Thupole hon jong Jehoshaphat lengpa komma chun “Twikhanglen gal lang Edom ma kon in galmi alei limmin nang ma douding ngin ahung kitol uve” tin ahung seipeh taovin ahi, amahon Hazazon Tamar jong atou pha taovin ahi (Hichehi Engedy tina ahi).
Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vældig Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"
3 Jehoshaphat chu akicha lheh jengtan Pakai kommah ataovin ikati ding hitam tin adong tan ahi. hijou chun aman gamsung pumpin an ngoldingin thu ape tan ahi
Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og søgte ham og lod en Faste udråbe i bele Juda.
4 Judah khopiho jousea kon in mijouse chu Jerusalem mah Pakai komma taodingin ahung taovin ahi.
Så samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; også fra alle Judas Byer kom de for at søge HERREN.
5 Hitichun Jerusalem ma Judah mipite jousechu Pakai houinsung indan thah kisem maija chun akikhom mun, Jehoshaphat lengpa jong achen amasang uvah adingin ahi
Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENs Hus foran den nye Forgård
6 Amaho okithong leovin ataovun, “Vo Kapu Kapa teo Pathen vanna konin vannoi leiset chitin namtin chungah vai nahommin ahi, nangma hi thanei tahleh thahattah nahin koiman na ki dou pi joupon ahi.
og sagde: "HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hånd er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
7 Nangma hi ka Pathennu nahin, namite Israel te hiche gamsunga ahunglut phatnun nangin hiche gamma anacheng hochu nanodoh in nagolpa Abraham chilhah te atonsot na achen nadiuvin nanapen ahi
Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?
8 Amaho anachenglut nun nangma janan houin khat anatung doh un chuleh hitin ana seijun,
Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:
9 “ijemtia amaho chungahi engbol na a hise – nat ahilouleh kel lhahna ahung chuh a ahileh keihon nangma angsunga hi Houin maija kadindiu (Ajeh chu namin jaum hi hiche houin nahi umma ahi) chuleh hamset na kato teng ujongleh kahung pendiu nangin neihin ngaipehdiu neihin huhdoh diu ahi.
Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød, vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Åsyn, thi dit Navn bor i dette Hus, og råbe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil høre det og frelse os!
10 Chuleh tuhin Ammon mite, Moab mite, chuleh molchunga um Seir mite aummun ahi, amahohi Egyptma konna Israel tea hung dohuva chu amato kisatding neina phalpeh lou ahi hijeha chu amahochu sumang louva ana otdohu ahi.
Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,
11 “Tuhin amahohin nangin katoupha diuva neinapehu gamma konna paidoh ding eigotnu ahitai.”
se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
12 “Vo ka Pathennu nangman amaho chunga hi thu natan louding hitam? Ajeh chu eidoudiuva hunghohi atambehseh jengun keihon amaho douna dingin tha kanei jou pouve, tuhin etiding hitam kahatapouve hitia chu nangma jengbou kavetnu ahitaan ahi.”
Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!"
13 Tuhin Judah te jouse chu chapang senholeh aji achateo toh Pakai angsungah ading taovin ahi.
Medens nu alle Judæerne stod for HERRENs Åsyn med deres Familier, Kvinder og Børn,
14 Hichun Pakai lhagao chu khoppilah achun Asaph chatelaha konna Levi mipa Mattaniah chapa, Jeiel chapa Benaiah chapa Zechariah chapa Jahaziel chunga Pakai lhagao ahung chun,
kom HERRENs Ånd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af Mattanja, af Asafs Sønner,
15 Hiti hin ahinseije “Judah mipite holeh Jerusalemma cheng jousen chuleh Jehoshaphat lengpa nangman jong ngaijin! Pakaiyin nangho komah hitin aseije: Hiche mihonpi jehkhun kicha hih un tijatna jong neihihun ajeh chu hiche galhi nanghoa ahipoi Pathenna joh ahibouve.
og han sagde: "Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! Så siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!
16 Jing nikho tengleh amahotoh kidou dingin konsuh jengun, amahohi Ziz lhangpanga hung kitol suhdiu ahi, chuteng leh nanghon amahochu Jeruel kom gammang gal paicham monga naki maito pidiu ahi.
Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og l vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for Jeruels Ørken.
17 Nanghon hiche kisatna – a hi napan khel khel loudiu ahi, napan muncheh un kigol toh unlang dingdetnun chutileh nalahuva umjing Pakai mihuhdohna chu namu diu ahi, Vo Judah leh Jerusalem mite ho! Kicha hihbeh un lungkham najong neihih beh un, jingleh ama hotoh kidou dingin kondoh jengun ajeh chu Pakaiyin naum piovin ahi.
Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!"
