1 Samuel 2

1 Chuin hiti hin Hannah ataovin, “Kalungsung Pakaiyah akipah jinge, Pakaiyin eihat sah tai, Tun kamelma te donbutna ding kanei tai; Kakipahe’ ajeh chu nangman neilhatdoh tai.

Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er løftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glæder mig over din Frelse.

2 Pakai tobanga theng adang aumpoi! Nangma tobang koima dang aumpoi, Eiho Pathen tobang songpi dang aumpoi.

Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der er ingen Klippe som vor Gud!

3 Kiletsah vallin thu seidan, Hoitho nathu Nakam’in phapoh hih hellin. ahetlou imacha aumpoi, natohho jouse thu atanding ahi.

Vær varsomme med eders store Ord, Frækhed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.

4 Galhat te thalpi jouse tunvang akiheh bongtan, mi thalhom chu thahat akisotai.

Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;

5 Oi vasetna neten, nehding nelouvin kel thoh in aum’un, agilkelho avasoh tauve.

mætte lader sig leje for Brød, men sultnes Slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter.

6 Pakaiyin thinale hinna ani gellin apen, aman abang lhankhuh ah alhahsuh sah in, abang akaithouve. (Sheol h7585)

HERREN døder, gør levende, fører ned i Dødsriget og fører op; (Sheol h7585)

7 Pakai in abang avaichat sah’in, adang ahao sah in choisang in. abang alhahsuh sah in abang aphong ding in ahi.

HERREN gør fattig, gør rig, han nedbøjer, og han ophøjer;

8 Aman vaichaho leivuija konin aphong sangin chule angaichate vutvam lah’a kon’in aneiloute achoisangin ahi. Leng chapate lah’a tousah dingle, loupina laltouna-a tousah-a, thilsemho jouse hi Pakai ja ding ahi, chule vannoija thilho jouse kitoh tah in akoiye.

han rejser ringe af Støvet, af Skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen. Thi HERRENS er Jordens Søjler, Jorderig bygged han paa dem!

9 Aman ama dinga tahsan umtah hochu aventup ding ahi, ahinlah michonse ho chu muthim lah’a mangthah ding ahiuve. Ajeh chu athahat na a koimacha dingjoulou ding ahi.

Han vogter sine frommes Skridt, men gudløse omkommer i Mørket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.

10 Pakai douna-a galsat ho chu cheh chao ding ahiuve, amaho douna-a vana kona keh alhah sah ding ahi; Pakaiyin vana kon in thu ahin tan in amadinga thaonu changho chung ah, vannoija aman alengho thuneina apen athanei nao abelap peh in ahi.

HERREN — hans Fjender forfærdes, den Højeste tordner i Himmelen, HERREN dømmer den vide Jord! Han skænker sin Konge Kraft, løfter sin Salvedes Horn!

11 Chujouvin Samuel jaolouvin, Elkanah jong a in lam Ramah kho ah akiletan ahi.

Saa drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN under Præsten Elis Tilsyn.

12 Eli chapa teni chu migilou michavai ahilhon toh kilhon’in Pakai gin nale jana pelou ahilhone.

Men Elis Sønner var Niddinger; de ænsede hverken HERREN

13 Hichelaiya thempu hija atoh dingdol mi koi tobang hamkhat in kilhaina atodoh teng lhachapa chun, sa kithat kihonsou pet tah leh satul kathum neikhat ahin puma ahinsol jia ahi.

eller Præstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Præstens Tjener, medens Kødet kogte, med en tregrenet Gaffel i Haanden

14 Hiche thihkhe chu khangbel sunga asolutna, asodoh pen pen chu Eli chate apeh ding, Israel chate Shiloh a gan kilhaina hunglha jouse hitia chu gihna aneiji lhon ahi.

og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Præsten for sin Del. Saaledes bar de sig ad over for alle de Israeliter, som kom til Silo for at ofre der.

