1 Lengte 18
1 Phat chomkhat jou, gojuh louna kum thum alhin phat in, Pakajin Elijah kom’ah, “Chenlang Ahab lengpa kom’ah, ‘Pakaiyin ajuhsah vahding ahitai gatin,” ati.
Lang Tid efter, i det tredje Aar, kom HERRENS Ord saaledes: »Gaa hen og træd frem for Akab, saa vil jeg sende Regn over Jorden!«
2 Hichun Elijah jong Ahab kom’ah achen ahi. A langkhat na Samaria khopia chun kel ana khoh lheh jing in ahi.
Da gav Elias sig paa Vej for at træde frem for Akab. Da Hungersnøden blev trykkende i Samaria,
3 Hijeh chun Ahab chun khopi vesuija pang Obadiah chu ana kouvin ahi. Amachu chu Pakai nungjui dih tah ahi.
kaldte Akab Paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en Mand, der alvorligt frygtede HERREN,
4 Jezebel’in Pakai themgao jouse tha gam sohkei ding ana got laichun, hiche Obadiah kitipa hin songko mun nia themgao jakhat ana huhdoh in ahi. Aman songko khatna mi som nga nga in ana sellin ama ho chu an le twi ana pen ahi.
og dengang Jesabel lod HERRENS Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem.
5 Ahab in Obadiah kom’ah, “Chen lang gamsung jouse ga kholsoh kei jin twinah jouse gaven chuleh phaicham jouse jong gachon soh keijin, ijeh nem itileh ham hing pouna munkhat beh imudoh uva ka sakol holeh sakol pol phabep beh i-hinso thei khat diuham,” ati.
Akab sagde nu til Obadja: »Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde saa meget Græs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dræbe noget af Dyrene!«
6 Hitichun amani chu gamsung khol ding chun akihom khen lhonin, Ahab jong amatah akipan in gamkai lang khat cheh jonin aki homkhen lhon tan ahi.
Saa delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, saaledes at Akab og Obadja drog hver sin Vej.
7 Hitia chu Obadiah avale leh, photlot louvin Elijah chu ama komlang ahin jonin ahi. Obadiah chun amachu ahe peijing in, a angsung’ah abohkhup in ahi. Aman ajah’a, “Kapu Elijah na hilou haimo?” atileh,
Medens nu Obadja var undervejs, se, da traadte Elias ham i Møde; Obadja genkendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: »Er det dig, min Herre Elias?«
8 Elijah in, “Ka hinai tun chen lang napupa kom’ah, ‘Elijah hikom’ah aum’e’ ga tin,” ati.
Han svarede: »Ja, det er mig! Gaa hen og sig til din Herre, at Elias er her!«
9 Ahivangin Obadiah chun, “Ipi pen tah’a koiman chonset na kaneiya, nangman na sohpa keima hi, Ahab khutna nei peh doh’a ama thasah ding neiti ham?” ati.
Men han sagde: »Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Træl i Akabs Haand, for at han kan slaa mig ihjel?
10 “Hingjing Pakai na Pathen min’a kasei ahi, kapu Ahab in nangma holnan leiset chunga lenggam jouse le nam jouse hi kolkim vella ahol soh ahitai. Elijah hikom ah aumpoi tihi ama kom alhut teng ule hiche lenggam mite chu aki hahsel sahji ahi.
Saa sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed paa, at de ikke havde fundet dig.
11 Ahinla tun nangman napupa jah’a, ‘Elijah hikom ah aum’e’ ga tin neitin.
Og nu siger du, at jeg skal gaa hen og sige til min Herre, at Elias er her!
12 Ahin nangma ka dalhah lhah teng lhagao vin nangma ka het khahlouna mun khat ah, nalhoh mang kit’in tin, Ahab in nangma na mudoh lou ding ahi. Hiteng chuleh na sohpa keima hi Pathen gingtah mi kahi vang'in Ahab chun ei thalo tei ding ahi.
Hvis nu HERRENS Aand, naar jeg har forladt dig, fører dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af!