18 Hichun Jehoshaphat tollah abohkhupmin, chuleh Judah hole Jerusalem ma cheng jouse aboh khupmun Pakai achibai taovin ahi
Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
19 HichunKohat chateleh Korahit chate adding dohun a o neicha sunsunnun Pakai avahchoi taovin ahi.
men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Sønner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.
20 Hitichun Jingpi tahin athouvun Tekoa gammangah alut taove, hitachu ahung potdoh phatnun, Jehoshaphat adingin aseitai, Vo Judahteleh Jerusalemma chengten ngaijuvin, Pakai napathen chunguvah natahsannao ngamlhaovin chutileh nakiphudetdiu ahi. Athemgaoten nasei peh uchu tahsannun chutileh nalolhindiu ahi.”
Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: "Hør mig, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Tro på HERREN eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans Profeter, og Lykken skal følge eder!"
21 Aman mipihotoh akihoutoh jouvin, Lengpan lasa themhochu kinthenga akimanchah tenguleh avonngai houchu akivonsahin chuleh amahochu sepai ho masanga chun akijot sahin “Pakai chu vahchoi un, ajeh chu amingailutnahi tonsot ading ahi! atiove.
Og efter at have rådført sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de væbnede.
22 Amahon hiche lachu asahphatnun Pakaiyin galmi hochu athehchehtaan ahi
Og i samme Stund de begyndte med Jubelråb og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.
23 Ammon galmite le Moab galmiten Edom galmihochu akisatpiovin asumang hel taovin ahi, hijoucun amaholeh amaho akisattouvin akithat gamtaovin ahi.
Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.
24 Judah galmitechu neldigamma insang kisa – a – chu akaldoh uva avetnuva ahileh galmi hochu tolla achap jengun koimacha ahoidoha aumpouvin ahi.
Da så Judæerne kom op på Varden, hvorfra man ser ud over Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da lå deres døde Kroppe på Jorden, ingen var undsluppet.
25 Jehoshaphat leh amite chu galmite thilkeo hochu chomma ahunguleh mithi hochunga chun thil mantamtah tah leh thil manlutah tah songmantam jeng jong amu vin amahon apohlel setnin achomdoh un nithum jen achom chomjengun ahi.
Så kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede så meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; så meget var der.
26 Nilichan nan Berachah phaichammah akikhommuvin Pathen athangvahun ahi; hijehachu hiche phaicham lahchu tunigeijin Berachah akisahtaan ahi.
Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.
27 Jehoshaphat nin a sepai techu Jerusalem langah kipah tah in alepui tan ahi
Derpå vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN havde bragt dem Glæde over deres Fjender;
28 Amahohi Jerusalem khopi lamah ahungun selangdah leh semjang ahin saijuvin sumkon amutnun Pakai houin lang ajontaove.
og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til HERRENs Hus.
29 Hichegamsungleh nammite hohin Pakaiyin Israel te galmiho jouse ajopeh taove ti ajahdoh phatnun kichatnan adimtaovin ahi
Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.
30 Hitichun Jehoshaphat nin lungmong tahin vai ahommin Pathennin akimvel mitea kon in lung olna apetai.
Således fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.
31 Jehoshaphat hi Judah te lenga ahung panchun akum 35 alhingtaan ahi, Amahi Jerusalem man apansan kum 25 sungin vai anahommin ahi, anuhi Shilhi chanu Azubah ahi.
Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.
32 Amahin apa Asa chenadung juiyin achen apampet pon ahi, chuleh Pakai mitmun dihtahin anachonnin ahi
Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.
33 Ahinlah doihouna mun hochu asumang dehpon ahi, chuleh mipi honjong apu apateo Pathen houna – a alungthimmu aheilut hih laijuve.
Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fædres Gud.
34 Jehoshaphat thilbol dangho jouse chu, akipatnapat achaina gei Hanani chapa Jehu thusim bu jihna – a chun akijihlut nin, hichehi Israel lengte thusim bu kijih lutna ahi
Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.
35 Hichejouhin Judah lengpa Jehoshaphat hin Israel lengpa thildihlou boljing Ahaziah toh anakivop min ahi
Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin Færd;
36 Amahitoh ana kivop lhonnin Tarshish cheding kong ana semlhonnin Ezion Geber munnah ana koi lhonin ahi
han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
37 Ahinlah Mareshah a um Dodavah chapa Eliezer in Jehoshaphat chung changah gaothu anaseijin nangman Ahaziah toh nakivop jeh'in nanatoh chu asubei sohtai ati. Hijouchun kongho jousejong Tarshish lammah achethei tapon ahi
Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: "Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil HERREN gøre dit Værk til intet!" Og Skibene gik under og nåede ikke Tarsis.