15 Abang komle sathaoho kilhutvam masangle thempupa sohpa chu hunga kilhaina ganthatpa jah’a chu hitia ahung sei jin, “Thempupa kigo ding sahing neipen, ajeh chu aman nangma honminsa chu akilah louhel ding ahi, sahing bou adei ahiye,” tia ahung sei ding ahi.

Eller ogsaa kom Præstens Tjener, før de bragte Fedtet som Røgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: »Giv Præsten Kød til at stege; han tager ikke mod kogt Kød af dig, kun raat!«

16 Mihem gan kilhaina kin sempa chun hitin adonbut jin ahi, “Nadeijat jat kilah in, ahinlah athao kihallha masading ahi,” atijin, ahin thempu sohpan jong, “Ahipoi nangman atuma neipeh doh ding ahi, achuti louva ahileh keiman pumhatna kalah Peh ding nahi,” tin aseijin ahi.

Sagde Manden nu til ham: »Først maa Fedtet bringes som Røgoffer, bagefter kan du tage saa meget, du lyster!« svarede han: »Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!«

17 Hitichun hiche khangthah teni chonsetna chu akhohlheh jengtan, ajeh chu Pakai maicham jeng jong chu kimit thipna changing aneitauvin ahi.

Og de unge Mænds Synd var saare stor for HERRENS Aasyn, idet de viste Ringeagt for HERRENS Offergaver.

18 Ahinlah Samuel chu chapang cha hijongle, Pakai lhachan apangtai. Thempu kivonna tupat ponnem khat in akong akigah jin Pakai angsung ah lhachan apang jitan ahi.

Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENS Aasyn; og Drengen var iført en linned Efod.

19 Kumseh leh anun sangkhol chol neo khat akhuipeh in ainneipu toh kilhaina gantha bolding in achekhom lhonin ahi.

Hans Moder lavede hvert Aar en lille Kappe til ham og bragte ham den, naar hun drog op med sin Mand for at ofre det aarlige Offer.

20 Inlama ahung kile masang teng’u leh, Eli in Elkanah le ainneipi phatthei abohjin chule hitin aseiji’e, “Pakaiyin hiche na inneipi chapa khat napeh jeh in, amanu’a konin chale nao tampi nahinsah hen,” tin aseiye.

Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: »HERREN give dig Afkom af denne Kvinde til Gengæld for ham, hun overlod HERREN!« Saa gik de hjem igen.

21 Chule Pakaiyin chapa thumle chanu ni apen, hitichun Samuel chu Pakai angsung’a ahung khangtou touvin ahi.

Og HERREN saa til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre Sønner og to Døtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.

22 Tun Eli chu ateh lheh jeng tan, chujong le achapa tenin Israel mi tampi abol nalhon thu kithang, kikhopna ponbuh kotpi phunga lhacha a pang numeiho aluppi lhon jong ajatai.

Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans Sønner behandlede hele Israel, og at de laa hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Aabenbaringsteltet,

23 Hijeh chun Eli in ajah lhon ah, “Nathilbol lhon jouse Israel mipiten kakoma aseiyun kajasoh keitai, ipi bolla hitobang chonsetna hi nabol lhon ham?

sagde han til dem: »Hvorfor gør I saadanne Ting, som jeg hører alt Folket tale om?

24 Na ngah teitei lhon ding ahi, kachateni! Pakai mitea kona kajah thucheng hohi ahoihih beh jeng in ahi.

Bær eder dog ikke saaledes ad, mine Sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gaa fra Mund til Mund i HERRENS Folk.

25 Mihem khat chu mihem dang khat douna-a achonset na ahileh Pathen in asuhcham thei ahi, amavang mihem khat chu Pakai douna a achonsetna ahileh, koipen in ama dinga asei champeh ding hitam?” ati. Ahinlah Eli chapa tenin apa thusei ngainah sah in anei lhon poi. Hijeh chun Pakaiyin amani thina ding gonsan akoi tai.