13 Jezebel lengnun Pakai Themgao te thagam dia agot laiya, thilsoh chu koiman na jah’a aseilou ham? Keiman themgao ho jakhat chu songko nia kana seldoh’a an le twi kana peh ahi.
Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENS Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENS Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem?
14 Ahin tun nangin chenlang napupa jaha, ‘Elijah hikom ah aum’e,’ gatin nati. Hepu, hichu ka seileh Ahab in eitha teitei ding ahi,” ati.
Og nu siger du, at jeg skal gaa hen og sige til din Herre, at Elias er her — han lader mig dræbe!«
15 Ahinlah Elijah in, “Keima a-angsung’a kadin jing, Pakai thanei pen minna kihahsel’a kasei ahi, tuni tah’a hi Ahab chu keiman ka kimupi tei ding ahi,” ati.
Da sagde Elias: »Saa sandt Hærskarers HERRE lever, han, for hvis Aasyn jeg staar, i Dag vil jeg træde frem for ham.«
16 Hijeh chun Obadiah in Ahab kom’ah, “Elijah ahung’e,” aga tin ahileh, Ahab chu Elijah toh kimuto dingin achen ahi.
Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i Møde.
17 Ahab in amuphat in ahin samin, “Israel suboi jingpa nangma na hung hinam?” atin ahi.
Da Akab fik Øje paa Elias, sagde han til ham: »Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!«
18 Elijah in adonbut in, “Keiman Israel kasuboi poi, nangma le na insung mite in na suhboi ahibouve, ajeh chu nangin Pakai thupeh nitlouvin, Baal semthu Pathen joh na hou uvin ahi.
Men han svarede: »Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder eder til Ba'alerne!
19 Tun Israelte jouse Carmel mol’ah khom in, Baal themgao jali le somnga toh Asherah themgao jali Jazebel in avah ho chu kouvin,” ati.
Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig paa Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!«
20 Hiti chun Ahab in Israel mipi hole themgao hochu Carmel mol ah akou khom in ahi.
Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede Profeterne paa Karmels Bjerg.
21 Hichun Elijah chu amaho masang ah ading doh in, “Phat i-chanpi hi lunggel khenna nei louva lungni pu’a naum jom jing nahlai diuham? Pakai hi Pathen ahi natiu leh jui jeng’un, ahinla Baal hi pathen ahi natiu leh jui jeng’un,” atin ahi. Ahinlah mipi chu athipchet jeng un ahi.
Elias traadte saa frem for alt Folket og sagde: »Hvor længe vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, saa hold eder til ham, og er Ba'al Gud, saa hold eder til ham!« Men Folket svarede ham ikke et Ord.
22 Hijou chun Elijah in amaho kom’ah asei tai, “Pakai themgao aki hinghoiya keima changbou kahi tai, Baal doi themgao ho vang jali le somnga alhing uve.
Da sagde Elias til Folket: »Jeg er den eneste af HERRENS Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;
23 Tun bongchal ni hin kailut uvin lang, amahon bongchal khat kilhen masat uvintin, that’u henlang, asemtel jou teng uleh thinglom chung’a khun koi uhen, meivang ati theilou diu ahi. Kenjong bongchal khat joh chu that ing ting thinglom chunga koi jing tin ama vang mei kati lou ding ahi.
lad os nu faa to unge Tyre; saa skal de vælge den ene Tyr og hugge den i Stykker og lægge den paa Brændet, men Ild maa de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge paa Brændet, men uden at tænde Ild.
24 Hijou teng chuleh na pathen’u min kou un, chule keiman ka Pakai min kakou ding ahi. Hiteng chuleh mei konga hin donbut pen penchu, Pathen dih ahi ti hetna ahi jenge,” ati. Hichu mipi hon a-nop peh tauvin ahi.
Saa skal I paakalde eders Guds Navn, og jeg vil paakalde HERRENS Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!« Alt Folket sagde: »Det Forslag er godt!«
25 Hichun Elijah in Baal themgao ho kom ah, “Nangho atamjo nahiuvin, bol masauvin,” ati. Hichun bongchal khat joh chu kilhen unlang kisem un, na pathen’u chu kou’un, amavang thinglom chung’a chun mei tih hih un,” ati.