Naar en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?« Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Død.

26 Chapang cha hijongle, Samuel vang chu Pakai le mihemte mitmu’n akhangtou touvin ahi.

Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest baade hos HERREN og Mennesker.

27 Nikhat hi Pathen mi khat Eli koma ahung in, ahin amachu Pakaiya konin thu ahinpo in, hitin aseipeh tai, “Keima, Egypt gamsung Pharaoh insunga sohchanga aumlaiyuva napa insung mite henga kei le kei kiphong doh’a kahitai.

Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Saa siger HERREN: »Se, jeg aabenbarede mig for dit Fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos Hus i Ægypten,

28 Keiman Aaron hi Israel phung jousea kona kathempu hiding chule ka maicham chunga thilto ding, gim namtwi halding chule kamasanga thempu sangkhol chol kivon’a, kakin tong ding’a kalhendoh nahi hilou ham? Chule Israel chatea kona kimudoh keidinga thilto jouse chu napa insung mite kapeh dohsa ahitai.

og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op paa mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Aasyn; og jeg tildelte dit Fædrenehus alle Israeliternes Ildofre.

29 Achutia ahileh ipi dinga kaumna a kathupeh gankilhaina le kathilto napai manga, kami Israelte thilpeh jousea kona ahoipen chun nathaodoh sah na dinga keisanga nachapa teni naja boljoh ham? Kami Israelte thilto aphalai laiya chu nangho kivah thaochet nahiu hitam?” ati.

Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrødeoffer, som jeg har paabudt, og ære dine Sønner fremfor mig, idet I gør eder til gode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!

30 “Hijeh a chu Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, keiman nangma Levi insungle napa insung chu imatih chana kathempu a pang diu ahi tia nasei sa ahin, ahinlah keima eija a chu keiman jong amachu kaja ding ahi, chule keima giltah’a eibol louva chu keiman jong kakhohsah lou ding ahi.

Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit Fædrenehus for stedse skulde færdes for mit Aasyn; men nu, lyder det fra HERREN, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.

31 Phat ahung lhunge, vetan, Keiman nathaneina kasuh bei nading nikho ahung nai tul tule, Hiteng chule nain sunga pasal tehse khat chabeh jong hung umlou ding ahiye.

Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fædrenehus's Arm, saa ingen i dit Hus skal blive gammel;

32 Hiche phatteng chule Israel te kipe haona chu nangman ngaicha geova, namit lhilha lha a nahin vet ding ahi chujongle nainsunga kona pasal ateh’a thi khatna khat cha jong umdoh lou ding ahitai.

og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Slægt blive gammel.

33 Ahingdoh chasun jong gim hesoh thoh'a umdiu, chule achate hou jong thise jenga thi diu ahi.

Kun en eneste af din Slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans Øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din Slægt skal dø for Menneskers Sværd.

34 Kathusei ho adih avetsahna chu, kathusei hochu hung guilhung ding, hichu nachateni chunga hung lhung ding, Hophni chule Phinehas, nikhat sunga ani lhon’a thiding ahi!

Og det Tegn, du faar derpaa, skal være det, der overgaar dine to Sønner Hofni og Pinehas: Paa een Dag skal de begge dø.

35 Chutengle keiman tahsan umtah thempu eijen dingle kalung deitah bolding katundoh ding ahi. Ainsung jeng jong katundoh peh a, chule amaho chu kaleng tundoh ho thempu a tonsot'a pang dingu ahi.

Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, saa han altid skal færdes for min Salvedes Aasyn.

36 Chuteng nainsung’a ahing chengse a angsunga bohkhup uva, paisa le an athum diu, “Lungset tah in” tia asei diu, natoh ding neipeuvin, thempuho lah ah, chuteng keihon nehding kham neitavinge, atidiu ahi,” ati.

Da skal enhver, som er tilbage af din Slægt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at faa en Skilling eller en Skive Brød, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Præsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brød at spise!«