Derpaa sagde Elias til Ba'als Profeter: »Vælg eder den ene Tyr og lav den til først, thi I er de mange, og paakald saa eders Guds Navn, men I maa ikke tænde Ild!«
26 Hiti chun amahon bongchal khat chu alheng un, athat un, asem toh un, maicham chung achun akoiyun, jingkah’a pat sun gei jin, “O Baal neihouvun” tin apeng peng jeng tauvin ahi. Hijou chun amaho alam’un, maicham vella chun asuh chop atou chop jing un ahi.
Saa tog de Tyren og lavede den til og paakaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de raabte: »Hør os, Ba'al!« Men ikke en Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opført.
27 Sun kim ahung hi phat’in, Elijah chun amaho chu atot in, “Na hasap jep’u ngai inte ajeh chu ama pathen ahin, asun imut phat ahi loule, aki choldo phat ahilou leh akhol jin pet ahiloule, a imut pet hija suhkhah ngai himai thei ahi,” ati peh’e.
Men da det var blevet Middag, haanede Elias dem og sagde: »I maa raabe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller gaaet afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn og maa først vaagne!«
28 Hijeh chun amahon, ahasap cheh, aha sap cheh jeng un chuleh achon na’u dungjuijin chemcha le chamjam in athi’u ahung kikhodoh masang sen aki at-chen chen jeng un ahi.
Da raabte de højt, og som de havde for Skik, saarede de deres Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.
29 Hiti chun nilhah lam kilhai phatdon geiyin akap’un apengun, ahivangin, ogin ima la aja pouvin i-macha donbut na amu deh pouvin ahi.
Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgrødeofferets Tid, men ikke en Lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpaa.
30 Chutah chun Elijah jong chun mipi jouse jah’a, “Nei hin nai lut uvin,” atileh mipi abonchauvin ahenga ahung ki khinlut soh tauve. Hichun Elijah chun Pakai maicham akivo chimsa chu asem phan ahi.
Da sagde Elias til alt Folket: »Kom hen til mig!« Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENS nedbrudte Alter i Stand.
31 Hichun aman Israel phungkhat cheh thalheng dingin songtum somle ni ana lhoh khom’in ahi.
Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet paa Jakobs Sønners Stammer, han, til hvem HERRENS Ord lød: »Israel skal dit Navn!«
32 Chuleh song tumho chunga chun Pakai min in maicham anathah semin ahi.
Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENS Navn og gravede rundt om Alteret en Rende paa omtrent to Sea Land.
33 Elijah chun thinglom jong chu agol gol in ajamin chuin bongchal chu asemtel tel’in, thinglom chunga chun ajamtan ahi. Hichun Elijah in asei jin, “Twi dimset set bel li gadom uvin lang, pumgo thilto chung le thinglom chunga chun chap kot sohkei jun,” ati.
Derpaa lagde han Brændet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den paa Brændet.
34 Hichu aboljou un, Elijah in, “Bol kit uvin,” atin ahileh ama hon avellin abolkit tauve. Aman asol kit’in, “Thumvei lhin nan ga bol kit uvin,” atia ahileh mihon jong athumvei lhinan abolkit tauve.
Saa sagde han: »Fyld fire Krukker med Vand og hæld det ud over Brændofferet og Brændet!« Og da de havde gjort det, sagde han: »Een Gang til!« Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: »Een Gang til!« Og de gjorde det endnu en Gang.
35 Hiti chun maicham kimvel a chun twi along dimset tan, twilam jong chu twi adimset tan ahi.
Det drev af Vand rundt om Alteret, ogsaa Renden fik han fyldt med Vand.
36 Nilhah lang pumgo thilto phat donin, Elijah themgao pachu maicham muna akal touvin atao tan ahi. “Vo Pakai Abraham Pathen, Isaac Pathen, Jacob Pathen tuni nikho’a hin nangma hi Israel Pathen nahina leh keima hi nasohpa kahina hinphong doh in, hicheho jouse hi nangma thupeh’a kana bol ahi jong hi hinphong doh in.
Men ved Afgrødeofferets Tid traadte Profeten Elias frem og sagde: »HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette paa dit Ord!
37 “Vo Pakai neihin donbut in! Hiche mite hin nangma hi Pakai Pathen na hin chule nang in alungthim’u hi nanga dinga nale heipeh’u ahitai tihi ahet doh diu ahi,” ati.
Hør mig, HERRE, hør mig, for at dette Folk maa kende, at du HERRE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig!«
38 Chutah chun Pakaiya konin meikong ahung lenglhan, pumgo thilto bongchal sa chu aka vam jengin, thinglom jong akavam jeng in, leivui jong aleo go jengin, twilam’a twivei jeng jong chu ahul go hel jing in ahi.
Da for HERRENS Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.
39 Mipin hiche thilsoh hi amudoh phat uvin, amai’u tol’ah asulut cheh uvin hitin aseitauve, “Pakai amahi Pathen ahi, ahiye, Pakai hi Pathen ahi,” atiuve.
Da alt Folket saa det, faldt de paa deres Ansigt og raabte: »HERREN er Gud, HERREN er Gud!«
40 Hijou chun Elijah in mipi ho chu thu apen, “Baal themgao hochu man’un, khatcha jong lhaso hih’un,” ati. Hichun mipi hon amaho chu aman’un, Elijah in Kishon phaichama apui suh in abonchauvin athat gam tan ahi.
Men Elias sagde til dem: »Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!« Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der.
41 Chuin Elijah chun Ahab komah, “Chenlang an ga nen lang twi ga don tan ajeh chu keiman gojuh na dinga van kithin husa kajatai,” ati.
Derpaa sagde Elias til Akab: »Gaa op og spis og drik, thi der høres Susen af Regn.«
42 Hitichun Ahab jong achen an anen twi adon in ahi. Ahinla Elijah chu Carmel molchunga akaldoh in, tol achun akun chah kheh in, akhup teni kikah’a amai asulut in, akun kheh in ahi.
Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.
43 Chuin asohpa jah’a, “Chen lang twikhanglen lam khu gave tan,” ati. Hichun asohpa jong achen agaven, Elijah kom a ahung kile kit in “Ima kamupoi” ati. Sagivei jen Elijah chun achea aga vet ding'in anasollin ahi.
Saa sagde han til sin Tjener: »Gaa op og se ud over Havet!« Og han gik op og saa ud, men sagde: »Der er intet!« Syv Gange sagde han til ham: »Gaa derop igen!« Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.
44 Asagi vei channa chun asoh pan hitin aseiye, “Vetan, meilhang neo cha mihem khut phang tibep khat hi twikhanglen na konin ahung ki tung doh’e,” ati. Chuphat in Elijah chun asohpa jah’a, “Ahab kom achun cheloijin lang hitin hin ga seipeh in, ‘Na sakol kangtalai ah chun kaldoh inlang na inlanga cheloijin achuti louva ahile geisang le chun gojuh in na lap ding, nache theilou ding ahi, ga tipeh in,” ati.
Men syvende Gang sagde han: »Nu stiger der en lille Sky op af Havet, saa stor som en Mands Haand!« Da sagde Elias: »Gaa hen og sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!«
45 Hichejou jou chun, van ahung thimcheh cheh jengin, meilom ahung kikhom khom jeng tan hui ahung nungpan tai, chuin go ha juh in ahung jun ahi. Ahab chu asakol kangtalai akitol in Jezreel henglam’ah gangtah in achetan ahi.
Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;
46 Hichun Pakaiyin Elijah chu thahatna jat chombeh apen, aman jong atai akigah in, Ahab masang’ah ana kheltan in Jezreel kot phunga a ana lam tin kittan ahi.
men HERRENS Haand kom over Elias, saa han omgjordede sine Lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el.
